Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Dør Nr. 13: Verden i flammer ★★★★☆☆

Dør Nr. 13: Verden i flammer ★★★★☆☆

1945
0

Med Verden i flammer skal Dør Nr. 13 nok få banket dørene ind til et bredere publikum. En håndfuld stærke sange er dog ikke helt nok til at gøre det til den perfekte debut-plade, men der er alligevel meget godt at komme efter. 

Dør Nr. 13 har i et par omgange taget tilløb til et større gennembrud, først i forbindelse med Karrierekanonen og senest med EP’en Krigere uden våben og en veleksekveret koncert på Roskilde Rising. Nu er bandet så klar med et debut-album, og måske er det også nu gennembruddet for alvor kommer? Verden i flammer byder i hvert fald på flere numre, der godt kunne få sig noget solid airplay i radioen – og bandet har stadig både masser af energi og personlighed.

Faktisk er flere af numrene allerede i omløb i æteren derude. Netop to numre, som allerede er blevet luftet som singler, åbner albummet. Først får vi den energiske ‘Født til at flyve’ med de gnistrende guitarer og det smittende refræn, en skramlet power-pop hymne om at lykkes på trods. God start.

Herefter følger dens mørke tvilling, ‘Problemer’, hvor Lasse Storm beretter om at være sat i system. “Jeg har det heller ikk’ bedre i dag, nej//Selv om de fortæller mig det går den rigtige vej” lyder omkvædet her, og igen et effektivt eksekveret nummer, hvor guitarerne får lov at gnistre og der er fint plads til de enkelte instrumenter i den glasklare produktion.

Der er nogle af de samme elementer på spil i ‘Altid’, som dog ikke er helt så fængende som de to åbnere, trods et par fikse breaks og “aaah”-kor, mens der til gengæld sker noget anderledes på ‘Vilde læber’. Her kan man høre noget af inspirationen fra navne som Gasolin’ og andre dansksprogede navne fra 70’erne. Det er dels godt at få pusten lidt igen, for dels sker der meget, og numrene er skarpt skårne i starten af Verden i flammer, dels er ‘Vilde læber’ endnu et godt bud på et nummer, der kan gå i radioen – og med et lidt anderledes udtryk end de øvrige sange.

Tempoet holdes nede på ‘Ting’, hvor tangenter sætter tonen på et nummer, der måske mangler at træde helt i karakter og derfor kommer til at virke som, om ikke fyld, så i hvert fald et af de mindre markante numre på albummet. Til gengæld gør ‘Siger ik nej’ mere væsen af sig, som et møde mellem Gasolin’ i deres gøglerrockede afdeling og Stone Roses. Det kan, alt efter temperament, sikkert lyde både råfedt og skrækkeligt, men melodiøsiteten, udførelsen og energien er der ikke noget i vejen med, og det er fint at få tempoet op igen.

I det hele taget er Verden i flammer effektivt udført, der er konstant fremdrift og ingen døde perioder undervejs. Der er ikke meget overflødigt fedt, selv om man nok godt kunne have sat kniven i et halvt minuts tid af ‘Siger ik nej’.

Og så er der altså gevinst på omkring halvdelen af albummets sange, som alle kunne gå i radioen. Endnu et bud efter radiospilletid er ‘Gespenst’, der går Gasolin’ i bedene, endda med et “wah-baba-di-ååh”, men også med tungere guitarlag, og en tungere tone. “Jeg er træt af den her by//Men mest træt af mig selv” synger Storm og fremmaner fint fornemmelsen af selvlede og tomhed, samtidig med at det altså også er syng-med venligt. Det er sgu ikke helt skidt.

Også ‘Du ved’, der har skruet ned på støjen, men for min skyld godt kunne tages en tak mere ned, har også godt fat i melodien. Det samme er tilfældet for den rastløst tampende ‘Ingen veje ud’, mens albumlukkeren ‘Assistens’ går efter en mere storladen lyd, og er velvalgt som lukker – hvilket den givetvis også kan blive når albummet skal luftes live. “Hellere brænde op end at brænde ud”, gentager Storm på omkvædet, og Dør Nr. 13 virker netop som et band, der har fuld fart på fremad og ikke gemmer kræfterne.

Dør Nr. 13 er heldigvis stadig skramlede og viltre, selv om de har skærpet den melodiske pen. Det er kantet og med masser af rastløs energi, desperat uden at kamme over, samfundsrevsende uden at blive forfladigende.Det er dog ikke alle numre, der rammer lige meget plet på Verden i flammer, men det er alligevel et effektivt og velfungerende album, der nok skal ramme en del danske radiolyttere. Det er dog også en del af de samme tricks, der går igen, og det er tricks, der er brugt før af andre. Det gør nu ikke så meget, når det er så veludført som her, og det rækker også til 4 store stjerner – måske af den slags, der vil få mig til at føle mig for nærig senere.

Du kan finde Dør Nr. 13 på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleSpol tilbage: Triste sange der gør en glad
Next articleSkambankt + Slivers ★★★★☆☆, Atlas, 21/9 2018

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.