RF ’18: På tur i programmet, fredag d. 6/7

0
307
views

Traditioner er til for, at blive brudt… men ikke i år, hvad vores Roskilde optakt angår. Vi har været på tur igennem onsdagen og torsdagen på årets festival, nu er turen kommet til fredag – en af de rigtig lange.

Ikke fordi, at torsdagen var af den korte slags. Faktisk dækkede turen tidsrummet 12 til cirka 3 om natten, hvis man har fået smurt en god madpakke og har de behagelige vandrestøvler på. Om jeg selv når hele den tur kommer nok lidt an på dagsformen, for fredagen truer med, at blive lige så lang og er rig på navne jeg rigtig gerne vil se (og anmelde), på den forkerte side af solnedgang.

Den tid, den sorg, vi må se hvad kræfter og den metale tilstand holder til, når vi når så vidt.

Ligesom de andre dage, er det ikke Orange Scene der trækker i mig denne dag. Arena er lidt mere repræsenteret end de 2 foregående dage, men det er stadig de mindre scener der i dén grad trækker læsset for mig. Der gemmer sig virkelig meget guf derude, hvis man lige stikker snuden i jorden og snager lidt.

Lad os få trynen i sporet.

Fredag d. 6/7

Jeg ved af erfaring, at min produktivitet ikke stiger i tempo som ugen skrider frem, og med en lang dag, og dermed potentielt meget materiale, fra dagen før, så skal jeg vist klemme ballerne sammen, hvis jeg skal nå første markering i programmet klokken 13.00. Her indtager Marlon Williams Avalon med en omgang ret traditionel crooner country. Det er ikke nogen dårlig ting, og plejer at gå rigtig godt som en Roskilde starter. Som et lille twist, så er Williams ikke amerikaner, men fra New Zealand, selvom stilen er henad noget Chris Isaak. Hold øje med ham!

Fra det ene til det andet, fra crooner himlen og landlige omgivelser lige ned i Helvede. Klokken 14.00 på Pavilion kan du få rystet knoglerne til tonerne fra de amerikanske dødsmetallere Skeletonwitch. Eller er det døds-thrash? Blackened death? Det er ikke et band jeg har skamlyttet over årene, men deres 2007 album Beyond The Permafrost har fået et par afspilninger i maj-solen mens jeg sad og lavede “research” til de her skriverier – dejligt kølende! Men men men, ingen grund til, at pakke ørepropperne væk. Allerede klokken 15.00 er der mere metal, denne gang på Avalon, hvor den står på Dead Cross. De mest prominente medlemmer i denne semi-supergruppe er nok henholdsvis Mike Patton (the greatest man that ever lived!) på vokal og den gamle Slayer trommetornado, Dave Lombardo. Resultatet, som blandt andet har kastet en EP af sig er lidt… blandet. Jeg er ikke helt solgt, synes kort og godt der mangler nogle bedre sange, men, live, da giver jeg sgu altid General Patton the benefit of doubt og tropper gerne op.

Så kunne det være fristende, at spæde sin dag op med lidt andre toner og kridte over til Arena og se hvad danske Benal kan stille op på den store scene. Bliver det deres L.O.C./Suspekt moment under teltdugen? Men, et kvarter senere, klokken 16.15, er der Touché AmóréPavilion – og det trækker også i mig. Melodisk post-hardcore præsenteres de som i programmet, jo, ja, men også noget punkrocket. Der er i hvert fald godt med fart og tråd, så det er måske en af de der “high energy” koncerter? Og hvorfor ikke bare blive lidt i det nabolag? Klokken 17.00 er det naboscenen Avalon, som disker op med noget punket. Dog er vi nu ovre i cali-punk afdelingen, leveret af nogle af ophavsmændene til genren, nemlig Decendents, der blev dannet for 41 år siden i Manhattan Beach, California. 41 år siden? Det er da ikke punk, at være så gammel?! Eller, er det? Det kunne gå begge veje, glædeligt genhør eller afdankede pionerer.

Men SÅ skal vi tage den lange tur langs hegnet over mod Arena. Er det her jeg falder i fish & chips fælden og tænker “den bliver sgu’ da mere og mere fedtet, på flere måder, fra år til år?!”. Og så røg den ned. Igen. Anyway, friturestegt “fisk” og “kartofler” går nok glimrende i spænd med sange fra, og om, de store grønne skove i the pacific northwest. Ja, klokken 19.00 er der Fleet Foxes Arena. Så er der dømt skovskiderstilling! Skovmandsskjorte… det var det jeg mente. Det er ved, at være 10 år siden, at indie/folk-bandet var sådan rigtig i vælten, men det virker som et navn, som stadig har en trofast fanskare derude, og så udsendte de nyt album sidste år, der resulterede i anmelderorgasme. I hvert fald hos Pitchfork.

Anmelderorgasmer har der også været for Bisse, både på hans utallige udgivelser og endnu flere koncerter. Showbizzen, Bissebassen, Thorbjørn Radisch, han har mange navne og vældig travlt. Vi var ret hooked på hans tekstunivers og musikalske udskejelser allerede da han var med i Spillemændene, men fik for alvor ørerne tunet ind på hans talent da han udsendte den såkaldte Blod-trilogi, som Jonas anmeldte her på siden. Jeg synes det hele, foreløbigt, kulminerede med udgivelsen af det roste album Højlandet, i 2016. Siden er der blevet, efter hans standard, lidt længere mellem udgivelserne, der er kun kommet 3 på 2 år! Slacking off… til gengæld har turné-aktiviteten været ganske heftig, vi har blandt andet fanget ham på Heartland Festival sidste sommer og i Aarhus tidligere i år. Klokken 21.00 er det Avalon, som får en overhaling af Bisse.

Meeeen, det kører den lidt stramt her, for allerede klokken 22.00 er det tid til Nick Cave and The Bad Seeds Orange Scene. De behøver nok ikke nogen nærmere introduktion, og der da heller ikke ligefrem sjældne gæster i lille Dannevang. Sidst gæstede gruppen Royal Arena, sidste efterår og det her bliver noget i retning af Nick Caves 8. besøg på Dyreskuepladsen. Det seneste besøg lægger nu 9 år tilbage i tiden, i 2009, hvor jeg også fangede bandet i en ordenlig brandert. Altså, min brandert. Jeg var (mindst!) lige så plankestiv, da jeg oplevede ham første gang, på Arena i 2001. Det var en varm dag… Hey, måske skal jeg se ham ædru i år?

Så kan jeg være frisk til, at sprinte over til Gloria klokken 23.30, hvor der er dømt fransk atmosfæriske sort metal fra Celest! Men det bliver dælme et kort visit, for når klokken siger midnat, så siger jeg stop making sense og står klar ved Arena for, at se hvor stort et setup legendariske David Byrne kan presse ind på scenen. Den tidligere Talking Heads frontmand er nok ikke længere så “kendt”, eller så stort et trækplaster, at han ville kunne bære Orange, så det virker fornuftigt, at sætte ham på næststørste scene. Men kan han overbevise og overvinde et sikkert pænt tillakket publikum, der nok er mere end klar på FEST klokken 00.00? Vi får se, det nye album er driftsikkert og bagkataloget spækket med store sange, så helt galt går det næppe.

Er det ikke lige dig, så er der mulighed for en black metal midnatsmesse med danske Myrkur klokken 00.30 på Pavilion, eller også kan du komme til 90’er/P6 Beat fest med Massive Attack klokken 01.00 på Orange Scene. Da satser jeg på, lige at gå op og vende i det øjeblik de spiller “Angel” og få den med. Det kunne times med en vandring på tværs af hele molevitten, hvis man har mod på, at undvige den mørke nats dansebasser foran Orange, for at fange noget af Watain klokken 01.30 på Avalon. Der er bare lidt problemer med den beslutning, ud over de svenske black metalleres lidt uheldige flirt med nazisymboler, eller, det er nu tidligere medlemmer af bandet, der stod for det. Det er dumt nok i sig selv, men der er også Fever Ray klokken 02.00 på Arena. Det er jo modsatte side af pladsen for helvede! For at gøre ondt værre, så er trioen Baby In Vain sat på Pavilion klokken 02.15, argh?! Men det bliver værre, for et kvarter senere er der et af mine must see navne på Gloria. Så.. hvad gør man her? Kegler forvirret og forpustet rundt i en times tid, eller forsøger at tage e powernap??

Det bliver en af de tunge at trække op efter en allerede møglang dag (og endnu længere uge), men jeg håber jeg kan mønstre motivation og kræfter nok til, at se hvad LLNN kan stille op med et sent spilletidspunkt på Gloria. Jeg er fan og helt solgt på det gruppen selv kalder post-apokalyptisk hardcore. Det er tungt, det er grumt, det er hardcore, det er scifi, det lyder som noget, der kan gøre arbejdet færdigt, der hvor Dødstjernen gang på gang fejler. Jeg har været meget positiv stemt over for bandets udgivelser, først EP’en Marks, dernæst albummet Loss og senest album nummer to, Deads, som der er en anmeldelse klar til, men vi venter lige med at skyde den af indtil ugen op til Roskilde. Den er meget positiv, dah…

Og så skal jeg kraftedeme også på hovedet i seng!

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.