Home Anmeldelser Hammer/Emming/Valentin: HAVET EP ★★★★☆☆

Hammer/Emming/Valentin: HAVET EP ★★★★☆☆

595
0

Når man skriver Sebastian i referencerne og det så oven i købet giver mening, når lytteren hører værket, betyder at det kan gå to veje: Være bøvet folkeligt, eller usnobbet og fængende. Hammer Emming Valentin falder på HAVET EP i sidste kategori.

Tre numre udgør HAVET EP, ‘Blå’, ‘Masser af liv’ og ‘Ødeland’. Og når der åbnes med ‘Blå’, er det med fuld smæk på tempo, kor og arrangementer. Da de indledende bølgeskvulp er ovre, sætter et kradst, næsten råbende kor ind: ”Stjerner stråler i kvæld / Taler tårer ihjel” hvorpå der sættes i gang med højt tempo, skomagerbas og noget, der sagtens kunne være Sebastian – vi mangler sådan set bare den 12-strengede guitar. Det er VOLDSOMT underholdende, fængende og selv om der spilles på alle tangenter, så bliver det aldrig FOR meget.

At Søren Huss, Peter Sommer og C.V. Jørgensen nævnes som andre referencer giver kun mening i det omfang, at de også synger på dansk og søger det poetiske: Flere gange giver koret minder om noget Sebastian’sk – på bedst tænkelige måde.

Anden skæring, ‘Ødeland’, får et folkeligt, nærmest balkan-præg ved igen at gøre brug af kor, hvor der – gætter jeg på – råbes lidt væk fra mikrofonen. Det giver en intens stemning, og oven på mandolin (effekter?), og en roligt pulserende stortromme kommer nummeret igen til at fremstå som en virkelig god version af en røver-sang, Sebastian kunne have skrevet. Om det er Ronja eller Skatteøen…

Der er ingen tvivl om, at der også gøres i det potetiske; første strofe går
Lille sommerfugl føler sig stor,

føler sig sikker i sit skjul

Men er du stærk nok til at bære mig derhen,

hvor mit hjerte ligger nu?

I vingefanget dit vil jeg skrige,

til dit øje synes blidt

Hæs og udslidt,

da våren kom,

var du der for mit blik

Meningen står ikke bøjet i neon og det er højst sandsynligt også med til at gøre EP’en lytteværdig: Du får selv lov at lægge til og trække fra – sproget er der i al sin stor- og småblomstrede mangfoldighed og om man så vil tolke det som nationalismekritik, tage det bogstaveligt eller bare lade sig flyde med, må være helt op til lytteren selv.

Nummeret er præget af en vis melankoli og da det slutter med versene
Ser du? Lyset når frem

Her står du uden hjem

er man som lytter ikke decideret opløftet, men har en fornemmelse af at have hørt noget vist fra en røverbule, dørtrinnet på en roma-vogn eller noget andet sydlandsk.

I en helt anden boldgade finder vi så i up-tempo ‘Masser af liv’. På to minutter falder ordene næsten over hinanden og vi får svaret på hvorfor i refrænet, der går:
Jeg håber på, du forstår mig

Selvom min mund den løber med tusind mil

Jeg håber ik’ jeg fik såret dig

Min ven, du’ min bue, du’ min pil

Der er tale om en beskrivelse af tankemylder i en forelskelse med eksistentielle strøtanker som en side-ret og det er på den konto rigtig fint at nummeret ikke er længere. Til gengæld er der styr på melodiske hooks i refrænet og det bliver dermed en fin, lille, poppet afslutter der på én gang hælder metaforer en masse ud over dig som lytter – og byder på et fint lille omkvæd.

Som lytter føler jeg mig lidt forpustet efter de blot tre numre; der er tyngde, billige tricks men også masser af evner i både sangskrivning, arrangementer og leveringen.
Jeg køber fuldstændig ind i ikke mindst korene, som fungerer fantastisk og den generelt tidsløse stil.

Trioen rækker måske mod Folkeklubben-niveau, men når ikke helt derop. Og jeg havde nok fået alvorligt sved på panden, hvis det var en hel plade, jeg sad med her.
Men som EP står den stærkt, vidner om en trio med højt niveau og højt til loftet – men som også kører på med alle de kalorier, de kan finde.

Det kan noget, og EP’en har været en fornøjelse at være i selskab med!

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.