Home Artikler RF23: Fra GAIA Til EOS, på tur gennem opvarmningsdagene

RF23: Fra GAIA Til EOS, på tur gennem opvarmningsdagene

676
0

Hvad sker der egentlig under de der opvarmningsdage på Roskilde Festival? Rising Scenen og Countdown er nedlagt, omdøbt og holder flyttedag. Men musikalsk er meget som det plejer at være. Masser af kvalitet og spændende musik fra navne som Stundom, Gorgeous, Agnes Hartwich, Tuhaf, Selina Gin, Pleaser, Kindsight, Angstskrig, Situationsfornærmelse, Tender Youth, Girl Scout, Evil House Party, Zar Paulo og mange andre.

Jeg har tidligere skrevet en længere smøre om nedlæggelsen af Rising (og til dels Countdown), som man kan læse HER. Plus nogle nedslag og højdepunkter fra Risings historie, der strækker sig tilbage til 2014. Hvis man ønsker et længere dyk ned i fortiden og “hele” historien om de skiftende musikscener under warm up dagene, så lavede jeg for et par år siden 3 artikler om henholdsvis: Campingscenen, Pavilion Junior og Rising Scenen.

Der er ikke nogen grund til at gentage pointer og tanker fra det ovennævnte “gravskrift” over Rising. Blot, at jeg synes, at ændringerne giver fin mening. Der sker noget nyt, scenerne får en ansigtsløftning og nye placeringer. Samtidig udviskes genre grænserne mellem de to scener nærmest, en proces der er foregået fortløbende de senere år. Så det giver også mening.

Og så tvinger det en, og publikum til, at bevæge sig lidt rundt på pladsen i stedet for at slå lejr ved en bestemt scene. I hvert fald hvis man har hang til specifikke genre frem for andre. Som man kan se i det der følger, så har jeg en relativt bred smag, men vil dog alligevel forsøge at tune ind på det vi normalt kan finde på at inkludere i vores dækningsområde her på siden.

Du får dog næppe sidestik, selvom spilleplanerne på de to scener er tæt på at overlappe. Som man kan se på kortet over festivalpladsen, så er scenerne placeret inden for en kort gåtur fra hinanden.

GAIA, som er et telt med en kapacitet på cirka 2000 publikummer ligger placeret cirka der, hvor Countdown/Mantra scenen lå i 2022. Så det er i bund og grund Pavilion Scenen, som har fået en ansigtsløftning og er rykket lidt. Eos er open air, og ligger placeret i det gamle Pavilion-hjørne. I ved, Gutter Island City, hvor man også i år kan tanke op i Gutter Baren. Som nu har åbent HELE ugen!

Er der regler? Der ER regler!

Som i de tidligere gennemgange af spilleplanens enkle dage (onsdag, torsdag, fredag og lørdag), så startede jeg ud med at læse bandbeskrivelser på Roskildes hjemmeside. Af dem jeg ikke kendte i forvejen, forstår sig. Dernæst lavede jeg en spilleliste med 2-3 numre fra de kunstnere jeg synes lød, som noget jeg kunne finde på at se. Og skulle forsøge at nå at dykke længere ned i.

Det skal siges, at med omkring 180 navne, hvor der er en stor procentdel, som var ukendte for mig inden jeg gik i gang, så ER det meget musik at fordøje. Selvom opvarmningsdagenes program kun udgør en brøkdel af det samlede, så er der stadig risiko for at jeg overser et eller andet i farten. Eller ikke når, at give det den opmærksomhed, det fortjener/kræver.

Scenerne er placeret relativt tæt på hinanden, så man burde kunne nå det meste. Der er dog også brug for pauser. Derfor er det nedenstående skrevet ud fra formodningen om, hvad man kan nå.  Og, der tages selvfølgelig forbehold for, at jeg kan finde på selv at ændre planer. når jeg først får forvirret mig selv i felten.

Der er tidsmæssigt overlap på visse tider af døgnet, hvor koncerterne på GAIA og Eos kun begynder med et kvarters mellemrum. Det ser ud til, at bookerne har forsøgt at fordele navne, så der er så lidt overlap mellem genrer som muligt. Har man en bred smag, skal der dog stadig vælges hist og her. Lad os se på det!

Søndag d. 25/6

Traditionen tro, så starter musikken kl. 14.00, hvor GAIA åbnes af Stundom. De var et fuldstændigt ukendt navn for mig da de blev offentliggjort. Nu har jeg lyttet, ikke blot til en sang eller to, men sørme hele deres plade Må jeg holde din hånd fra 2021. Og jeg må sige, at det er en meget velvalgt åbner.

Jeg skulle lige stille ind på Stundoms stille frekvens, det er ren instrumental musik. En art blanding af helt gammeldags folkemusik med elementer fra klassisk musik. Det giver også det hele et skær af morgensang, noget andægtigt og højstemt, på en beroligende måde. Smukt er det, momentvis hjerteskærende og gribende. Der er også spredte “hits”, en sang som “Frigear” eksempelvis. Men størstedelen af numrene er præget af stemning og atmosfære. Det er nok også lidt en smagssag, og nogle vil nok finde det en kende støvet og kedeligt?




Det presser mig fra start. Da jeg egentlig, inden jeg fik lyttet ordentligt til Stundom, havde sat kryds ved Gorgeous på Eos kl. 14.45 som min sikre åbningskoncert. Jeg vil gerne se hvad duoen Gorgeous har i ærmet live. På deres singler fremstår de meget tjekkede og stilede med en sikker lyd og noget gennemslagskraft.

De har i hvert fald allerede haft numrene “Divine”, “Coyote” og “Nothing Was Perfect” i heftig P6 rotation det seneste års tid.  Duoen har også en lyd, der med sin blanding af indie, pop, rock, country og noget filmisk til at binde det sammen, der burde appellerer ret bredt. Det bør nok tjekkes ud live for at se om formlen holder.

Nu vi er nået over til Eos bliver vi hængende frem for at drøne tilbage til GAIA og tage Giift kl. 15.30. Hendes moderne RnB og soul mix var umiddelbart heller ikke lige mig. På Eos er der nemlig guitar og rå attitude med fængende poppede melodier og fede hooks fra Agnes Hartwich kl. 16.15.

Hartwich både støjer og rocker godt igennem på hende EP fra sidste år, Into The Deep Dark Blue. Som jeg var nødt til, at give et lyt da jeg havde lyttet til sangene på spillelisten her nederst på siden. Der er sådan set ikke noget nyt eller revolutionerende i det, den unge kvinde gør. Det er en kompetent opsamling på strømninger indenfor de seneste 30-35 år. Lidt goth og EMO, noget grunget, alt-rock og nogle mere poppede elementer.

Jeg er dog solgt og overgiver mig uden de store betænkeligheder. Det lyder bare skide fedt, når Hartwich krænger sjæl og følelserne ud.




Der er dog ikke meget tid til, at komme sig ovenpå et solidt skud rock i årerne. Allerede under en time efter at Hartwich er færdig skal Ida Laurberg på samme scene.

(På GAIA er der pop fra Kleo kl. 17.00).

Hun var fremme allerede for en del år siden, hvor hun hittede med singlen “God’s Work”. Det var i 2016, nummeret var på engelsk og tidstypisk, ungdommelig P3 pop. Ikke at der er noget galt med det. Men man risikerer nok lidt at drukne i mængden, eller ryge i glemmebogen, hvis man enten ikke får fulgt op, eller ens efterfølgende output af en eller anden grund ikke når samme udbredelse.

På det seneste har Laurberg gjort sig på dansk, og har samarbejdet med de to herrer Tobias Rahim og senest Andreas Odbjerg. Sidstnævnte har været med til at skrive hendes singler “Terrier”, som jeg omtalte for nylig i Repeatlisten #5. Jeg tror hun har fået fat i noget der for alvor virker nu.

Derefter sætter vi kursen mod GAIA for at fange Feather Mountain fra start. De går kl. 18.30, hvor de bringer noget progget metal til Roskilde. Jeg har allerede omtalt et par fine singler fra gruppen, der gør sig indenfor den mere klassiske del af det progressive. Det vil sige, at det i mine ører i hvert fald ikke er helt så spruttende og båret af voldsomme breakdowns som moderne prog metal. Her arbejdes der mere med stemninger, opbygning og længere passager.

Det er de store følelser og armbevægelser, som nok kunne blive lidt af en mundfuld for et feststemt søndagspublikum? De kan så alternativt vælge, at søge mod Eos, hvor der er moderne hyperpop på programmet med Neon Priest kl. 19.15.

Vi bliver nemlig hængende ved GAIA, hvor der kl. 20.00 er psykedeliske tyrkisk/danske rocktoner fra TUHAF. Sidste år, på næsten samme tid om søndagen, stod AySay på Rising og spredte kurdisk/danske pop/danse toner. Ikke helt samme stil og udtryk, men dog med visse fællestræk i rødder og ophav. Det er glædeligt, at disse moderne danske mulitkulturelle navne får noget plads på Roskilde og i samfundet generelt.

TUHAF har jeg allerede anmeldt pladen Mere Guld, hvor både kontraster og sammensmeltning mellem flere kulturer var mærkbare. Jeg skrev blandt andet:

“Mere Guld gennemstrømmes generelt af kontraster som disse. Der er en varm, analog 70er psykedelisk lyd, det organiske fra de folkemusikalske rødder, og så noget mere udefinerbart kantet og råt. Tilsammen skaber det en ret original blanding af strømninger fra nær og fjern. Hvor mange andre danske kunstnere i tidens løb har forsøgt, at inkorporere mellemøstlige lyde og stemninger, så fremstår det bare en anelse mere naturligt og autentisk hos et band som Tuhaf”.




De resterende søndagskoncerter løber vi med al respekt lidt hurtigt over, da de måske ikke helt rammer vores ellers brede rammer. Så kan man tage sig en slapper og lade op til de efterfølgende mange dage! Erfaring fra sidste år siger mig, at jeg gjorde klogt i at pace mig selv mere end tidligere.

Du kan gøre det samme, eller fyrer den af til hypet rap fra Baloosh kl. 20.45. Hvis jeg stadig er funktionsdygtig, kunne jeg godt lokkes til dansk/egyptisk pop fra Dejah Makar kl. 21.30 på GAIA. Klokken 22.15 skruer de tempoet op på Eos med mere hyperpop, denne gang fra Sonic Girl, mens de tager den helt ned kl. 23.00 på GAIA med mareridtsmetal fra Heathe.

Heathe kunne ellers sagtens være et navn, som vi anmeldte her på siden, men da er det vist blevet min sengetid hvis jeg skal holde ugen ud. Derfor er kl. 23.45 naturligvis alt for sent for ældre herrer som undertegnede i warm up dagene. Her kan man lukke søndagen ned på Eos kind mod kind med… Kind mod kind.

Og sådan kom vi så helskindet igennem søndagen på Roskilde Festival.

Mandag d. 26/6

Hvad med at starte anden dagen med en omgang spirituel jazz? Nå ikke? OK, men hvis det kunne friste, så er der den slags fra Nausia på GAIA kl. 14.00. Det er jeg ret sikker på ikke er den rigtige måde for mig at starte denne eller nogle andre dage på!

Derfor sættes kursen fra start mod Eos denne dag, hvor målet er Selina Gin kl. 14.45. Gin kender du måske som karismatisk sanger i front for trioen Nelson Can, som optrådte på Roskilde Festival tilbage i 2018 på Avalon (og Pavilion Jr. helt tilbage i 2012). Nu er Selina tilbage på Roskilde, som solokunstner, men også tilbage på programmet under opvarmningsdagene.

Er det et skridt tilbage? Næææh, det synes jeg egentlig ikke. Det er vel enten en form for ny start, eller et skulderklap i form af, at Roskilde også har brug for nogle erfarne trækplastre og performere under disse warm up dage. Vores egen Troels-Henrik oplevede for nylig Gin på Radar i Aarhus.

Efter sådan en åbner med “sofistikeret indiepop”, som Roskilde kalder det på deres hjemmeside, tager vi allerede dagens første puster. Der venter nemlig tre i træk (mindst) lidt senere, så det er med lige at spare på krudtet. Vi bevæger os ikke væk fra scenerne, så i disse “pauser” kan man evt. fange toner med Yukka på GAIA kl. 15.30, det er egyptisk rap. Eller noget norsk hiphop fra Ash Olsen kl. 16.15 på Eos.




Så er det tid til musik maraton og vi lægger ud med at blive strøget mod hårene af punkgruppen Pleaser. De gør alt andet end det, altså at please, når de fyrer et arsenal af korte, in your face punksmaskere i din retning fra GAIA kl. 17.00. En typisk Roskilde upcoming booking, et nyt punkband, der lyder som en flok bidske hunde, der vælter op fra en lille mørk kælder, når man intetanende trisser forbi.

Der er dog ikke meget tid til at sunde sig efter at have fået nogle undergrundsknubs. Allerede tre kvarter efter at Pleaser går på GAIA kan du få knækket nakken ved Eos. Af Nakkeknaekker. De spiller fee døe’ og kommer fra Silkeborg. Det er cirka hvad jeg ved for de er tilsyneladende så undergrund, at deres musik er forbandet svær at finde på nettet. Det er satme trve!

Spøg til side (det var egentlig ikke en spøg!), så er mystik af og til en rigtig fed ting. Og fedt, at nogle bare går komplet mod streamingstrømmen og ikke lefler for, eller spammer, eksempelvis Spotify med en ny single hver anden uge. De har, så vidt jeg kan se, heller ikke sendt deres musik til os på noget tidspunkt. Vi er nok ikke trve og metal nok, og det er sådan set helt rigtigt formodet! Nuvel, så er det svært at forberede sig, den må jeg tage helt blank.

Mens jeg lægger min mobiloptagelse Nakkeknaekkers koncert på YouTube, sætter jeg igen kursen mod GAIA. Her tager vi den lidt ned med indie pop/rock fra Kindsight, som jeg sidste år anmeldte og roste både singler og album fra. De har melodiører, kan skrive sange, har en stærk indietastisk sangerinde i front og det hele spiller sådan set.

Jeg indledte albumanmeldelsen på følgende vis:

“At lytte til Swedish Punk, debutalbummet fra indie-kvartetten Kindsight er som at starte en indre film. En film, der både rummer konkrete og mere slørede minder fra en svunden tid. Og minder i form af scener fra coming of age/college film fra 80erne og 90erne”.

Så lad os se filmen til ende live.

Hvis jeg kan tåle en koncert mere og ikke har brug for, at hvile ørerne, så går det så løs med det næste levende billede på Eos kl. 19.15. Her er der dømt dansksproget radiovenlig pop med Pil. Hun har haft flere numre i DR radio rotation de senere år, og gæt hvem hun også har samarbejdet/sunget en sang sammen med… jeps, dansk pops konge/dronninge mager, Andreas Odbjerg. Havde det egentlig været mere økonomisk, hvis Roskilde bare havde booket ham og han så tog alle hans samarbejdskunstnere med som gæster?

Nå, Pil, hende har jeg intet imod, det er sgu’ fin pop, hvor hjerte og smerte indgår uden, at der går dansktop i den. Men, kan jeg klare 4 i træk? For så bliver det nemlig til fem!




For kl. 20.00 står vi midt i en angstkrig når Angstskrig skal forsøge at erobre GAIA. Spiller de egentlig black ‘n roll? Angst, krig og skrig, det er i hvert fald black. Og de to herrer, der udgør “bandet”, er efter sigende også iført sort metal makeup, ligmaling i ved. Nå ja, og så synes jeg deres musik er ret fed. Både deres “gamle”, i form af Skyggespil fra 2021 og deres seneste udsendte singler. Har ikke lige fået hørt hele den nye plade endnu.

Angstskrig er ikke bange for, at spille lidt ved konventioner og lege med forventningerne. Skyggespil virker nogenlunde traditionel, men de nyere singler viser lidt andre sider af den sorte metal, Blandt andet på sangen “Midt I En Angstkrig”, hvor selveste Michael “Jøden” kommer væltende forbi og forsøger, at afsporer sangen mod slut.

SÅ er energien og koncentrationsevnen vist også ved at være opbrugt for en mandag. “Heldigvis” falder resten af dagens program lidt udenfor, hvad vores radar normalt opfanger, ligesom på førstedagen tager vi derfor en hurtigt gennemgang inden tirsdagen banker på.

De næste to navne klinger lidt ens, Tarick på Eos kl. 20.45 og Tarrak på GAIA kl. 21.30. Førstnævnte er dansk afrobeat og rap, mens sidstnævnte er en rapper fra Grønland. Det lyder da egentlig meget spændende, hvis man stadig har lidt tilbage i sprøjten?

Der er dog reel risiko for, at jeg efterhånden føler mig lidt ussel… Ved et rent tilfælde går Ussel på Eos kl. 22.15. Det præsenteres som en blanding af pop og emo-rap. Jaså! Først fik vi Afskum sidste år, nu Ussel, man fornemmer en trend indenfor den alternative hiphop og kunstnernavne, hvor de lyder lidt som metal fra undergrunden.




Aperly High er ikke metal eller hiphop, men er stadig en genrehybrid. Her støder hyperpoppen sammen med ungdommelig punk. Det lyder som en collegefest, der er ved at stikke af. Dagen rundes af på Eos kl. 23.45, hvor rapperen MAS får æren af at vride de sidste dråber ud af publikum og mandagsfesten. Han er vist ret hypet!

Jeg er dog gammel og træt, og hype eller ej, så skal morfar være længe oppe tirsdag. Nu går det ikke længere, opvarmningsdagene er ved at nå kulminationen. Og derefter er der ingen vej tilbage, festivalen går for alvor i gang.

Tirsdag d. 27/6

Efter to dage, hvor programmet har tilgodeset nogenlunde ordenlig fyraften, er der dømt overarbejde på sidste dag. Modsat de andre dage, så er fordelingen af navne jeg har sat kryds ved mindre kompakt og fordelt med muligheder for små indlagte pauser.

Enten kommer jeg til, at strække ankomsten lidt (så der kan lægges til i den anden ende) eller også bliver det en meget lang dag. Som kan ligge forholdsvis roligt ud med første koncert på GAIA kl. 14.00, hvor Excelsior bringer rolige, meditative og eksperimenterende popflader til Roskilde. Det lyder ret chill, men numrene jeg har lyttet til har alligevel ikke heeeeelt fanget mig. Måske det fungerer bedre live og i en sammenhæng, frem for den noget brogede spilleliste jeg har lavet?

Det bliver fulgt op med August Høyen på Eos kl. 14.45, som heller ikke er et navn, der lige har fanget mig. Høyen har dog fået lidt hul igennem de “rigtige” steder, jeg har i hvert fald hørt en af hans numre i radioen for nylig. Det er meget følt og følsomt, sanger sangskriver tradition tilsat bløde soul-vibes. Noget som sikkert gør sig fint en halv-doven solbeskinnet eftermiddag, hvis det pisser ned, er det nok en anden snak. Så vi håber vejret holder! Af flere grunde…

Ellers må vi nyde læ i teltet, og næste mulighed bliver første programpunkt, som er obligatorisk for mig tirsdag. Klokken 15.30 skal vores øregange (og andre kropsåbninger) krænkes på ægte aarhusiansk. Det er punk, der er fart på, der bliver ikke lagt fingre imellem, kun når de bliver proppet op i nummi på en stakkels journalist i “Kaf’ eller knep”.

Jeg har tidligere anmeldt to udgivelser fra Situationsfornærmelse, den første bøjede jeg mig frivilligt forover til, den anden var jeg lidt mere snerpet med roserne. Jeg synes vist lidt, at noget af den flabede friskhed var gået af de punkede udgydelser? I anmeldelsen af En Hurtig Omgang Dansk opsummerede jeg blandt andet således:

“En Hurtig Omgang Dansk bærer sine mangler udenpå det plettede og snavsede tøj med stolthed og glimt i øjet, det vil ikke være for alle, slet ikke snerpede og snobbede punk puritanere, som ikke mener at punk kan være skæg. Den manglende situationsfornemmelse bliver nærmest et adelsmærke hos Situationsfornærmelse, og jeg elsker dem for det”.




Hvis du ikke har brug for, at hvile evt. ømme steder på kroppen, eller finde noget tørt tøj, så kan du slæbe korpus over til Eos bagefter. Her er der mulighed for, at få sig en svingom sammen med Kalaset kl. 16.15. Der er indie, synthpop og 80er inspirerede toner i skøn forening, i noget jeg nok ville kalde et meget “tidstypisk” lydbillede. Uden at rynke på næsen eller lægge armene på kors.

Næste punkt på dagsordenen presser sig dog hurtigt på, kl. 17.00 går det løs på GAIA igen. Denne gang med støjende rock og postpunk fra Tender Youth, apropos tidstypisk lyd og stil. Det er også lidt en opsummering og sammenblanding af tendenser og stilarter, der har været på mode igen de senere år. P6 Beat musik, hvis jeg skal klistre et label mere på. Det er dog ikke et band, som jeg har nået at lytte indgående til endnu, men deres singler virker lovende. Hvis man er til stilen, hvilket jeg er NOGEN gange.

Det er sådan et tilfælde, hvor stilsikkerheden bliver både en fordel og en lille ulempe. Af og til kan det føles FOR stilsikkert, så det minder om en stiløvelse. Men altså, ind under teltdugen med åbent sind.

Et sind, som derefter skal have sig en lille time out. I mens er der rap/hiphop sammenrend på Eos, hvor hele 3 navne er sat på fra 17.45 og tre kvarter frem. Det må betyde et kvarter til hver af Kundo, Dibset og Merro8, ikke? Det lyder lidt kaotisk og hæsblæsende.

Jeg samler kræfter til de svenske pigespejdere Girl Scout kl. 18.30 på GAIA. Det er nærmest blevet en tradition, at Roskilde booker et svensk punknavn, gerne et kvindeligt, eller med en kvinde i front (eller hvilket køn, eller intet, de nu betegner sig som!). Girl Scout virker meget lovende, i hvert fald er jeg ret begejstret for de studieversioner jeg har hørt af udvalgte numre.

Der er ikke noget banebrydende nyt at finde her. Kvindevokal, let poppede melodier med iørefaldende omkvæd, punket alt-rock lyd, som dufter lidt af 90er og riot grrrl. selvom de får indiepop mærket klistret på sig. Det er det måske også? Og, kan man ikke også “klandre” dem for det samme som Tender Youth, at det lidt kunne blive en stiløvelse? Jo, men en der falder lidt mere i min smag, øv bøv, verden er uretfærdig.




Så falder jeg lige ned igen og tager endnu en morfar, mens der er Sulka på Eos kl. 19.15. Jeg kan godt lide hiphop, i hvert fald noget hiphop. Også nyere ting, selvom jeg nok hænger lidt i ældre sager. Men, Sulka og hendes ret originale bud på moderne, dansksproget rap… jeg har prøvet, men jeg kan simpelthen ikke komme ind i universet.

Det ved jeg heller ikke helt om jeg kan i Evil House Party’s, men der er noget tillokkende over den onde fest de to, Emma Acs og Jacob Formann afholder. De bringer elektroniske lydflader, skummel dansemusik og drømmepop af den ubehagelige slags med sig på GAIA kl. 20.00. Det skal jeg lige tjekke ud, inden jeg går i opladningsmode til  den store finale.

De næste to koncerter kommer til at forløbe i relativ ro og orden for mit vedkommende. Imens jeg tanker min anmelderbuzz op på billig vin, så kan man indtage norsk hiphop fra Undergrunn kl. 20.45 på Eos. Og efterfølgende Svensk hyperpop fra Namasenda i GAIA teltet kl. 21.30. Der er da godt nok en del hyperpop i forskellige doser og indpakninger fordelt på hele Roskilde plakaten i år?

NÅ, tid til den store finale! Det falder så heldigt ud, at Roskilde og jeg selv har gemt hovedretten til sidst i år. En jeg med mere eller mindre vilje har undgået at indtage live hidtil, fordi jeg ventede på det helt rette øjeblik. Jeg var ret sikker på, at de ville blive booket til festivalen i år, derfor styrede jeg uden om dem, da de spillede i Vega i november. Tidligere har det lidt været tilfældighedernes spil, som har gjort at vi har undgået hinanden. Så gik der næsten sport i det, nu jeg alligevel ikke kunne nå at hoppe på medie-hype koret.

De har også haft et medie som Soundvenue i ryggen i et godt stykke tid, også inden der kom hul igennem. Så, det er næsten som om, at toget forlod stationen, inden jeg kunne nå at råbe roser i højttalersystemet. Alligevel har jeg forsøgt, både når de har udsendt den ene fremragende single efter den anden. En af deres første blev min favorit i 2019, en anden, den, der ENDELIG sørgede for et “gennembrud” til en større del af Danmark, endte på toppen af Repeatlisten i 2022. Andre har modtaget klapsalver og rosende ord, en af deres nyeste singleskud har sikker kurs mod titlen i 2023.

Selvom de allerede har optrådt på nogle af de største scener i festivallandskabet når de rammer Roskilde, og sagtens kunne være blevet booket til hovedprogrammet, så er det her nok en form for krone på værket. Nu, hvor jeg mere eller mindre frivilligt har afholdt mig fra at deltage i liverejsen og opstigningen, så napper jeg kroningen og vil nyde det fra sidelinjen. Den er velfortjent.

Der er naturligvis tale om Zar Paulo. Fang dem på Eos kl. 22.15 inden de ryger på Orange.




Efter hovedretten er der muligvis plads til lidt dessert. Hvad med en taco, bitch? Der er Tacobitch på GAIA kl. norsk larm og techno. Velbekomme! Derefter kan man slå mave til svenske Deki Alem, som er “hypet power-duo med original mix af rap, drum & bass og grunge”. Bøvs, huha… ned og ligge lidt…

OG dermed nåede vi igennem 3 opvarmingsdage for fuld musik. Generelt synes jeg, at programmet ser meget lovende ud i år. Det er svært, og lidt unfair, at sammenligne forskellige år, men på papiret ligner det et af de stærkere år på “campingscenerne”. Som vi nu får lov til at opleve i en by udgave, på nye steder på pladsen.

Eller, det er jo som omtalte tidligere lidt en sandhed med modifikationer. The more things change the more they stay the same… Også på Roskilde.

Ses snart derude, gamle svinger.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival

Previous articleRF’23: På tur i programmet, lørdag d. 1/7
Next articleRF’23: Favoritter, skæverter og den danske vinkel

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.