Rainbrother: Island ★★★★☆☆

0
440
views

Rainbrother følger på Island op på debutalbummet med et ind i mellem lidt for drømmende og udflydende, men ellers stærkt andet album.

Rainbrother, med sangskriver Bjarke Bendtsen i front, udgav for et par år siden albummet Tales From the Draught og de seneste måneder er der så blevet udsendt singleforløbere for Island-albummet.

I følge pressematerialet, referer den metaforiske “Island” til tilbagetrækningen fra den digitale støj i den fysiske verden, og til den ø, man befinder sig på, når man er forelsket. Teksterne kredser om at få øjnene op for, hvad der er vigtigt, og om de mange måder at fortabe sig på.

Det med forelskelsen er i spil på den fængende albumåbner ‘Black Chemicals’, hvor Bendtsen på omkvædet spørger “do you really want me now?“. Det er et nummer, der er ganske upbeat og fængende, og således et godt startsted i Rainbrother’s ellers ind i mellem lidt mere meditative univers.

Tempoet er nu også højt på den efterfølgende ‘Warriors’, der har et nærmest utålmodigt drive, hvor man fornemmer at, der ventes på en eller anden form for respons fra den udkårne: “You can call me/Any time/Just call me”. Måske i reflektion over den afhængighed, der udtrykkes i de linier, lyder det: “We used to be warriors/We used to be free“. Et fængende “uuuh-uuuh-uuuh” stykke giver lidt luft og samlet giver det en stærk fortsættelse af det gode udlæg.

I forhold til de to første numre, gør ‘Dawn’ ikke helt så meget væsen af sig, men også her er det tydeligt, at Rainbrother er et band, der har godt styr på deres udtryk og lyd. Vi skal helt ned i tempo på ‘Rio Rita’, hvor der ligger en diskret andenstemme under Bendtsen’s vokal, der omgives af guitarer, der på skift lyder ildevarslende og udknaldet psykedeliske.

På ‘Commuter’ er det kun guitarer, bas og diskret percussion, der lægger bunden for Bendtsen’s vokal, men det er til gengæld ganske fængende på sin egen lidt specielle facon. Det er et af numrene på pladen, hvor man spidser ører og har lyst til at lytte sig frem til hvordan det hele hænger sammen. Det samme er tilfældet på ‘Honeybird’, med indledningen, dens monotont hakkende percussion, og så skiftet, hvor trommerne sætter ind og bassen bumler med. Herefter bruser det op, og selv om det aldrig bruser helt over, så er det et fascinerende nummer.

Titelnummeret ‘Island’ er også en lidt speciel størrelse. Det varer ikke længere end to minutter, men med sin bestemte rytme og vokalharmonier er det alligevel et nummer man bider mærke i. Lidt specielt er det også at der, som tredjesidste nummer, dukker den meditative, dansksprogede ‘På Træerne’ op. Nuvel, det lader til der er en lille trend blandt ellers engelsksprogede danske bands, om at man skal have et enkelt nummer på dansk med på et album, og ‘På Træerne’ er bestemt ikke noget dårligt nummer. Men jeg ved heller ikke helt. Jeg tror godt jeg kunne have undværet den på albummet, og så kunne den måske have været prøvet af i et andet format.

Til sidst får vi ‘Throwing Rocks’ og’The Master’, der fortsætter i samme lidt udflydende, drømmende og meditative gænge, og derfor ender som en modpol til den rastløst energiske åbning på albummet. Det er tydeligvis også en lyd Rainbrother mestrer, og på ‘The Master’ twister, så den bevæger sig mod en mere psykedelisk afslutning, hvor bandet støjer lidt mere. Fint træk efter en ellers lidt vel udflydende sektion på albummet.

Rainbrother kan helt sikkert mange ting og viser det fint undervejs på Island, som alligevel ikke virker helt helstøbt overbevisende på mig. Måske er det noget med tracklistingen, eller at jeg måske er mest overbevist af de mere uptempo numre i bandets repertoire. Måske mangler der lige et par ørebaskere mere før jeg kommer helt op at ringe. Albummet taber mig i hvert fald en smule efter de første to numre og igen efter midterstykket. Der mangler måske et hook-stærkt nummer til at fange rastløse lyttere som undertegnede helt ind igen på sidste del af albummet.

Men udlægget er stærkt, Rainbrother er dygtige, og til dem, der gerne fortaber sig i de mere drømmende lydflader, så er der endnu mere at komme efter end for sådan en lidt rastløs lytter som undertegnede. Vi lander på 4 af de gode.

Du kan finde Rainbrother på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.