Har du brug for noget opkvikkende midt på ugen (eller nårsomhelst?), så er det måske en idé at tage et skud Dream Core fra Wildr. Duoen debuterer med Dream In Color, der fyrer 8 rå rocksalver lige i årerne på en på under 18 minutter.
Når man åbner et album med et nummer, der bærer den smukke titel “Speedos In Space”, så har man min opmærksomhed. Den dynamiske duo Wildr lægger i det hele taget hæsblæsende fra land, og falder ikke meget i warp speed i løbet af debutens 8 kompakte numre.
De har også sat sig for, at nå igennem de 8 sange (inklusive et lille intermezzo på 45 sekunder) på under 18 minutter. Så der er heller ikke meget tid til at fumle rundt. Det er nu også et par garvede gutter, der gemmer sig bag Wildr. Så det med “debut” skal lige tages med det forbehold, at Anders Hvass og Mathias Smidt har slået deres folder i blandt andet The Entrepreneurs og Jærv.
Navnligt en rå energi og det romantisk larmende udtryk fra sidstnævnte stikker også ud i Wildrs såkaldte Dream Core. Hvilket egentlig også er en fin betegnelse for duoens både drømmende og rockende lyd. Nogle numre blander de to elementer nogenlunde ligeligt, andre stikker lidt mere af i en af retningerne. Så du kan rocke igennem på et fedt nummer som “Superstar”, mens det bliver mere mystisk og små bizart på den efterfølgende “Someone Should Tell You”.
Der er en punket nerve, som gennemstrømmer pladen, der giver Wildr et lidt sammenbidt og bistert udtryk. Uden at det bliver decideret fjendtligt, eller skubber en væk. Det er sådan set en meget inviterende og inkluderende lyd, der trods råheden og lysten til at eksperimentere med udtrykket rummer en god portion varme.
Det er svært ikke at blive revet med af numre som de nævnte “Speedos In Space” og “Superstar”, hvor iørefaldende melodier får plads til at ånde blandt de larmende udbrud. Kontrasten er et kort nummer, som den den 1 ½ minut lange “No Hate”, der virker som en ret enkel idé, som fik lov til at være med til festen. Den giver også sidste halvdel af EPen et effektivt los mod målstregen. Eller “Wide-Eyed” midt på Dream In Color”, der viser Wildr fra deres mere kradse side.
Alt sammen serveres i tilpas små doser, så man aldrig er i nærheden af at kløjs eller gå død i lyden fra den relativt minimalistiske duo. Dermed fremstår Dream In Color også som et resultat af to musikalsk nysgerrige herrer, der “bare” har haft lyd til at fræse igennem. Plug in and play, og spiller den alternative rock, de lige havde lyst til uden skelen til modeluner og alle mulige fine fornemmelser.
Dream In Color HAR nuancer og fine musikalske farver at byde på, men bedømmelsen her er måske lidt sort/hvid: det er sgu’ et fint frikvarter. Det sætter sig måske ikke voldsomt meget fast i skallen på en, så man går og nynner sangene efter endt lytning. Men som et hurtigt fiks og opkvikker, fungerer Wildr upåklageligt.
Kort og godt!
Af Ken Damgaard Thomsen
