Home Koncerter Udvalgte koncerter i København, uge 36

Udvalgte koncerter i København, uge 36

3883
0

Okay, så blev det pludselig september, sommeren er officielt forbi og alt det der og der begynder for alvor at være aktivitet rundt omkring på spillestederne – i hvert fald fredag og lørdag.

Vi lægger ud med et enkelt fredag tilbud som man finder i Templet i Lyngby, hvor den står på dansk storby bluesrock fra Freddy and The Phantoms. Om bandet seneste album, Decline of The West fra 2017, skrev Troels-Henrik blandt andet:

“Først og fremmest: Freddy And The Phantoms spiller fedt. Og kan optage. Det er blues og fornægter aldrig chancen for at lige kaste en guitarsolo, et honky-tonk klaver eller en mundharpe ind i numrene. Og dét lyder ret fint. Ikke prangende, men sejt, kontrolleret og fremført med overskud”.

Kan de så også spille live? Det kan du finde ud af når de kigger forbi Lyngby sammen med Reddie & Abel.

Templet // d. 7/9 // Kl. 21.00 // 80/100 kr.

Vi ilder videre til lørdag, der lokker med hele 4 forskellige tilbud. Vi starter runden i Lille Vega, som åbenbart er nedrivningstruet denne aften. Der er nemlig Danish Demolition Tour med Defecto, Helhorse, Siamese og Aphyxion!

Lidt af et blandet lineup, hvor Defecto kommer med de store armbevægelser og storladne metal, der veksler mellem både det tungt melodiske og symfoniske. Siamese har langsomt men sikkert bevæget sig væk fra et metallisk udgangspunkt og over mod et mere “poppet” udtryk, som nok har delt vandene lidt. Det samme kan man næsten sige om Aphyxion, der lagde ud med at spille en moderne form for død blandet med noget hardcore men på seneste album flirtede med en del tech og synth.




Ok, vi har bragt så meget med og om Helhorse gennem tiden, at arkivet tilsyneladende er brudt lidt sammen og ikke længere får alt med. System overload!

Det var jeg også lige ved at få sidst jeg oplevede bandet live, på Copenhell forrige sommer, hvor jeg reelt var i tvivl om det var en af de værste, eller en af de bedste, koncerter med bandet jeg havde overværet?! De gav den gas, ligesom de gjorde et par år tidligere på samme festival, bare på en mindre scene. Eller sammen med The Psych Project på Roskilde Festival. Eller på Beta til Headbangers Ball, eller i Aarhus?

Den får altid fuld smadder, no fucks given, som de også forklarede i dette interview, og så må man prøve at hægte sig på – eller håbe man ikke bliver trampet ned.

Også på album er det gået godt, der var bred enighed om her i lejren, at albummet Oh Death fra 2014 var en lækkerbisken, mens deres selvbetitlede opfølger fra 2016 delte vandene lidt mere.

Lille Vega // d. 8/9 // Kl. 19.00 // 210 kr.

Hurtig surf pause! Loppen rammes af en amerikansk surfrock bølge lørdag aften, når Los Angeles kvartetten La Luz kommer skyllende ind over Staden. De 4 surfer-damer er nået til tredje udspil, der udkom for et par måneder siden.

Loppen // d. 8/9 // Kl. 21.00 // 120 kr.




(update  update, nedenstående Møl koncert er nu udsolgt)

Så skal vi lige et smut omkring Amager, lille Aarhus i KBH, hvor Beta disker op med en omgang rost, dansk blackgazer udladninger. De kommer fra Møl, som modtog rigtig gode anmeldelser for deres debutalbum Jord, der udkom tidligere i år. Altså, vores egen Jonas var lidt mere forbeholden i sin anmeldelse, men, man kan jo ikke gøre alle glade.

Jeg var selv ret begejstret for bandets to første EPer, Møl og II, som jeg sendte sendte henholdsvis 4 og 5 stjerner efter. Jeg tror dog “alle” kan være enige om, at Møl har styr på deres lyd og udtryk og er virkelig dygtige til det de gør, så er det lige om man er med på hele den der blanding af shoegazer og black metal – det er jeg lejlighedsvis. Især i EP format!

Suppert: Nordsind

Beta // d. 8/9 / Kl. 20.00 // 95/125 Kr.

Så går det hele op i røg til sidst, for på Forbrændingen er der en endagsfestival med forkus på dansk syrerock gennem tiderne under tilten Op I Røg. Omdrejningspunktet er filmen Spectator Records – Up in Smoke, der handler om pladeselskabet Spectator Records der udsendte plader i perioden 69-72, hvilket sikkert siger dig en masse, hvis du er psych-nørd!

Ud over, at man kan se filmen, så kan man nyde mere nutidige psychtoner fra Visitor Kane, Danske Spor, Kogekunst og De Underjordiske.

De Underjordiske har vi anmeldt en hel del gange live, blandt andet på Roskilde Rising i 2015, hvor bandet også udsendte den roste debutplade Ind I Flammerne, og i Pumpehuset året efter.

Forbrændingen // d. 8/9 // Kl. 16.00 // 149/179 kr.




Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Helhorse på Copenhell ’16

Previous articleNatasja Lee Dickinson: ALFA (EP) ★★★★☆☆
Next articlePremiere: Ny single/video fra The Brotherhood of Sonic Love

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.