Hvad vil vi have?! Mere tid til koncerter! Ja, og hvis vi havde det, så kunne man smutte forbi Loppen og se Vilde Græs, tjekke LT Valentin ud i Huset-KBH eller besøge Templet, hvor der er Dør Nr 13 og Peppermint B.
Hov, så er det hele jo egentlig afsløret… nå… men øh… Grunden til, at man kunne bruge sin sparsomme tid på, at kigge forbi Loppen på fredag er, i mit tilfælde, at kollega Jonas gav Vilde Græs’ debutplade 5 stjerner tilbage i november måned.
Det er folk-rock, det er dansksproget, det er Morten Aron, som man måske kender fra andre mere eller mindre beslægtede navne som Quiet Spring, On Trail og Spids Nøgenhat. Så det er en ganske aktiv og produktiv musikalsk herrer, der her dykker ned i en ret traditionel genre.
“Noget af det, der hurtigt slår én under lytning, er hvor ubesværet dygtig en sangskriver Morten Aron er. Første nummer, ‘Under dine vinger’, flyder let, men ikke letbenet afsted, og selv om man godt kan høre at Morten Aron kan sine nordamerikanske forbilleder på fingerspidserne, så gør det altså ikke ret meget, når Aron og co. kan svinge melodier som denne ud af ærmet. Morten Aron er ikke nogen stor sanger, men når nu numrene bæres af de letflydende melodier og han suppleres af fint korarbejde, gør det ikke særlig meget”.
Det var nogle af ordene Jonas sendte efter Vilde Græs i anmeldelsen, det spiller lige ind i en dele af min musiksmag.
Og det er i en eller anden forstand også den del af min smag som L.T. Valentin giver et mere moderne bud på, på hans glimrende debutalbum Villerst Minde. Det album sendte jeg selv 5 stjerner efter fornylig, en ret eftertænksom og på overfladen rolig plade, der lever på sit nærvær og en slidstærke numre.
Førstesinglen, “Alt Godt Til De Gode”, har du måske allerede hørt på P6, hvor de er begyndt, at spille den ganske hyppigt, også selvom den ikke er helt så oplagt “hittet”, som nogle af Valentins tidligere singler. Hvis du ikke har hørt den, så kender du sikkert “Når Solen Står Højt”, som ikke er at finde på denne debut, men har været i kraftig rotation.
“Villerst Minde lyder ikke som en opgivende plade, men emmer af håb og muligheder i sprækkerne mellem ordene. Valentin styrer udenom konkrete svar og klart formulerede mål, men besynger i stedet for en eller anden form for bevidsthed om, at det kan lade sig gøre, hvis det er det man vil – så er spørgsmålet, selvfølgelig, om man sætter sig de “rigtige” mål. Måske er det rejsen, der er det vigtige og pointen i sig selv?”.
Nu kan man fange Valentin, hans karakteristiske vokal og hans poetiske folk-rock i Musikcaféen i Huset-KBH, hvor han varmer op for Wood Chips lørdag aften.
Lørdag aften finder vi også denne omgangs sidste lokkende tilbud. Hvis man tager turen til Lyngby, så er der dobbelt op på dansk i Templet. Både på dansk og engelsk, når Dør Nr. 13 og Peppermint B tørner sammen.
Sidstnævnte er forsanger i The Blue Van, Steffen Westmarks,soloprojekt, der kastede et rigtig fint album af sig for lidt over 2 år siden. Er det allerede 2 år siden, at jeg anmeldte Head Perfume? Damn… Nå, men der var dømt 60er pop og 90er solskinsstemning på det lyttevenlige og smittende album, som ikke lå milevidt fra den velkendte lyd hos The Blue Van, men dog nok til, at det virkede som en solo- og ikke endnu en bandplade.
“Det lyder, som om Westmark kan skrive og levere denne form for musik ganske ubesværet- hvilket jo er en kunst i sig selv. Ligesom det er en kunst, at undgå at sangene kommer til at virke som stive stiløvelser”.
Dør Nr. 13 har vi været omkring en hel del gange siden Langt Ude Nu EPen i 2014, hvor der også er sket en hel del med deres lyd og udtryk over Krigere Uden Våben op til Verden I Flammer. Ind i mellem blev der også tid til en afstikker til Roskilde, hvor bandet på Rising Scenen demonterede noget af det der er et gennemgående element i deres musik: en brændende og smittende energi.
Jeg kan se, at vi faktisk har interviewet bandet 3 gange i tidens løb, på forskellige tidspunkter i karrieren. Overskrifterne fortæller måske en hel del om bandet og hvor de befandt sig på den pågældende tidspunkter? I 2014 hed det “frihed til at gøre hvad fanden der passer dig”, lige efter Roskilde koncerten var det “mosh pit og stadionhits”, som dominerede, mens det sidste efterår handlede om “triumfen ved at se lortet i øjnene”.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Bo Sveidahl, Dør Nr. 13 pressefoto
