Home Artikler RF’23: På tur i programmet, onsdag d. 28/6

RF’23: På tur i programmet, onsdag d. 28/6

555
0

Så skal vi snart på græs igen! Roskilde Festival venter forude, og den er, igen igen, ved at være udsolgt før tid. Det betyder, at man ikke skal overbevise mange om, at købe billet pga. programmet, derfor kan vi dog godt tage et kig på det. Vi lægger ud med onsdag, der traditionen tro er tætpakket med navne som Fever Ray, Blæst, Scowl, Big Joanie, Chat Pile, Bala Desejo, Debbie Sings, Brimheim, Queens of the Stone Age og mange andre.

16 koncerter. Det er det jeg får det til, når jeg har trawlet spilleplanen igennem på kryds og tværs. Altså 16 koncerter, som jeg enten finder interessante, eller som jeg synes man på en eller anden måde kan anbefale.

Det kan jeg naturligvis på ingen måde nå. Eller overkomme, hvilket også kommer til at gøre sig gældende når jeg løber de efterfølgende, endnu længere musikdage igennem. Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.

Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse hvad dagen bringer.

Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.

Puslespillet med de mange underligt formede brikker

Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!

Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.

Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.

Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.

Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!

Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…

Onsdag d. 28/6

Vi lægger med at skulle ofre Fever Ray på Arena kl. 18.00! Benhårdt, men nødvendigt, for af taktiske årsager må man kigge fremad i spilleplanen. Så man ikke ender i modsatte ende af pladsen kort inden der er noget der trækker i STIK modsatte retning.

Det skal lige siges, at jeg muligvis er endt i en åben lejrbar samme eftermiddag, onsdag plejer at være min årlige “fridag”, hvor jeg får mig en lille skid på. Og det bringer mig ofte i tidsnød når pladsen åbner, og vi drysser ind i hjørnet ved Arena, hvor Fever Ray jo tilfældigvis spiller… MEN.

Det KUNNE det være taktisk smart (alt efter scenernes endelige placering, det her er skrevet inden der kom et kort), at starte på GAIA. Her er der dømt “eksplosiv californisk hardore” fra Scowl kl. 17.30. Hold på bøllehat og maveindhold, det var da noget af en koldstarter. Det hele handler i denne forbindelse (hvis ikke druk og Fever Ray fucker det hele op), at svinge forbi Orange ved 18.30 tiden.




Der er lidt langt mellem snapsene på den store scene for mig i år. igen i år, men DET har jeg for længst lært at leve med. Orange Scene er blevet en bonus, eller en dejlig dessert, som jeg kan indtage når jeg har forædt mig i resten af buffeten. Det bliver lille Blæst, der får æren af at åbne det glubske Orange monster i år. Det kunne måske blive en lidt stor udfordring for et orkester, der virker glade for, at danse rundt og sippe “Juice”.

Gruppen trak under ret stor mediebevågenhed midlertidigt stikket sidste år, da presset var ved, at blive for stort. Den slags skal man ikke spøge med, og det er godt, at der kommer mere og mere fokus på mentalt helbred og styrke i musikbranchen. Jeg formoder, at de ser Orange som en udfordring, men ikke en uoverkommelig en. Og en blåstempling.

(Alternativt kan man se om Villano Antillano er noget for en. Transkønnet rapper fra Puerto Rico, hvilket nok har skabt lidt debat på de kanter. Det går ned kl. 19.00 på Eos).

Nuvel, det første akt egentlig handler om for mig er at bringe mig i position til at være klar ved GAIA kl. 19.15. Dagens første must see act for mit vedkommende, et som jeg ikke kendte inden jeg begyndte at lytte programmet igennem. Det britiske band Big Joanie præsenteres indledningsvis som “sort feministisk punk med plads til både synth og soul”.

Jeg faldt pladask for det lidt tilfældigt udvalgte nummer “Fall Asleep”, da jeg lyttede den ovennævnte spilleliste igennem første gang.




Desværre clasher det med Minyo Crusaders på Avalon kl. 19.30. Et andet navn, som jeg havde noteret mig, eller noteret på “hah, interessant?!” listen. Gamle japanske arbejderklassesange i ny indpakning, eller i hvert fald fortolket på ny! Hov hov, vent lige inden du vender øjne og vrisser “prætentiøse krukke”, det lyder slet ikke så alternativt i virkeligheden. Eller dvs., det lyder ret anderledes end jeg havde forventet. Det klinger mere af afrobeat end noget man nødvendigvis ville forbinde med Japan.

Meeen, der er et clash mere! For allerede 19.30 står Chat Pile klar i mørket på Gloria, klar til at oversvømme det intime rum med tung sludge. Nogle af de numre jeg har fået lyttet til, eksempelvis “Dallas Beltway” og “Slaughterhouse” er sgu’ en ganske kompetent omgang, og noget der, hvis omstændighederne havde været rigtige, kunne have lokket mig væk fra GAIA. Men, vi må hellere holde os til planen!!

Man kan nemlig lige så godt blive hængende ved GAIA og måske bruge dagens første korte pause til at forpleje. Få tanket op, måske strække lidt ud, for kl. 21.00 er der brasiliansk på menuen. For vi skal danse til tropicália fra Bala Desejo, der opdaterer lyden af brasilien i 60erne og 70erne. Hvis min onsdagsbrandert udvikler sig som forventet, så går det her lige i de gamle hofter… om det er en god ting afhænger nok af ens synspunkt.




(Alternativt er der “afrorave” fra REMA på Arena kl. 20.45).

Hvor fanden skal vi så danse hen bagefter? OK, hvis dans ikke lige er dig (eller mig), så er der også mulighed for, at bevæge sig over til Avalon. Her er der deathcore fra Lorna Shore kl. 21.30, en genre der normalt ikke lige falder i min smag. Der er også dele af det jeg har hørt, hvor der går lidt for meget gryntende grisehyl i den, men andre steder er det dejligt knusende tungt. Ligesom bandet har nogle ret stemningsfulde og mere roligt opbyggende passager.

(Trænger du til ro og afslapning, så kan du nok få pulsen ned kl. 21.30 på Gloria til toner fra August Rosenbaum).

Jeg TROR, at min finte bliver at tage en sprint med smagsprøver for at bringe mig i position til sidste akt af onsdagen. Så efter brasiliansk dans på GAIA hedder ruten Debbie Sings, der bringer hyperpop til Apollo kl. 22.00. Tvivler på, at jeg kan klare en hel koncert i sådan en opskruet… ALT.. så dernæst bevæger man sig på tværs af pladsen. Så kan man lige smage lidt på Kendrick Lamar, der indtager Orange kl. 22.00. Det er lidt en “farlig” manøvre, da målet er Avalon, så hvis der bliver pakket foran Orange skal det lige indregnes i transporttiden.

(Der er dog også mulighed for, at gå en helt anden vej. På Eos er der nemlig pop, hip hop og soul i skøn forening fra Biig Piig. Og var det ikke fordi at starttidspunktet 23.15 kolliderer med mit mål, ville jeg tjekke det ud).




Målet er nemlig Brimheim på Avalon kl. 23.30, og der er mødepligt. Hun, og hendes velspillende band var helt forrygende på Rising Scenen i 2022, hvor de også lige håndterede et uheldigt strømsvigt. Strømmen gik lige da koncerten for alvor havde momentum og var ved at lette for mig. Heldigvis samlede de den op på fornem manér, og kørte den i havn på smukkeste vis med balladen “Call It What You Want”. Et nummer, som hvis man kender studieudgaven, man måske kunne frygte, ville være et lidt for stille punktum. Brimheim og band spillede dog den, og de andre numre, i ret rock’et op version og med en voldsom tyngde, så det virkede som brusende flodbølger, der skyllede ud fra scenen. Nu har de helt fortjent fået en plads i hovedprogrammet.

Herefter kunne aftenen sagtens gå på hæld for mit vedkommende, især hvis Brimheim bliver en stor oplevelse igen. Meeeen, der er også Queens of the Stone Age kl. 00.15 på Arena. Det ved jeg ikke om er et godt eller dårligt tidspunkt for Josh Homme og co.? Rocken har efterhånden trange kår på Roskilde så, at booke et band som dette i party primetime, når de unge har overtaget pladsen? Hmmm… OBS: QotSA er rykket til kl. 23.45, så de overlapper nu med Brimheim.

Nuvel, jeg har et lidt køligt on/off forhold til bandet og deres ørkenrock. Jeg var selvfølgelig på Rated R og Songs For The Deaf, det var ligesom når man er på alder med mig. Sidenhen faldt jeg fra og mistede interessen, og synes også, de blev mere og mere gyselige plade og plade. Nu har jeg hørt deres nye single, “Emotion Sickness” en del gange på P6 og… jeg hader den egentlig ikke. Så, måske…




Der er dog også, selvom det lyder optimistisk, mulighed for at galopere tilbage på tværs af pladsen mod GAIA og slutte festen der. Til en omgang “marimba punk” med Son Rompe Pera kl. 00.30. Det lyder faktisk ganske festligt og medrivende, de numre jeg har fået lyttet igennem, men der er godt nok langt fra Avalon til GAIA på det tidspunkt af døgnet.

Og så er onsdagen allerede slut. En kort, men tætpakket dag, som plejer at være en af den slags, der går alt for hurtigt efter en halv uges “opvarmning”. Så går det ENDELIG “rigtig” løs og så er det overstået. Så husk at nyde det, fyr den af og tag en masse dårlige beslutninger.

Dem bliver der også rig mulighed for at træffe flere af når vi kigger på torsdag.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Brimheim på Roskilde Festival 2022

Previous articleRepeatlisten 2023 #5
Next articleRF’23: På tur i programmet, torsdag d. 29/6

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.