Efterårsferien står allerede for døren, jo, den er sgu god nok og det ser ud til, at spillestederne har luret, at det måske kunne være en god idé at have noget på plakaten – der er i hvert fald mere, at vælge imellem end jeg orker at inkludere her.
Vi lægger ud med et enkelt torsdags-tilbud, et solotilbud om man vil, det drejer sig nemlig om Hun Solo i Lille Vega. Det kvindefokuserede projekt har haft skiftende line up, med de tre hovedkræfter, Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi sammen med forfatter Anya Mathilde Poulsen, som et fast element.
Denne aften arrangeres i samarbejde med børnerettighedsorganisationen PlanBørneFonden og byder, ud over Jacobi og Teglbjærg, på musikalske indslag fra Dicte, Nabiha og Pernille Smith-Sivertsen.
Lille Vega // d. 11/10 // Kl. 20.00 // 175 kr.
Fredag er der dobbelt op med to arrangementer, det første finder vi på Beta, hvor den står på dansk stadionrock fra H.E.R.O., som jeg anmeldte en EP fra for omkring to år siden. Indledningsvis lød det således:
“Så skal armene saftsusme i vejret, eller helt ud til siden. Har du adgang til en vindmaskine, eller bare en ventilator? Godt. Tænd den og placer dig foran den! Nu er der dømt dansk stadion rock af den bombastiske og storladne slags, som nok ville kollapse under sin egen vægt, hvis ikke melodierne var så forbandet fængende”.
Et interview med bandet kan læses HER.
Beta // d. 12/10 // Kl. 20.00 // 95/125 kr.
Så napper vi lige noget, der lyder som en genudsendelse, Sonja Hald, som gæstede Forbrændingen i sidste uge, er nemlig stadig i området og svinger forbi Templet i Lyngby denne fredag.
Vi har to 5-stjernede liveanmeldelser af bandet, begge fra Aarhus, i arkivet. Den første fra 2016, hvor de optrådte “med venner” på Radar og en fra året efter, hvor de indtog Voxhall. Her lød det blandt andet fra Troels-Henrik:
“Hvor Sonja Halds anden ordinære plade måske ikke lever op til debutens nyhedsværdi, viser bandet at de live kan spille alle deres numre til perfektion og nyhedsværdien bliver dermed sekundær for oplevelsen, som var af høj kvalitet”.
Templet // d. 12/10 // Kl. 20.00 // 110/130 kr.
Vi lægger en oveni, lørdagen byder på tre arrangementer. Vi lægger ud med en releasekoncert (der er i skrivende stund “få billetter”) på Hotel Cecil, hvor Speaker Bite Me markerer, at de bryder 11 års pladepause. Et comeback der sikkert har været længe ventet i flere kredse, ikke mindst hos Troels-Henrik der i dag anmelder bandets nye album til topkarakter:
“På Future Plans bliver pietisten i mig fuldt tilfredsstillet. Der bliver ikke på den måde givet ved dørene på Speaker Bite Me’s første plade i 11 år, hvilket også betyder at pladen har mere rød tråd end den sidste, Action Painting (2007), hvor der i høj blev leget med genrer. Blandt andet.
11 år er gået, særdeles hæderlige soloprojekter er udkommet fra flere medlemmer, men man skal ikke høre meget af de fem numre, før man genkender Speaker Bite Me:
Emil Landgreens særdeles levende trommer er konstant fyldt med musikalske variationer, Kasper Deurells bas skaber til gengæld ro og bund, mens Signe Høirup Wille-Jørgensen og Martin Ryums guitarer er vilde og uregerlige – og deres vokaler ofte (an)klagende og insisterende”.
Hotel Cecil // d. 13/10 // Kl. 20.00 // 160 kr. (UPDATE, KONCERTEN ER NU UDSOLGT)
På Loppen står den også på en omgang hjernesmelter larm, den leveres af henholdsvis det eksperimenterende doom-projekt Heathe, der egentlig er et en-mands-projekt i studiet men live vokser til en besætning på en op til et dusin musikere.
Narcosatanicos er også en større flok på en scene og befinder sig et endnu mere musikalsk eksperimenterende sted. Jeg har anmeldt to plader fra det aarhusianske band, og jeg har uddelt i alt 12 stjerner. Ja, det betyder to gange topkarakter til det voldsomme og eksperimenterende jazz-metal krautrock orkester. Først var det den uterlige debut der begejstrede i 2014 og senest lidt mere imødekommende, men måske endnu mørkere opfølger Body Cults fra efteråret 2016. Om det album skrev jeg blandt andet:
“Uforsonligt og egenrådigt, ja, og bestemt ikke for alle, men er du først fanget, så slipper du ikke ud igen – ikke uden at føle dig påvirket af oplevelsen i hvert fald. Narcosatanicos eksisterer nærmest i en form for parallelunivers, eller ER et parallelunivers, hvor de selv sætter spillereglerne. Derfor er de også svære at fælde en endelig og fyldestgørende dom over, endsige presse dem ind på en stjerne-skala og dens “regler”, de burde næsten have deres egen skala”.
Loppen // d. 13/10 // Kl. 21.00 // 100 kr.
Sidste stop bliver en tur tilbage til Lyngby og Templet, hvor der er psykedeliske garage toner fra svenske Baby Jesus og støvet rock fra danske The Bowdashes der lukker aftenen.
Det følgende er hvad jeg skrev om The Bowdashes, da jeg inkluderede dem på min EP top 5 for 2017:
“Lyden er, udover olmt brummende, støvet som en flække i det gamle vilde vesten, lidt forblæst som prærien rundt om og sej på sådan en girl-punket måde”.
Det var en lille del af skudsmålet jeg sendte efter duoen The Bowdashes og deres EP Marrow, en sej og egenrådig lille krabat. Udover, at de to damer lyder seje og som om man ikke ønsker at bide skeer med dem, så er stilen på Marrow ganske alsidig. Svingende fra det mørke og urovækkende, til noget næsten dansevenligt og inviterende – uden at sammenhængen fordufter ude på prærien.
Desuden var der 4 stjerner til The Bowdashes, da Troels-Henrik fangede dem på Radar tidligere i år, “hvis man vil have rock med smæk for skillingen anno 2018, så bør man kigge mod kvindekønnet”, skrev han blandt andet.
Templet // d. 13/10 // Kl. 20.00 // 100/120 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
