RF ’18: Hovsa, dem overså vi!

0
434
views

Roskilde Festivals program er et sandt overflødighedshorn, det betyder også at man nemt kan komme til, at overse nogle navne, når man kigger på plakaten. Også os, så her har vi samlet en bunke navne, som vi overså i første omgang.

Det er nærmest en umulig opgave, at danne sig et komplet overblik over alle de de kunstnere man kan opleve i løbet af en Roskilde Festival. Og det er heller ikke meningen. Jeg har tidligere lavet nogle bud på mulige ruter igennem hver enkelt dag, men det betyder også en række fravalg og i dette tilfælde navne, som jeg af den ene eller anden grund ikke fik med – men som det måske var en fejl, at overse.

Så her kommer en lille opsamling af navne, der passer ind i vores normale dækningsområde, som jeg ikke fik med i første omgang. Er det så med til, at skabe mere overblik eller blot yderligere forvirring? Who the hell knows!

Onsdag har vi et enkelt navn, der undslap mit blik, også selvom bandnavnet ellers springer ret meget i øjnene. Tilmed åbner de Gloria Scenen, onsdag klokken 17.30. Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs spiller en form for stonerrock, og det gør de faktisk ret godt, dømt ud fra de på numre jeg har fået hørt. Briterne er ikke super innovative, det er stenerrock af den klassiske slags, som trækker tråde tilbage til nogle af de tunge drenge i genren fra 70erne, men det fungerer.

Hopper vi til torsdag, og bliver på Gloria, der generelt igen har et ret fedt line up i år, så lokkes der fra klokken 12.30 med en folket omgang indie fra amerikanske Haley Heynderickx. Og det lyder faktisk så godt, at man kunne fristes til, at arbejde ekstra hurtigt i skiveladen i mediebyen for, at nå ud og få en smagsprøve! Senere på dagen, klokken 18.30, byder Gloria på popsammenrendet Superorganism, som jeg egentlig ikke overså i første omgang, men valgte fra fordi… fordi man ikke kan nå alt? Anyway, nu har jeg fået lyttet lidt mere, og er man til pop med nogle kalorier på, så er det her virkelig ikke dumt. Og “Everybody Wants To Be Famous” er da lidt af et hit.

Fredag er det igen med, at komme tidligt ud af teltet og få klaret alle pligter, klokken 12.15 skydes dagen i gang med noget energisk rock med en collegepunket lyd på Pavilion. Eller poppunk? Nå, i hvert fald er der energi i The Hunna, hvilket måske også kan blive lidt for kækt i længden, men så kan man stå og glæde sig over, at bandnavnet lyder som en aarhusianer der siger 100!

Hvis man bliver hængende ved Pavilion og suger saft fra Gutter Island baren hele eftermiddagen, så.. ja.. så får man en del navne med inden klokken bliver 18.15, hvor Richard Dawson Band går på. Ved sgu’ ikke lige hvordan jeg overså det i første omgang, fordi det lyder som noget jeg burde synes om. Og det gør jeg skam også. I sin kerne er det landlig, britisk folk, men rundt om er det skævt, kantet og på randen af vanvid. Det lyder lidt som et mentalt sammenbrud er under opsejling, og man får lov til, at være med på turen.

I en helt anden grøft finder vi soulede Sampha, der optræder klokken 23.00 på Avalon samme aften. Den store, nye stemme valgte jeg egentlig fra i første omgang fordi jeg tænkte, “nå, det er nok bare endnu en ‘Rag ‘n’ bone Man”, mostly sizzle, not much steak. Og det er det måske også, det må tiden vise, men stemmen er ikke til, at tage fejl af og “(No one knows me) Like The Piano” er et virkelig flot nummer. Så der er måske noget at komme efter her, og en kunstner du kan fange på en lille scene inden det (måske) bliver en større næste gang?

Så er vi nået frem til sidste dag, lørdag, hvor man endnu engang kan starte med en tidlig koncert på Pavilion. Klokken 12.30 åbnes dagen med en omgang aussie-rock fra RVG. Og hvordan kunne jeg overse det her i første omgang? Der er noget indie desperation over det, sammen med en energisk dirrende fornemmelse… på en eller anden måde minder noget det om noget tidlig U2?! Det ser endda ud til, at der ikke spiller noget på samme tid, som jeg vil se… så skal jeg alligevel tidligt på lørdag.

Til gengæld har jeg så lidt et clash som næste punkt, var det ikke fordi jeg har fået fidus til Yonaka, så blev kursen sat mod Gloria. Her er der klokken 13.45 slovensk post-folk, for det er nemlig en ting, fra Širom. Man bliver år efter år forundret over, hvor bookerne finder nogle af de her navne? Nå, men det er folke musik med et jammet præg, hvor numrene får lov til, at udvikle sig og vokse sig store og stærke, så 20 minutter ikke er unormalt. Så har de nok kun tid til 2 numre i sættet på Gloria, men kan være det hele alligevel føles som ét langt nummer? Havde jeg ikke andre planer, så ville jeg sidde og stene til det her, det lyder virkelig behageligt… og anderledes.

Så laver vi et gevaldigt hop og lander efter midnat, hvor et af de sidste navne på årets festival er SlydigsPavilion klokken 00.15. Hold altid øje med Pavilion og Avalon efter midnat, det er her man af og til finder et af de der navne, som et halvt år senere er på mange fleres læber, som Sleaford Mods eller Carseat Headrest. Om engelske Slydigs tager en lignende tur må vi vente og se, de gør i hvert fald deres med deres iørefaldende riff ‘n roll. Helt klassisk og går nok aldrig af mode.

Så fik vi samlet lidt op af det der blev tabt på gulvet… men… der er mere endnu! Men får ikke, at gå død i det vi normalt dækker, så kunne det måske være sjovt, at tjekke noget andet musik ud? De kommende dage spoler vi helt tilbage til start og tager sgu’ en alternativ rute igennem programmet, bare fordi vi kan!

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.