Home Koncerter GFR Fokus: Koncerter i København, uge 47

GFR Fokus: Koncerter i København, uge 47

3407
0

Når du har slået mave ovenpå en heftigt valgaften, så er det tid til noget livemusik! Ugen byder på masser af tilbud, hvor især mindre kendte, men interessante navne, fylder godt på spillestedernes plakater rundt omkring i byen.

Vi lægger ud med en lille afstikker til low-fi popland, med amerikanske Youth Lagoon, der gæster Pumpehuset onsdag aften. Youth Lagoon er 24 årige Trevor Powers, der er aktuel med hans anden anmelderroste plade. Han gæstede Lille Vega i 2012, hvor hans optræden affødte 5 stjerner fra Soundvenue, så det er måske et godt valg til en afdæmpet onsdag aften.

Pumpehuset
Onsdag d. 20/11
Tid: 21.00
Pris: 160 kr.




Torsdag byder på masser af valgmuligheder. Er du til dyster americana, så er der igen vej udenom Drowned Session, der spiller gratis i Studenterhuset. Lidt atypisk valgte vi at anmelde en 7″ med kun to numre fra gruppen tidligere på efteråret, men Conversation With Cora er værd at give et lyt. I den 5-stjernede anmeldelse skrev jeg blandt andet:

“Drowned Session’s dystre mørke, er ikke af den udfarende ondsindede slags, de danser nærmere tæt kinddans med natten og valser ud i mørket med et overgivende ansigtsudtryk og et lille diabolsk glimt i øjet, som ind imellem flammer op“. Læs hele anmeldelsen HER

Studenterhuset København
Torsdag d. 21/11
Tid: 21.00
Pris: Gratis

Er du mere til klassisk rock ‘n’ roll af den energiske og udfarende slags, så kig forbi Lille Vega, hvor de unge retro rockere Go Go Berlin spiller op til dans. Bandet har netop udsendt deres debutalbum, og har haft masser af vind i sejlene det seneste års tid, med blandt andet en optræden på Pavilion Junior på årets Roskilde Festival i bagagen. Vi har oplevet bandet live to gange tidligere, anmeldelserne finder du her: Beta og nævnte Roskilde koncert.

Support leveres af Nelson Can

Lille Vega
Torsdag d. 21/11
Tid: 22.30
Pris: 110 kr.

Lige ved siden af, nærmere bestemt Ideal Bar, giver Lars & The Hand of Light smagsprøver på alternativ pop/rock anno 2013. Bandet er aktuelle med deres andet album Baby, We Could Die Tomorrow der følger op på den succesfulde debut The Looking Glass, som kastede radiohits som “Me Me Me” og “Hey My Love, Hey Love”  af sig. Har oplevet bandet et par gange tidligere, blandt andet på Spot Festival, er man i humør til lidt blødere toner, er de bestemt værd at tjekke ud live.

Ideal Bar
Torsdag d. 21/11
Tid: 20.00
Pris: 80 kr. (forsalg) // 90 kr. (døren)




Torsdag i Templet i lyngby er det blevet tid til endnu en omgang Temple Of Doom, denne gang med 3 orkestre på plakaten. Øverst finder vi den tidligere Converge guitarist Aaron Dalbec’s harcore band Bane, der snart kan fejre 20 års jubilæum. Med sig har de thrash metallerne Power Trip og australske Blkout. Lyder som en tung torsdag i Lyngby!

Templet
Torsdag d. 21/11
Tid: 20.00
Pris: 80 kr.

I Pumpehuset er der skotsk besøg i form af Glasvegas. Bandet bragede igennem med deres debutalbum Glasvegas og hits som “Geraldine” og “Daddy’s Gone”, efterfølgende har de haft lidt svært ved at følge op på succesen og hypen, men det er måske ikke så underligt, da den var ganske massiv. Bandet er lige nu aktuelle med deres tredje album Later.. When The Tv Turns To Static.

Opvarmningen står Virgin Suicide for.

Pumpehuset
Torsdag d. 21/11
Tid. 21.00
Pris: 200 kr.




Er du til svedig 70er inspireret betonrock, så leverer Tyrants & Kings varen på Lygten Station fredag aften. Bandets Phosphor Anthems var en af de første udgivelser undertegnede anmeldte her på gfrock.dk tilbage i januar 2012, her lød det blandt andet:

“Det er rå klassisk rock, med bombastiske country/blues passager, oprigtige følelser, ukompliceret og lettilgængeligt uden at blive banalt og mest af alt bare musik med passion og hår på brystet“. Læs hele anmeldelsen HER

Lygten Station
Fredag d. 22/11
Tid: 20.30
Pris: 50 kr.

Loppen er der dømt dobbelt op på danske toner, når Boho Dancer og Dangers Of The Sea kigger forbi. Boho Dancer har fået en del opmærksomhed i både ind- og udland, blandt andet vandt de Karrierekanonen i 2011. Dangers Of The Sea, der består af medlemmer fra Efterklang, Slaraffenland og Saybia, udsendte tidligere i år deres debutalbum til generelt flotte anmeldelser. Klik HER for links til vores albumanmeldelse, samt interview med bandet.

Loppen
Fredag d. 22/11
Tid: 21.00
Pris: 100 kr.




Dagens gratis tilbud står Captain Casanova og Mount Rushmore Safari for, når de to bands gæster Kayak Bar. Fandenivoldske Captain Casanova har vor mand i Aarhus oplevet live to gange i år, senest på HeadQuarters, hvor koncerten blev afsluttet med en forsanger der sprang ind i trommesættet. Læs om den medrivende optræden HER.

Mount Rushmore Safari har vi stadig tilgode at opleve live, tilgengæld var jeg ret begejstret for deres debutalbum Elba, der udkom i sommers. I den 4-stjernede anmeldelse lød det blandt andet:

“Vi befinder os i et labert produceret og veludført synth pop univers, med skygger af noget mørkere new romantics/new wave vævet ind i det lunende lydtæppe Elba er. Helt overordnet så er Mount Rusmore Safari en ret ukompliceret og behagelig lytte oplevelse, forstået på den måde, at pladen flyder helt ubesværet igennem ens system, og man har lyst til at sætte den på igen når den slutter”. Resten kan læses HER

Kayak Bar
Fredag d. 22/11
Tid: 22.00
Pris: Gratis




Lørdag er der ligeledes dobbelt op på rock på High Voltage, hvor Songs For The Sinister og Dog In A Bag er på plakaten. Førstnævnte lover rock uden de store dikkedarer – “4 store mænd, der tæsker deres instrumenter”. Dog In A Bag er et ungt og energisk liveband, der spiller klassisk rock og storladen stadionrock. Så det er en aften i rock med stort R’s tegn på High Voltage!

High Voltage
Lørdag d. 23/11
Tid: 22.00
Pris: 70 kr.

Hvis du foretrækker din rock spillet på mere hippie agtig manér, så er det med troppe op på Loppen lørdag aften. Her er der mulighed for at opleve ægte danske legender, i form af Burnin Red Ivanhoe. Gruppen har eksisteret on/off i flere forskellige udgaver siden 1967, og har adskillige udødelige klassikere på repetoiret.

Supporten står det dansksprogede syrerock orkester Fribytterdrømme for.

Loppen
Lørdag d. 23/11
Tid: 21.00
Pris: 130 kr.

http://youtu.be/3t6sKbT8sOg

Deap Valley modtog 5 stjerner fra Gaffa for deres koncert på Northside Festival i år, lørdag kan du opleve dem i Lille Vega. Pige-duoen fra Los Angeles er blevet sammenlignet med både The White Stripes og Black Keys, men med en mere punket klang. Hvilket også har medført opvarmningsjobs for selveste punk-køteren Iggy Pop.

Lille Vega
Lørdag d. 23/11
Tid: 21.00
pris: 150 kr

For en flad 50’er får du samme aften to upcoming danske rocknavne på Nørrebro Teater, af alle steder. GOAThawkBuffalo, der præsenterer sig som et “party sludge rock” band og Awesome Mr Powerwolf. Sidstnævnte anmeldte vi fornylig en EP fra, hvor jeg diskede op med 4 stjerner og bevingede ord som:

“Awesome Mr. Powerwolf blæser originalitet et stykke og blæser i stedet bare til angreb med gamle våben, der ikke har mistet deres træfsikkerhed. Der er sgu ikke så meget at sige om det her, det er charmerende, velspillet og klassisk god gammeldaws rock ‘n roll”.  Læs anmeldelsen af EPen HER

Nørrebro Teater
Lørdag d. 23/11
Tid: 22.00
Pris: 50 kr.

Søndag kan du slutte weekenden af med et sandt nostalgi trip, når skotske Travis indtager Amager Bio. Det er ved at være nogle år siden, at Travis bragede ind på  musikscenen og var med til at sætte den musikalske dagsorden med deres to hovedværker The Man Who (1999) og The Invisible Band (2001) – er det virkelig så lang tid siden? Jeg oplevede dem lukke Orange Scene i 2002 med en pragtfuld og opløftende koncert, og mon ikke de 4 gutter stadig kan levere varen live her i 2013?

Amager Bio
Søndag d. 24/11
Tid: 19.00
Pris: 275 kr (forsalg) // 300 kr (døren)




Desuden løber MTV Headbangers Ball af stablen på Beta lørdag aften, det arrangement kigger vi nærmere på snarest.
Af Kodi
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde and the what have you – hver dag!
Previous articleGoldheart Assembly – Billy In The Lowground – 19/11 – 2013
Next articleTool – Stinkfist – 20/11 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.