Home Festivaler Optaktsopsamling: Er I der Roskilde?!

Optaktsopsamling: Er I der Roskilde?!

1761
0
Den orange følelse

Så kan vi ikke strække den længere, eller malke optaktskoen meget mere, det vil sige, at vi da lige kan samle til bunke. Her er vores optaktsartikler samlet på ét sted, samt lidt om vores dækning i år… hvis det skulle interessere nogen!?

Nå, det var de lige ved, at stikke lidt af for mig i år. Det var egentlig ikke planen, at lave så mange forskellige artikler og slet ikke, at lytte så mange af navnene på årets Roskilde plakat igennem. Men, jeg startede i begyndelsen af april og har taget det over flere omgange, og så voksede bunken bare stille og roligt… jeg har et misbrugsproblem, OKAY!

Anyway, selv om jeg har lyttet rigtig mange kunstnere igennem, så har jeg ikke nået det hele, og har sikkert også glemt noget i farten. Ligesom jeg ikke er helt sikker på, at det egentlig har givet mere overblik, at have så meget musik i hovedet. Så, hold øjne og ører åbne, og lad jer overraske derude, når I ikke lige går efter det i kender.

Vores dækning i år startede med den sædvanlig, “lad os lige kigge ud over festivallandskabet som det ser ud pt”, tilbage i januar måned. Hvor jeg vist egentlig varr nogenlunde tilfreds med Roskildes udlæg, men efterlyste en booking af et Eminem kaliber navn… well…

Så kom plakaten i april måned, hvilket affødte endnu en obligatorisk artikel, den der hvor man kloger sig på programmet, som det ser ud på papiret, uden at have hørt alt det man ikke kendte i forvejen. Det konservative bud var, at plakaten IKKE var dårlig!

Det har mine efterfølgende ture igennem programmet også bekræftet, der er virkelig, virkelig meget godt at finde, ikke mindst på de små scener. Hvis man vil have et bud på nogle ruter gennem de enkelte dage, som nogenlunde følger vores profil og dækning, så kan man finde dem her: onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Men hovsa, ved nærmere eftersyn og finkæmning, så havde vi faktisk glemt en række spændende navne.

Meeen, der er jo også Rising Scenen, på mange måder vores bread and butter, eller ligefrem hovedretten, inden den helt store dessert. Igen i år bydes der på et uhyre varieret og kvalitetsbevidst program.

Ikke nok? Du vil have nogle alternativer, når du bliver træt af de genre du normalt lytter til og ønsker bare, at gå på opdagelse? Alright, så er her nogle bud på helt anderledes ruter igennem programmet, hvor vi træder udenfor vores normale comfort zone. Her finder du onsdag+torsdag og fredag+lørdag.

Det er da til, at blive helt ør i hovedet af!

I år bliver sgu’ min 20. gang i streg efter en måske lidt sen debut i 1999, det kan man, hvis man lyster, læse nogle tanker og ramblings om HER.

Men, i år er ikke kun “jubilæumsåret”, det bliver også første gang i mange år, jeg skal undvære min makker, wingman, livslæge, sparringspartner, mit anker, den verbale boksebold og redaktionskollega Jonas (der kan ses under et reaktionsmøde på Roskilde 2016 øverst). Han har valgt, at formere sig, så det bliver et år på bænken for ham. Dog har han skumle planer om, at følge og dække Roskilde Festival fra ble-bunkeren i Aarhus, hvor han via vores støvede Twitter-maskine (og måske her på hjemmesiden i spredte udbrud) vil rapporterer i korte udbrud: Roskilde Festival, set fra virkeligheden, gennem et sløret mediefilter. Så hold øje med det!

Så mangler vi vel egentlig bare, at pakke?

Pakkeliste:

+ solbriller.

Tjek.

Ses derude et sted, lad os SÅ få græs under fødderne!

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleLLNN: Deads ★★★★★★
Next articleRF ’18: Reportage & korte anmeldelser fra søndag d. 1/7

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.