Vi forsætter turen rundt i helvede med en voldsom fredag, hvor der ikke er plads til mange pauser, hvis man vil have det hele med. Så det er med at stramme baller og militærstøvler, nu skal vi i koncertkrig.
Modsat torsdagen, som jeg synes, og det er selvfølgelig smag og behag, var lidt i den sløve ende, så er fredag på Copenhell en ret vild dag. Ja, der er de uundgåelige gengangere fra tidligere år, men kvaliteten og name value kan man ikke rigtig brokke sig over, i hvert fald ikke på papiret.
Så lad os ikke spilde tiden for meget med mere eller mindre udenomssnak, det gjorde vi i går, i dag går det slag i slag fra middag til den onde side af midnat.
Fredag d. 22/6
Det er med, at få søvnen skyllet ud af øjnene og kickstarte sit dvaske legeme, klokken 12.30 går det løs på Pandæmonium med kolding hårdrockerne Tainted Lady. De har fundet vej til plakaten, som en del andre danske “åbningsbands” de senere år, via en Tak Rock! afstemning. Det virker nu også ganske berettiget, bandet har fået godt vind i sejlene siden vi anmeldte dem for første gang tilbage i 2014, hvor de kækt proklamerede at Rock Is Dead og derefter på fin vis beviste det modsatte. De fulgte op sidste år med How The Mighty Have Fallen, hvor de endnu engang demonstrerede, at rocken sagtes kan overleve uden, at man nødvendigvis behøver genopfinde genren.
Det er dog ikke tid til, at dvæle meget ved, allerede klokken 13.15 åbnes den næststørste scene, Hades, af det islandske atmosfæriske black band Auðn. De får dermed en lidt større scene, at folde de både bistre og smukke toner ud på end da vi oplevede bandet prøve kræfter med Roskilde Rising sidste sommer. Det slap de hæderligt fra, selvom om rammer og publikum måske ikke ligefrem var helt optimale til den slags musik. Allerede klokken 14.00 tager de gamle thrash-hoveder Exodus dog over, når de åbner Helviti. Det var tidligt, ligesom det heller ikke er sååå lang tid siden, at Steve Souza, Gary Holt og co sidst gæstede Refshaleøen. Medmindre man synes, at 3 år er en evighed nu til dags? Anyway, det er et kompetent startskud til en dag, hvor headlinerne mere eller mindre står i kø.
Synes man alligevel, at det lugter lidt af genudsendelse, så kan man søge tilbage til Pandæmonium, hvor autotune NU-metal rap-metallerne Natjager går på klokken 14.30. Bandet har været et frisk pust på den danske scene de seneste par sæsoner, jeg er bare stadig ikke helt sikker på, om jeg er helt med på løjerne? Løb tykke, tilbage til Hades, hvor der er gemen svensker død klokken 15.15 fra At The Gates, og så er jeg allerede ved, at miste overblikket over hvem der sidst har spillet hvornår på Copenhell?! Nå, det var også i 2015, men jeg har da også set dem på Roskilde en gang eller to, men hvornår var det så… pyt skidt, det er så endnu en genganger, men i det mindste er det ikke In Flames igen igen igen, og At The Gates lader også til, at være i fin, ondskabsfuld form på deres nyeste plade.
Det kan man lige nappe en halv time af, inden man skal renses og fyldes op på ny af ORM, der graver sig op fra undergrunden og indtager Pandæmonium med deres døds-black klokken 15.45. Nå, så kan man sgu’ nok ikke nå en halv time af At The Gates, hvis man skal have hele ormen med. Og det må jeg hellere, for på en eller anden måde er det lykkes mig, at undgå bandet live, siden de spillede i dejligt solskin på Roskilde Rising forrige år. Nu får de dagslys igen, men måske noget der dufter lidt mere af hjemmebane fordel. Jeg var totalt solgt på bandets grumme debutalbum, der har en 1 ½ års tid på bagen efterhånden, topkarakter og det hele.
Pyha, så er det da vist snart tid til en lille pause, OH FUCK, der er Deftones på Helviti klokken 16.30, løøøøb løb løb, måjerfåkker! De er måske ikke ligefrem sjældne gæster på danske festivaler, hvor de både har været omkring Copenhell, Roskilde (flere gange) og endda Northside. Det fortæller måske lidt om bredden og populariteten for “metallens Radiohead”, som de med et lidt slidt udtryk er blevet kaldt. Jeg har oplevet bandet live. øhmm, det ved jeg ikke, 3 gange, måske? Alle gange på Roskilde Festival, senest på Orange Scene i 2014, hvor de tog røven på mig og spillede en ganske glimrende koncert. Hvorfor tog det så røven på mig? Jo, jeg stod måske lidt af den bandwagon i midt 00erne, så de var ikke topprioritet, men sørme om de ikke rev mig med. Og, jeg vil faktisk gerne se dem igen, her 4 år senere, så ingen pause i programmet her!
Den puster ER jeg så nødt til, at tage efterfølgende, så jeg ikke går helt død inden aftenprogrammet, så det går nok ud over Crossfaith på Pandæmonium klokken 18.00 og Graveyard klokken 18.15 på Hades. Er Graveyard stadig en ting? No offence, men det virker som om deres momentum røg for en 4-5 år siden, eller hvad?
Alice In Chains virker derimod som om de ikke rigtig er til, at slippe af med, og tak for det, det er et af mine all time favorit bands. Derfor kan man dog, naturligvis godt rynke lidt på næsen over, at de igen har fundet vej til Copenhell, når de træder op på Helviti klokken 19.45. Men det er faktisk 5 år siden, at de spillede en decideret fremragende koncert samme sted. Og nu er de tilmed album aktuelle igen, så, hvem klager?! Jeg nåede aldrig, at opleve Alice In Chains med Layne Staley i front, bandet faldt jo nærmest fra hinanden i midt 90erne og kom aldrig tilbage inden Layne døde af en overdosis i 2002. Men jeg så dem, da de indtog Orange Scene med William DuValle i front i 2010 og var blæst bagover. Da hvilede de stadig på fortidens meritter og materiale, men da de kom forbi Copenhell i 2013 var det med nyt materiale i bagagen, endda noget som de på ingen måde behøvede skamme sig over, at spille sammen med alle klassikerne. Det blev en forrygende koncert, selvom den blev afbrudt i cirka 20 minutter pga. et strømsvigt, bandet og DuValle samlede den fornemt op. Nu har “new guy” snart været en del af bandet længere end Staley var, i hvert fald som aktivt medlem. Crazy…
Nå, fra nogle gamle helte til nogle lidt nyere, og meget mere danske, klokken 21.15 vender Bersærk tilbage til den Pandæmonium scene, som de åd for to år siden med deres hedninge hegn. Deres eget bud på en slags dansksproget sludge rock/metal med den karismatiske indpisker Casper Popp i front. I 2016 dobbelt-jobbede de Copenhell og Rising, og imponerede begge steder, hvor Copenhell, igen, måske var en mere naturlig hjemmebane, men jeg synes næsten det var mere imponerede hvad de leverede på Rising. Bandet er aktuelle med deres andet fuldlængde album, Jernbyrd, som Jonas var ret begejstret for, da han anmeldte det for omkring 2 måneder siden.
Men… allerede klokken 21.30 er der klassiske tysker-thrash på Hades. Så man må vælge. Den er svær, for nok er nyeste album fra Kreator ikke helt på omgangshøjde med den fremragende Phantom Antichrist fra 2012, men, bandet var i fuldstændig topform, da de overvandt Helviti Scenen i 2015. Jeg havde set bandet leverer en godkendt koncert på Roskilde 2 år tidligere, men den aften for 3 år siden var der bare et eller andet i luften over Refshaleøen. Jeg kendte en del, som mødte op til koncerten med en form for ironisk distance og delvist kortlagte arme, som endte med, at stå med dem i vejret og være komplet omvendte. Bandet ville publikum, publikum ville bandet og vi fik en af de mest medrivende koncerter jeg kan mindes, at have oplevet på Copenhell. Det er også farligt, for nu håber man på det samme i år og det er nok for meget forlangt, men for helvede hvor man kan håbe på det!
Knap så høje forventninger har jeg til aftens største navn, Ozzy Osbourne, som har fået klokken 23.00 på Helviti. OK, hans rolle var en lidt anden og mere stillestående, da han sammen med Black Sabbath lagde dét band i graven på Copenhell for to år siden. Ikke så meget pjat, pjank, cirkustricks og the clown of darkness over hans rolle der, som der vil være når det, som her, er The Ozzy Show der er på afskedsrunde. Det kan nok kamuflere en del mangler, og det bliver som et minimum sikkert “underholdende”, på den der “ha, se hvad den skøre morfar nu gør” måde. Men det ændrer ikke på, at Ozzy i mange år har virket skrøbelig og hans i forvejen spæde vokal er slidt helt ned. Det lød periodevis tåkrummende ringe for to år siden, det er næppe blevet bedre siden. Legende statussen kan man dog på ingen måde tage fra ham.
Legender i deres egen ret er også de norske sortmetallere Enslaved, som får lov til, at lege i mørket på Hades når Ozzy er færdig med, at smide med vand og konfetti klokken 00.45. Og for de endnu mere standhaftige spiller Danko Jones ud i natten fra klokken 01.15 på Pandæmonium.
Hold da kæft, hvis jeg synes der var lidt langt mellem snapsende dagen inden, så er jeg nok klar til udpumpning inden fredagen er omme. Man kunne næsten have ønsket sig, at navnene var fordelt lidt mere ligeligt mellem de to dage, men man er jo ikke herrer over kunstnerens tourplaner. Og så er det jo, igen, i sidste ende smag og behag der afgør, hvad man synes der er bedst og “hovednavne”.
Jeg sætter dog pris på core-fri fredag, woop woop, hej hej, vi ses til en lidt mere rolig lørdag!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR
