Home Artikler RF’23: På tur i Programmet, fredag d. 30/6

RF’23: På tur i Programmet, fredag d. 30/6

535
0

Vi arbejder os videre gennem det bugnende program til Roskilde Festival. Tredje dag venter forude, hvordan kommer man helskindet gennem en lang fredag, der byder på mere banjo, taarab, Ganger, ghanesisk gospel, anatolsk syrerock, en brasiliansk Nina Simone (!), eee gee, outlaw country, flamenco pop, fræsende punk og hysterisk hardcore, pyha, og meget mere… nå ja, og Blur.

Efter en hektisk onsdag og en lang torsdag venter langfredag. Der er igen fuldt program, det vil sige, at der er noget der lokker fra middag til efter midnat for de nysgerrige. I dag venter der tilmed et ægte hovednavn af den klassiske slags på Orange!

Indledningen er den samme som den til onsdagen, som kan læses HER. Så scroll lidt, hvis du allerede har løst smøren. Gennemgangen af torsdagens program finder du HER.

29 koncerter. Det er det jeg får det til, når jeg har trawlet spilleplanen igennem på kryds og tværs. Altså 29 koncerter, som jeg enten finder interessante, eller som jeg synes man på en eller anden måde kan anbefale.

Det kan jeg naturligvis på ingen måde nå. Eller overkomme, hvilket også kommer til at gøre sig gældende når jeg løber de efterfølgende, endnu længere musikdage igennem. Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.

Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse, hvad dagen bringer.

Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.

Puslespillet med de mange underlige brikker

Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!

Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.

Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.

Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.

Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!

Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…

Fredag d. 30/6

Klokken 12.00 er kraftedeme tidligt. Især for en móchtegern musikskribent som undertegnede. Godt nok står jeg tidligt op for, at få klaret alt det praktiske og drikke for meget kaffe i mediebyen. Men, der skal også skrives en afhandling om dagen før, så det kniber med, at jeg kan nå ud blandt pøblen før tidligt på eftermiddagen. Tidligst.

Dermed går jeg nok også glip af en herlig omgang røvballe bluegrass fra The Po’ Ramblin’ Boys, der indtager GAIA med sange om sydstaterne og hyggelige redneck ting og sager. De har endda mandoliner og harmonier, så det er lige mig. Og det går lige i banjobenet.  Så klør det der, så er det med at være tidligt ude af posen fredag.




Og hvad er så det næste vi misser? ACH, Siti Muharam på Gloria kl. 12.30, den bliver også svær at nå, selvom det er indenfor sprintafstand fra Mediebyen. Det gad jeg eller godt. Vi er ude i klassisk taarab, populærmusik fra Zanzibar. Siti er oldebarn af en af genrens pionerer, Binti Saad og har givet hendes sange nyt liv flere generationer senere. Det er hypnotiserende, afstressende og perfekt til en middagsstener.

Mest realistisk er det dog, at jeg når ud af pressemøllen i tid til at ramme Arena ved 14-tiden. Inden er der dog sangforedrag fra Guldimund på Avalon med start klokken 13.00. Det kan jeg måske nå de afsluttende toner af. Hvis det ikke liiiiige var fordi, at jeg har det liiiidt svært med Guldmunden poesi og musik. Det er ikke dårligt, overhovedet. Jeg får bare åndenød og knopper af, at lytte til det. I sådan grad, at jeg er nødt til, at flå høretelefonerne ud af ørerne når en af hans hits kommer på P6 – også selvom jeg løber eller cykler. Beklager, der er bare et eller andet, der rammer mig helt skævt.

Ganger på Arena tidligt på eftermiddagen?! Det var sgu’ da noget af et skulderklap. Med alt respekt, er de store nok til det?! Siden de kiggede op fra undergrunden med den dejligt gakkede og ganske originale “Olympisk” i slutningen af 10erne har deres lyd udviklet sig gradvist i en mere “klubbet” retning. Hvor “Olympisk” var en skæv popsang om, at hugge et fjernsyn i et sommerhus, så en af de nyeste singler “Mandariner” noget lidt andet. Mere dansabel, pågående poppet og lige til klubben. Det er måske det Roskilde har set? At de kan starte en tidlig fest? Men jeg ved simpelthen ikke, hvor store de reelt er?




(Alternativt kan man nyde ghanesisk gospel fra Florence Adooni på GAIA kl. 14.15, eller en langsomt opbyggende og dronende omgang folk-a-cana med bandet Caroline kl. 14.30 på Gloria.).

Noget af det jeg forsøger at undgå er at piske frem og tilbage på tværs af pladsen i pendulfart. Det er dog svært denne fredag, hvor der konstant er noget, der trækker i hver sin retning, eller noget der trækker et specifikt sted lidt senere. Man skal lige huske at tænke et par skridt frem!

Jeg har planer om, at være ved Arena igen kl. 18.15. Men i mellemtiden er der tilbud, som trækker på GAIA, Avalon, Gloria, Arena, Eos… på kryds og tværs og tilbage igen. OK, dyb indånding…

Fra Arena bevæger jeg mig i retning af Avalon, hvor den står på persisk dansefest kl. 15.00. Til af tonerne fra Liraz, der efter sigende rummer budskaber om alt fra feminisme til revolutionære tanker. Det skader nok ikke at få proppet lidt af den slags i systemet? Det er i hvert fald ganske iørefaldende og poppet, på den der varmt dansende mellemøstlige vis.

(Alternativt kan man få sin afrobeat på ved EOS kl. 15.15 sammen med Adekunle Gold).

Når jeg har mistet pusten bevæger jeg mig stille og roligt i retning af GAIA, hvor dansebenene kan få lov til, at hvile til noget postpunk. Bag det lidt generiske navn Body Type gemmer der sig noget ganske hårdtslående og veludført postpunk. Det australske band er blandt mange på plakaten, som tilsyneladende er på vej frem og har stærke anmeldelser med i rygsækken. Jeg kan godt have et lidt on/off forhold til postpunk, enten lyder det lidt for meget som noget man kender, eller også synes jeg det er ret fedt. Spilletidspunktet kl. 16.00 kolliderer med soul fra Greentea Peng på Arena, som jeg også havde sat et lille kryds ved i notesbogen.




Nu har vi dog valgt, og eftersom vi befinder os ved GAIA, ville det være nærliggende at vælge noget dansk på Eos som det næste. Klokken 17.00 bliver det Eee Gees tur til at springe fra opvarmningsdagene sidste år til hovedprogrammet året efter. Sidste år stod hun på Countdown, selvom hendes pop/rock/country toner måske havde passet bedre på Rising? Hun har dog også et mere “moderne” twist i hendes lyd, især hendes nyere singler lader til at orientere sig mod en mere poppet og dansevenlig lyd.

(Af alternativer i samme tidsrum kan nævnes noget afro-brasiliansk halløj med Luedji Luna på Gloria kl. 16.30, samt traditionelle klange fra Mali leveret af Rokia Koné på Avalon kl. 18.00).

Se, nu skrev jeg jo tidligere, at jeg forsøgte at undgå for meget zigzag frem og tilbage på tværs af pladsen. En del afhænger også af vind og vejr, er det for varmt bliver man doven, for meget regn og turen bliver besværlig. Samtidig vil jeg jo også gerne lidt rundt. Så der er tre muligheder efter Eee Gee.

Enten bliver man hængende i på den side af pladsen og styrer mod GAIA. Eller også stikker vi på tværs med kurs mod Arena i rask trav. Her er der japansk morgenmad på serveret som amerikansk indiepop af Japanese Breakfast kl. 18.15. Kvinden bag, Michelle Zauner, har så koreanske rødder, bare lige for at gøre det hele lidt mere forvirrende. Drømmende pop og dansende synth?

Vælger man, at den tur bliver for lang (vi skal tilbage samme fra Arena lige bagefter), så kan man korte den ned og sigte efter Gloria. Her bydes der kl. 18.30 på anatolsk syrerock og folkemusik fusion med Derya Yıldırım & Grup Şimşek. Den behøver jeg vel ikke sælge meget mere?!




Hvis man derimod bliver hængende længere mod vest, så sættes kursen mod GAIA. Her står den på eksperimenterende pop og hvaharviik fra britiske Jockstrap kl. 18.30. Fint bandnavn, især hvis de havde spillet college rock. Duoen fra London lyder dog meget lidt som nogle jocks, men har et meget mere fint og nydeligt udtryk bag den alternativt poppede indpakning. Jeg ved ikke, bliver det lidt for… eh??

(Skulle det ikke være nok, så kan man også vælge at blive hængende ved Eos til kl. 19.00, hvor der er soul, RnB, reggae, afrobeat og jazz sammensmeltning fra sangerinden Yaya Bey).

3 valgmuligheder, der dog alle peger i samme retning, vi skal prøve en tur til Apollo kl. 20.00. Hvor vi skal ud i den levende urbane ghetto med Ghetto Kumbé. Ja, nu skal vi lige ruskes op og ryste dansebenene lidt inden aftenen skal peake! En tur i trance i troperne med en colombiansk trio, der blander det sydamerikanske med afrobeat og en masse smittende trommerytmer. De var også på plakaten i 2019, hvor jeg havde sat et kryds ved dem, men aldrig nåede forbi… fordi Roskilde.

Men, så går jeg jo glip af Code Orange på Avalon på samme tidspunkt? Mjah, det kan jeg leve med. Jeg synes, som tidligere nævnt et eller andet sted, at metallen efterhånden er en eftertanke på Roskilde. I hvert fald i skalaen for større navne, nu er det mere en håndfuld niche navne og bands der blander metallen op med andet, der bookes. Og fred være med det. Code Orange, som jeg har prøvet at lytte til, er bare ikke lige mig. Det er hardcore, men det bliver sådan lidt for “hysterisk” til mig i denne udgave.




Efter at have kokset ud til svedige trommerytmer trænger man nok til et lille hvil. Og, det er måske også på tide at tænke taktisk. Vi skal nemlig tids nok over til Orange og indtage en gunstig position inden vi kommer for tæt på kl. 22.00. Det gør, at det nok ville være et sats at satse på at man kan nå Nikke Lane på GAIA kl. 21.00. En skam, for hendes moderne outlaw country er sgu ellers lige mig. I hvert fald på et dejlig trampende nummer som “Right Time”. Lane har også lavet en sang sammen med et prominent navn som Lana Del Rey, så hun må have venner de rigtige steder, selvom hun er en outlaw!

(Skal du i stedet danse mere, så fyrer Alice Glass op for synthpop party kl. 21.45 på Apollo).

Selvom det er fristende at bryde egne regler, så skal jeg stå det helt rigtige sted til Blur kl. 22.00 på Orange. Årets skråle-med koncert på den store scene for os old farts. Er de unge mon med på den og bliver der tætpakket foran Orange? Eller trækker Kesi flere et par timer tidligere? Tja, vi må se, jeg ved ikke HVOR samlende et navn Blur reelt er. De trak OK i 2003, da de sidst gæstede Roskilde Festival. Da havde jeg en fin fest, selvom jeg dengang syntes, at de måske var ved at være lidt passé. Det syntes de åbenbart også selv, de gik i hvert fald i opløsning/på pause ikke lang tid efter.

Der har været sporadiske gendannelser sidenhen, blandt andet til nogle stort opsatte koncerter i Hyde Park i 2009. De udsendte en ny plade i 2015, og har turneret hist og her. Nu er de sørme snart paldeaktuelle igen, og har i skrivende stund (start juni) en ny single ude som er… ikke dårlig? Den er fin. Er det godt nok? Tja, jeg bryder lidt mine egne principper her. Er der egentlig ikke så meget til de der nostalgi “acts”, der hovedsageligt fokuserer på deres hits og ældre materiale. Ved Blur gør jeg en undtagelse. Jeg er ikke rigtig interesseret i nyt fra gruppen, jeg vil fandeme bare høre det gamle og hygge mig med det i et par timer.

Så jeg håber på det bedste med ikke alt for mange nye sange, der presser nogle klassikere ud af sættet. Og så skal vi se om vi kan nå at blive lige så fulde som Damon Albarn. Og som man kan se fra denne koncert fornylig, så har de ikke glemt hvordan man skruer et sæt sammen, der bygger effektivt op med toppe, bølgedale og en stor finale.

NB: klik kun hvis du kan klare spoilers, det er nok nogenlunde det sæt de hiver forbi Dyreskuepladsen.




(Er du ikke til farmand Britpop, så er der pop fra Metteson, Avalon,  kl. 22.30, eller Backxwash, Gloria, kl. 22.30, hiphop metal at tjekke ud i samme tidsrum).

Det kan man lige så godt, for fredagsfesten fiser lige så stille ud efterfølgende. Det HAR også være en lang dag, hvor man har skullet holde tungen lige i munden og træffe de rette valg. Det kan også være, at du har satset på nutiden (og måske fremtiden) og valgt Arena og Rosaliá i stedet for. Hun disker op med sin spanske flamenco pop kl. 23.15. I princippet kunne man nok godt nå at spurte direkte fra Orange efter Blur og få halvdelen af Rosaliá med. Men hvis jeg har maxet ud til Blur, trænger jeg vist til at falde ned.

Det bliver så anden gang jeg vælger Rosaliá fra på Roskilde. Jeg er god til at prioritere! Skulle man så vælge at slappe lidt af til noget soul fra Lagos? Det kan man nyde kl. 00.30 på Avalon i form af Adédèjì. Det ved jeg ikke om bliver lidt for chill? Der er bare ikke de store trækplastre for mig efter Rosaliá i programmet.

Christine and the Queens indtager Orange kl. 01.00, hvilket virker som en lidt stor scene til den ellers populære franske popkunstner. Jeg har det lidt blandet med den franske pop, nogle af numrene kan jeg tolerere, andet finder jeg en kende belastende.

Så, hvis man ikke bare ender med, at strejfe lidt rundt på må og få, eller krybe i sikkerhed i teltet, kan man lukke dagen ned på GAIA eller inde på Gloria. På Sidstnævnte er der happy hardcore hyperpop kl. 01.30 fra Lady Neptune. Hvilket jeg ville gå ind til helt uvidende pga. varedeklarationen. Eller hvad med noget fræsende punk fra CANDY på GAIA kl. 02.00? Den virker hård at holde kørende…

Der er jo en dag i morgen. Den sidste, hvad allerede?! Nedtur.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival

Previous articleNatskygge: Eskapisme (album/anmeldelse)
Next articleRF’23: På tur i programmet, lørdag d. 1/7

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.