RF ’19: Fra Campingscene til Pavilion Jr., 2000-2004

0
491
views

I år er det 20. gang, der eksisterer en Rising Scene i en eller anden form på Roskilde Festival. Derfor er vi hoppet i tidsmaskinen og kigger tilbage på scenens historie og nogle af de navne, som har optrådt på “den” i årenes løb.

Det burde jo være ret lige til, bare søge lidt på nettet efter gamle spilleplaner og så gå i gang. Så nemt skulle det dog ikke være at få sig et nogenlunde overblik over knap 20 års festival historie, da det viste sig at de gamle spilleplaner ikke længere er tilgængelige online – heller ikke på Roskilde Festivals hjemmeside, hvor de faktisk lå på en art tidslinje engang, Indtil de ændrede sidens design, nu er det ældre materiale efter sigende strandet et sted i cyberspace limbo.

Efter sigende, da jeg brugte “netværksknappen” og kontaktede en vi kender, som kender nogen der ved noget… om Roskilde Festival. Jeg kunne, måske, låne fysiske eksemplarer af nogle af de gamle programmer. Det takkede jeg dog “nej tak” til, da jeg syntes det måske var for meget, at gøre ud af at jeg havde fået en eller anden skør idé til vores bette hjemmeside. Så jeg gik i gang med, at stykke tingene sammen ud fra hvad jeg har kunnet finde af spredt info på nettet. Og jeg mener SPREDT! Der er blevet brugt billeder af gamle plakater, ofte i dårlig opløsning og delvist ulæselige, hvis navnene da ikke lige har stået i én lang smøre, upcoming og etablerede kunstnere blandet sammen, så jeg måtte gætte mig lidt frem. Jeg har tjekket gamle anmeldelser, dem der var at finde online på forskellige medier, det er heller ikke et komplet billede man får der. Nyhedsartikler med offentliggørelse af navne til programmet, scannede online udgaver af gamle festivalaviser, de programmer jeg selv har gemt og min egen hukommelse, you name it.

Det tog nok 4-5 timer i alt, så, måske man bare skulle have lånt de der gamle programmer? Nuvel, jeg har ikke fået fat i alle navne, der er smuttere hist og her, ligesom jeg i det følgende hovedsageligt (med enkelte undtagelser) vil fokusere på de danske navne. Hvad er pointen så? Jo, det hele udspringer lidt af en nysgerrighed efter, hvad der egentlig skete med mange af de navne, som har optrådt på Roskildes upcomng scene over årene? Plus, at scenens udvikling og historie, på en eller anden måde, også er foregået lidt sideløbende med min egen Roskilde historie?!

Jeg debuterede (lidt sent) som 20-årig på Roskilde Festival i 1999, nu skriver vi 2019 og jeg har rundet de 40. Roskilde Rising debuterede på festivalen som Campingscenen i år 2000. Under min research begyndte jeg, at lægge mærke til, at mine erindringer, mangel på samme og generelle minder fra specifikke år på festivalen hænger ret tæt sammen med mine oplevelser fra Campingscenen. Eller, der er en en sammenhæng, en afspejling, en bid af et større billede.

Det følgende har ikke rigtig nogen fast form, jeg går kronologisk frem, slår ned på nogle navne fra de enkelte år, det mere samlede billede og nogle tendenser, udviklingen over årene og hvordan selve scenen har ændret sig – krydret med “den personlige vinkel”. Men vi starter lige med en afstikker til mit debutår, 1999.

Jeg ved ikke om det var dette stunt, som var med til at inspirere Roskilde til, at etablere en egentlig campingscenen, men, i ’99 dukkede bandet Zididada op på en ladvogn og gav sig til, at spille ude foran hegnet. Det var nok ikke første gang i festivalens historie, at nogen forsøgte sig med en pop-up koncert, heller ikke af den mere stort anlagte slags, men da det var min første festival, var det mit første møde med den slags. Ladvognen kørte, så vidt jeg husker, op til hegnet på Øst, cirka udfor hvor vi havde lejr og så var der ellers musik, indtil bandet blev afbrudt og gennet væk.En artikel på dr.dk fra sidste år viser dog, at bandet nåede helt in på campingpladsen… det husker jeg så åbenbart ikke. Have a Zididada day, ya’ll! Året efter var Campingscenen en realitet.

Campingscenen anno 2001. Lowrider campingstolmodellen var højeste mode i de år.

Den spæde start 2000-2001

Vi er ude i noget gætværk fra start, for, jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg selv så nogen koncerter på Campingscenen i år 2000? Scenen var dette år (og det efterfølgende) placeret med “ryggen til” Service Center Vest med højtalerne pegende ned mod banelegemet. I denne første udgave var der vitterlig ikke tale om meget mere end en scene, som i størrelse og udformning fremstod som ladet af en lastvogn. Jeg forestiller mig, at tanken var, at, jo, nok skulle der præsenteres noget live musik i de såkaldte “opvarmningsdage”, men, det skulle ikke virke alt FOR etableret. Meningen har nok været, at præsentere en scene, der virkede mere spontant, skrabet og “back to the roots” hippie-agtig. Det gik i starten, men scenen blev hurtigt overhalet af virkeligheden, som vi skal se i det følgende.

Jeg skrev opvarmningsdage i gåseøjne, for det tror jeg egentlig ikke nogen kaldte dem dengang. Men ventetiden, campinglivet, optakten, festdagene, var stille og roligt ved, at blive det og i en sådan grad, at festivalen år for år må have kunnet mærke et stigende pres for, at give publikum noget at give sig til og gøre dagene op til den reelle festivalstart til en event i sig selv, som ikke “bare” var sanseløs druk. Jeg kunne selv mærke det fra ’99 og nogle år frem, hvordan folk ankom tidligere og tidligere og behovet for noget, at give sig til og underholde folkemængden steg. Her var Campingscenen et af disse tiltag.

Det navne der springer tydeligst i øjnene det første år er Nephew. De var dog langtfra det stadionband, som de senere skulle blive til, faktisk var de her på første plade Swimmingtime, som på en eller anden måde er blevet lidt “slettet” fra bandets diskografi. Der skulle gå 3 år yderligere inden de brød massivt igennem med USADSB, hvilket bragte dem tilbage på Roskilde i 2004, hvor de væltede Odeon Scenen med en koncert jeg selv var til. Men, at sige at deres koncert på Campingscenen var startskuddet er nok, at overdrive, men det er da sjovt at tænke på, at de har stået der, sikkert i relativ ubemærkethed.

Af andre navne kan nævne garagerock bandet The Defectors fra Aarhus, som faktisk udsendte 4 plader op gennem 00’erne, men ikke har ladet høre fra sig i 10 år – selvom de ikke officielt er opløst. Det er ørkenrockgruppen Wynona til gengæld, som virker som et band Roskildes bookere forelskede sig lidt i, i det de nåede at spille yderligere to gange inden de lagde sig selv i graven i 2004. Det må være en af de første bands der på den måde gik fra Campingscenen til den “rigtige” festival? Moon Gringo holdt gang i deres indierock ét år mere, inden de trak stikket i 2005, efter to plader der fik temmelig gode anmeldelser, så vidt jeg husker? Ellers var plakaten prydet af nogle kunstnere med lidt generiske navne som eksempelvis Robot, Girlfriend og Junior.

Den selvbestaltede Konge af Campingscenen på trone bygget af en ølkasse og resterne af lowriderstol… #fuglebryst #ingenfrisureerogsåenfrisure

Året efter var rammerne de sammen, og her er jeg sikker på, at jeg var til stede under nogle af koncerterne (med 1000 øl og 1000 hass). Jeg husker både koncerter med Carpark North, Racing Ape, Indigo Sun, Gobsquad, Diefenbach, Barra Head og Saybia. Det er jo nogle mere eller mindre vægtige navne, som på forskellig vis og i større eller mindre grad satte deres aftryk på dansk musik i det efterfølgende årti. Nogle af koncerterne husker jeg kun i glimt eller som en “følelse” eller “stemning”. Jeg husker, jeg tænkte, at Carpark North havde et eller andet og jeg købte da også bandets debut da den udkom i 2003… og så gad jeg ikke dem mere. Jeg husker også, at forsangeren fra Barra Head efter deres koncert, steg op på en monitor og kastede CD’er ud til publikum, hvilket gjorde, at der landede en ovenpå vores kasse øl, gad vide om jeg stadig har den et sted?! Bandet er forresten dannet i 1992, så de var næppe helt uerfarne da de stod på Campingscenen og bandet er så vidt jeg kan se ikke opløst, så måske hærger de stadig rundt derude et sted?

Bedst husker jeg dog Saybia, som fuldstændig tog røven på mig. I en sådan grad, at jeg senere samme år tog turen fra Tønder til Esbjerg for, at se dem på Tobakken (iøvrigt sammen med kollega Thomas, som jeg var på Roskilde med første gang i 2001, bare lige for at pøle lidt personlig vinkel på). De var lige på forkanten af deres gennembrud her, The Second You Sleep pladen udkom først året efter, men, jeg havde fået fingrene i en brændt udgave af en eller anden EP. Og jeg er ret sikker på, at de i løbet af det efterfølgende efterår røg i rotation på P3. På Campingscenen havde de dog allerede numre som “The Day After Tomorrow”, “Fool’s Corner” og “The Second You Sleep”, der ramte lige plet i mit på daværende tidspunkt tuderock opblødte hjerte.

Norske St. Thomas, som senere fik et pænt gennembrud, også herhjemme, spillede i øvrigt også på Campingscenen i år 2001? Det husker jeg til gengæld ikke. Jeg husker mest afslappet stemning, dasen i solen foran scenen i campingmøbler af enhver tænkelig art, folk der skiftevis hentede nye øl og fik sig en lur til musikken. Det hele var stadig meget primitivt og meget stille og roligt, sådan kunne de dog ikke blive ved.

Campingscenen anno 2002, efter flytningen ned til jernbanen.

Jernbaneårene 2002-2003

Af alle de tidlige inkarnationer af Campingscenen da er placeringen i disse år nok min favorit. Det er der sikkert flere grunde til, ligesom året før, så var stemningen (generelt) afdæmpet, hvis ikke ligefrem lidt dvask og mat, nogen ville sige doven og stod mest i hyggens tegn med øl og musik i det fri.

Scenen var rykket lidt, nu placeret parallelt med jernbanen i det grønne område overfor Service Center Vest. Jeg ved ikke hvad det var, måske var det selskabet, den overordnede stemning, ens humør og Roskilde spirit i de år og, selvfølgelig, også musikken, men når folk siger “Campingscenen”, så er det den her placering jeg tænker på?

Nuvel, der var andre forandringer i luften. Scenen begyndte, at virke en lille smule mindre lo-fi og mere “professionel”, hvad opbygning og udseende angår. En udvikling, som der for alvor kom skred i, efter at det hele var ved at stikke lidt af under en koncert med bandet Knallert. Hvor det tidligere ikke var unormalt, at folk råbte “sæt dig ned”, hvis man stod under en koncert på Campingscenen, så udviklede der sig under Knallert koncerten de første til tumultagtige tilstande, som mundede ud i, at en ungersvend (i følge Roskilde rygterne) brækkede et ben, eller i hvert fald var kommet til skade! Så kom der mere security og et hegn op foran Campingscenen fremover…

Nok godt nok og logisk udvikling, publikumstilstrømningen var stødt stigende fra år til år, faktisk fra dag til dag, så tiden var allerede ved, at løbe fra det interimistiske setup. Det sidste skridt mod, at gøre scenen helt “prof” blev nok taget, da der væltede en lampe på scenen efter en omgang strid sidevind under en koncert med rockbandet Silver Rocket året efter. Det var ret skræmmende!

Fodbold på storskærm, ofte et større tilløbsstykke end musikken.

Men, tilbage til 2002, hvor man også kunne nyde kunsterne som Hello Goodbye, Harry Lime, Lake Placid, Pluto, Jomi Massage, Powersolo, Baby Woodrose og Furillo. Sidstnævnte ska-bands medlemmer talte blandt andet Pato Siebenhaar og Stefan Gejsing, der har været Rising-booker siden 2007, bare som et lille stykke pudsig trivia. Baby Woodrose er et af de bands, som har taget springet fra Campingscenen til Orange Scene og tilmed har den ære, at være det eneste band som både har prøvet at åbne og lukke den scene.

Det er lidt et “who’s who” indenfor den danske indie/undergrunds/altternative rock scene på Campingscenen i disse år. I 2003 kunne man eksempelvis opleve navne som The Magic Bullet Theory, Figurines, The Blue Van, Utah, The Psyke Project, Magnified Eye og Tiger Tunes. Mand, så røg der da helt sikkert 1000 bajere og 1000 hass mere indenbords, ikke mindst til Tiger Tunes som vi var helt tosset med!?! To andre navne pirrede også min nysgerrighed her uden, at jeg helt ved hvorfor. Love Julie og Fjernsyn Fjernsyn… Jeg har haft svært ved, at finde megen info om Love Julie, udover at forsangeren hed Julie Michelsen og at de i hvert fald udsendte en plade i 2002, som blev anmeldt i Jyllandsposten. OK! Måske har jeg hørt den plade dengang? Det fortaber sig lidt i tågerne, men det er også noget af det sjove ved, at kigge tilbage på det her. Jo jo, det er da sjovt, at se at Figurines og The Blue Van spillede samme år som et slags nordjysk 1-2 punch, eller fundere lidt over, hvorfor Pluto aldrig blev større, men lige så skægt er det, at studse over, hvad der mon blev af Love Julie, Tesco Value eller Softporn. Måske spiller nogen af dem i andre, mere kendte bands den dag i dag? Skriv endelig, hvis nogen har nogle gode historier af den slags.

AHA, Fjernsyn Fjernsyn var i følge denne gamle Gaffa anmeldelse en form for eksperimenterende jazz. Nok derfor, at navnet sagde mig noget, det har skilt sig en del ud blandt rock afarterne på denne scene i disse år og sikkert givet mig en form for krampe. Det hører jo også med til historien om denne scenen, i de første år var den meget domineret af “rock” i en eller anden udformning, inden andre genrer stille og roligt begyndte, at snige sig ind. De afspejler også meget godt min egen, lidt konservative, smag i disse år, der hovedsageligt kan defineres som “rock” og “metal”, i bred forstand og ikke særligt mange svinkeærinder og eksperimenter. Det kom til at ændre sig, ligesom Campingscenen og dens musikprofil (og i et større perspektiv hele Roskildes musikprofil) gjorde.

Down in front! Der er faktisk nogen der sidder her!

Detour 2004 og Campingscenens endeligt

2004 var et underligt år på Roskilde Festival, på mange måder et opbrudsår, et år hvor mange ting var som det plejer og så alligevel ikke. Det var den sidste festival, hvor jeg var afsted med min daværende kone inden vi blev skilt. Det var det sidste år, hvor jeg lå på Camping Øst (efter 99, 00 og 03) inden jeg/vi rykkede permanent ind i C70’ish på Camping Vest. Det pissede ned, men alligevel huskes året måske ikke som et af de slemme år, ikke i forhold til ’07 i hvert fald. Jeg prøvede, at være oppe i 48 timer i træk, det gør jeg ikke igen. Love Shop sagde farvel og SlipKnot goddag, i stedet for David Bowie, der aldrig kom tilbage. Korn fik lov til, at agere de sidste (og i Roskilde sammenhæng et af de få) krampetrækninger for NU-metallen på Orange Scene og jeg drev i det hele taget lidt retningsløst rundt i regnen på må og få og havde en FEST.

Men ikke på Campingscenen, der det år var rykket fra Camping Vest og tilsyneladende dumpet lidt tilfældigt ned midt på Camping Øst. Bare sårn lidt… plops, midt i det hele?! Uden nogen egentlig “ramme” eller samlende omgivelser. Fra min favoritplacering til min absolut hadeplacering. Måske var det vejret og omstændighederne, men Campingscenen det år virker for mig som en kedelig, grå og ret anonym plamage midt i “ingenting”. Der blev da vist noget EM fodbold, mener jeg?

Ellers var det et af de år, som jeg havde virkelig svært ved, at stykke informationer sammen om. Plakaten viser alle navne som “ligeværdige”, så det er ikke fremhævet hvilke navne der spillede på Campingscenen. Avismaterialet fra dette år var ukomplet og mangelfuldt, ligesom jeg kunne opdrive spredte anmeldelser, men, jeg fandt frem til blandt andre følgende navne: Money Your Love, Fukt, Amber, Favelachi, Gisli, Epo-555, Mevâdio, Wäldchengarten, Lupus, Traening? og The Untamed.

Den er go’ nok, det ER øl… 2003 var åbenbart et sweater-år?

Der er da et par kendinge i mellem, som EPO-555 og Money Your Love, der begge havde/fik pæn succes, ligesom F.U.K.T. fik sparket døren mere ind, da dubstep/drum n bass bølgen for alvor ramte nogle år senere. Men det eneste navn jeg kan huske, at jeg så var metalbandet Mevádio. Det talte nemlig Ivan (og hans brødre) som medlem, og ham havde kollega Jonas og jeg læst med på Universitetet i Aarhus. Det er det jeg ved om den sag…

Således slutter fortællingen om Campingscenens første leveår og faktisk Campingscenen generelt, den blev nemlig erstattet af Pavilion Jr. året efter. Nye vinde blæste over campingpladsen og dens scene for upcoming musik, men også igennem min Roskilde historie efter nogle lidt omflakkende år, der kulminerede med et rodet og rodløst 2004.

Fra 05 og en del år frem får Campingscenen et fast hjem, ligesom vores lejr og jeg får slået rødder og har vores “peak år” på Roskilde. Det kigger vi på næste gang.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Hr Damgaards private arkiv af fede billeder

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.