Home Seneste December 2019 - Nyheder Koncerter i København, december 2019

Koncerter i København, december 2019

1668
0

Glade dejlige jul, skal vi  se hvad der gemmer sig af koncertpakker under musiktræet? Eller noget…

Vi samler lige til bunke her i december, efter at koncerttilbudsjagten holdt en lille pause i sidste uge. Traditionen tro, så skruer de fleste spillesteder ned for aktiviteten her i december (og januar), nogle lukker endda helt ned, ligesom julefrokost fredagene godt kan være temmelig døde.

Meeen, det kan da kan da stadig vrides en pæn bunke koncertklejner ud af denn musikalske dej… nå, nok jule-puns! Vi kører rapid fire, ikke alt for meget overflødig snak, vi skal igennem en hel måned, så fedtet er stegt fra.

Vi lægger ud på Stengade, hvor der torsdag diskes op med en af de hårdere pakker (hov, jule-pun igen, sorry). December plejer at være en OK koncertmåned for metal og de tungee genre, denne aften lokkes der med Møl, Numenorean og Gaerae. Og det er åbenbart ret eftertragtet, i hvert fald meldes der i skrivende stund om “få billetter”, så vil du opleve en af bannerførerne inden for blackgazer metallen herhjemme, som også har god buzz i udlandet, nemlig Møl, så er det nok med at få købt billet.

https://www.youtube.com/watch?v=uHlZA5OYj2I

Metal kan du også få fredag, hvor Beta på Amager går imod julefrokoststrømmen og kaster en af de tunge, små-rådne lunser ud til det sultne metalfolk. Der er nemlig dobbelt-op på dansker død med Konkhra og mindst lige så legendariske Detest, der begge stak snotten frem i 90erne. Konhkra rørte allerede på sig for 4 år siden, da de blev gendannet til en koncert på Copenhell, der var mere end hæderlig, mens Detest, der vel er en form for kultorkester i dødsmetalkredse har vist sporadiske livstegn i undergrunden hist og her de senere år.

Vi forsætter i den hårdere ende af skalalen, men nu skal vi både et smut “ud af byen” til Gladsaxe og ind i et sygt sind med Hexis. Danmarks nok hårdest arbejdende band hvad koncert angår, i hvert fald udenfor landets grænser. Det kan da ikke udelukkes af visse dansktop navne spiller flere koncerter end Hexis. Men drager næppe på hvad der virker som 3-måneder lange selvmordsmissioner i Asien, eller samtlige afkroge af Øst-Europa! På Richter er der lørdag aften dømt dommedag, nedsmeltning og psykotisk hardcore.




Så hopper vi en hel uge frem til lørdag d. 14, hvor der så tilgengæld også er tre arrangementer at vælge imellem, Vi lægger ud på Onkel Dannys Plads, hvor Raahuset er nået til 15. udgave af deres rockklubaften, The Bowery Room. Denne udgave byder på livemusik fra støj-duoen Chris and Kean, der virker som en form for husorkester til disse aftener og så er der garagerock fra The Courettes. Den dansk/brasilianske duo er som end aktuelle med en julesang.

Rust skal vi et smut tilbage til metallen, når Auralist holder releasekoncert for deres debutalbum Between The Devil And The Sea, der udkommer dagen før. Den anmelder Troels-Henrik i ugen op til udgivelsen, så der sniger sig som end noget metalcore ind på siden, en genre vi normalt ikke er så stærke i. Jeg fornemmer god, at han er positivt stemt overfor deres breakdowns!




Sidste stop denne lørdag noget helt andet, nemlig Mikael Simpson og hans band Sølvstorm på Loppen. Såfremt der er nogle billetter tilbage, i skrivende stund er den koncert nemlig også markeret med et “få billetter”. Simpson, der de seneste år har gjort sig mest som formiddagsvært på P6 Beat, har ikke ligefrem spammet Danmarkskortet med koncerter, så der er nok en naturlig efterspørgsel på hans blålige, poetiske toner.

Vi iler videre til onsdag d. 18, mens der bliver længere og længere mellem snapsene, i hvert fald de musikalske. Hotel Cecil smider dog en gratis godbid id, nemlig en kombineret labelnight med en række smagsprøver på nogle af kunstnerne på de to pladeselskaber Wonderwhy og We Are Suburban.

Denne aften får du pop fra Blæst og Excelsior, r’n’b fra Ernest, indie fra Emma Dop og så er der sanger sangskriver toner fra snart album aktuelle Marc Facchini. Sidstnævnte har allerede udsendt nogle fremragende singler fra det kommende album, det fjerde i rækken. Jeg har mildt sagt været begejstret for de tre første.




Det lakker stille og roligt mod enden når vi kommer på den anden side af julen, eller knap og nap for anden juledag er der nemlig en ekstra julegave i vente, når Love Shop gæster Amager Bio. Bandet har turneret ganske flittigt dette efterår i hælene på deres seneste, godt anmeldte album, blandt andet med tre udsolgte koncerter i hovedstaden.

Så det kunne også tyde på, at sidste koncert i København i dette årti (!!!) bliver et tilløbsstykke. Og med god grund, her næsten 30 år inde i karrieren virker det ikke som om Jens Unmack og co, trods tragiske dødsfald og andre udfordringer gennem årene er gået i stå eller har nået sidste salgsdato?

Hvis du trænger til at svinge juleskinkerne og  lukke årtiet ned med en på snotten, så inviterer Loppen, traditionen tro, til Sankt Hell mellem jul og nytår. Fredag d. 27 kan du gå ud af 2019 med stil til tunge toner fra svenske Firebreather og Besvärjelsen, samt de tre danske bandes Nyt Liv, (0) og ikke mindst Alkymist.

Sidstnævnte oplevede jeg doome godt og grundigt igennem på Roskilde Rising i år, hvor de trodsede dagslyset og fik trukket godt med mørke ind over festivalen. Kunne du lide deres glimrende debutalbum fra forrige år, så er det værd at opleve live.




Og så lukker vi koncertguiden ned for i år og vender tilbage engang i 2020, når der igen er kød nok på spillestedernes menukort.

Af Ken Damgaard Thomsen
 
Foto: Lene Damgaard/GFR, Alkymist på Roskilde Rising ’19

Previous articleMads Langelund: Rampelys (EP) ★★★★☆☆
Next articleDead Racoon Riot: Pistolero Peligroso (EP) ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.