RF ’19: På tur i programmet, fredag d. 5/7

0
412
views

Så blev det fredag på Roskilde, hvad kan man og hvad skal man?! Man kunne sætte noget på kvindekvotekontoen med navne som Sidney Gish, Aldous Harding, Weyes Blood, Julia Holter eller Robyn? Danse sammen med Vampire Weekend eller Baest? Og hvad pokker er Lankum og Black MIDI egentlig?

Det følgende, og de følgende artikler om de øvrige festivaldage (læs om onsdag HER og torsdag HER) prøver, at dække “det hele”. I en eller anden udtrækning. For det første, er det min personlige smag og hvad jeg har lyst til, at tjekke ud. Helt klart. Men, jeg bilder også mig selv ind, at jeg har en ret alsidig smag og ikke er bange for, at smage på noget jeg ikke kender, eller som jeg måske ikke engang kan lide. Der er alt fra det gamle, kendte til det ukendte, underlige og ting lidt udenfor nummer.

Jeg forsøger, kort sagt, at koge det jeg mener er Roskilde oplevelsen og programmets force ned til en nogenlunde realistisk plan, hvor man får lidt af det hele. Cirka. Er man metalhoved, rockfan, hiphopper eller andet, og går målrettet efter en bestemt genre i programmet, så er det OK med mig, fyr den af, men så er det her jeg prøver på nok ikke noget for dig.

Nok snak, lad os se om vi kan holde tungen lige i munden trods ture på kryds og tværs i programmet. Lille disclaimer, det her er skrevet inden jeg så kortet over pladsen med de nye sceneplaceringer for Apollo og Avalon, så har forsøgt at strikke noget sammen jeg tror er realistisk i forhold til “transporttiden” henover pladsen – men måske holder planen ikke i virkeligheden. Eller, det gør den sikkert ikke, jeg kan ikke engang selv holde planerne år efter år, hahaha!

Fredag

Efter lille fredag bliver det rigtig fredag, endnu en af de lange med musik fra middag til langt efter midnat. Så jeg skal igen forsøge, at pace mig selv bare en lille smule – det er ER lidt urealistisk, at nå det hele når mange koncerter starter lige efter hinanden. Men, nu må vi se. Og vi skal også lige have fundet nogle åndehuller i tidsplanen!

Vi lægger ud med at høre et intellektuelt udfordrende foredrag om moderne feminisme på Apollo klokken 12.00… OK, kidding! Det er Cupcakke og en af hendes tekster lyder:

HUMP ME! FUCK ME!
Daddy betta make me choke.
HUMP ME! FUCK ME!
My tunnel loves a deepthroat.
(It do)

*host*, middagsunderholdning, remember to bring ya kidz!

Hvis du ikke lige orker, at høre om hendes “pink pussy” (seriøst, læs teksten til “Deep Throat”, den er fantastisk!) så er en mulighed noget “sonisk visuel kunst” fra Mexico leveret af Descartes A KantPavilion med start klokken 12.15. Det lyder interessant, men med en ret presset skriveplan om formiddagen er det mest realistiske nok, at jeg går efter endnu en ung, kvindelig sanger/sangskriver, som… vent, det lød lidt forkert?! Ahmm, anyway! Gloria, 13.00, Sidney Gish, 21 år gammel amerikaner, der trods hendes unge alder allerede har udsendt to fuldlængde plader. Hun er jo endnu en i rækken af stærke kvindelige islæt på festivalen i år, denne gang i den mere poppede og lidt humoristiske ende – det kan jeg sgu’ meget godt lide!

Klokken 14.00 indtager de danske anmelderdarlings Lowly Pavilion, mens der sker noget mærkeligt på Apollo i form af Sushi X Kobe, som jeg kom forbi i en shuffle artikel. Vi andre har to muligheder, når vi forlader Glorias mørke: gå en tur omkring Arena og se noget reggae med Inna De Yard (in the yard? Hah, I don’t get it?!) inden kursen går mod Avalon klokken 15.00, hvor Aldous Harding går på. Eller bare gå direkte mod Avalon. Så… resultatet er det samme, uanset hvad du vælger. NÅ, Harding var egenlig ikke på min første bruttoliste, fordi, tja, der er grænser for hvor mange kvindelige singer songwriters man kan rumme, ik årh?! Nuvel, der sker ikke så meget andet på dette tidspunkt, så vi napper en mere og sætter yderligere point på kvindekvotekontoen i år.

Så sidder man der og stirrer på spilleplanen, Ross From Friends, sjovt navn, ikke lige vores stil, skal man feste med JungleArena i stedet for? Eller gå mod Orange og se om Bring Me The Horizon kan leve op til “high energy” markeringen i spilleplanen? Hmm, hvad skal man vælge klokken 16.00… og så lander ens øjne på noget kaldet Lankum, på Pavilion klokken 16.15 – hvad er det? Dunkel irsk folk? Ahaaaa, jeg lytter? Aldrig hørt om dem før, ikke lagt mærke til dem på plakaten før nu, men de har lige fået et stort, fedt kryds. Kunne det blive årets Richard Dawson oplevelse? Det kan et eller andet, som får det til at kilde nogle af de rigtige steder, det her (Spiritulized kan opleves klokken 17.00 på Avalon)

OG det får os lokket over til Pavilion, hvor jeg alligevel skulle være klokken 18.00 til Weyes Blood. Så ikke nok med, at jeg får oplevet noget jeg ikke havde planlagt (før nu), men der er også lige en indbygget pause på en time mellem koncerter, hvor man lige kan hvile bentøjet og ørerne og spejde efter Gutter Island Baren og en stor, hvid russer. Weyes Blood har i år udsendt det glimrende album Titanic Rising, der blandt andet indeholder singlen “Everyday”, som i min ringe mening er en af de fineste singler udsendt i år. Den gør mig bare i godt humør, då, så jeg snupper endnu en kvindelig kunstner og booster min KKK… Kvindekvotekonto!

Astrid Sonne og hendes eksperimenter på Gloria klokken 18.30 når vi ikke og Julia HolterAvalon klokken 19.00 hopper vi lige over, med forlov, så vi ikke går helt songwriter kolde. Næææh, næste stop bliver Orange Scene for første gang siden onsdag aften, hvor Vampire Weekend går på klokken 19.30. Jeg er egentlig ikke superfan, i hvert fald ikke gammel fan. Det er sådan et band, som jeg kun smagte lidt på da de brød igennem i første halvdel af dette årti. Deres legesyge blanding af indiepop og verdensmusik fik dog aldrig helt fat i mig, men jeg har været ret begejstret for deres linde strøm af singler fra deres aktuelle album, Father of the Bride, så vi skal da stå og “hvid mand far-danse” lidt til det her. Bliver det en lige så stor dansefest som David Byrne på Arena sidste år, eller er det for tidligt på dagen og Orange lidt for stor? Vi får se.

OK, så skal man tænke lidt taktisk. Skal man holde the groove kørende snuppe noget afro-beat fra The Garifuna CollectiveAvalon kl. 21.00, søge mod Arena og se hvad den tidligere The Smiths guitarist Johnny Marr har tilbage i tanken ELLER se hvad Black MIDIPavilion er for noget? Pavilion, som vi alligevel skal over til senere, hmm… Jeg kunne godt trænge til en dosis “How Soon Is Now?”, men, det der Black MIDI lyder dejligt mystisk. Faktisk kan man kun afkode, at det er en form for britisk rock udfra bandbeskrivelsen. Af en eller anden grund har de noget undergrundshype i hjemlandet, baseret udelukkende på en julesingle. Det er det eneste de har udsendt og som kan høres på nettet! Hmm? OK, der ligger et nummer på Spotify, udsendt i slutningen af april, også, det er nok fra efter bandbeskrivelserne blev lavet… eller også er det et andet Black MIDI?

Det jeg ved er, at det eneste der rigtig lokker i programmet er dødsmetal/grindcore hybridbandet Misery Index Pavilion klokken 22.30. Den har fået en “high energy” markering i spilleplanen og det lyder også som en voldsom omgang, dømt udfra mine lyt på nettet, så vi må hellere få nogle metalliske klø ovenpå dagens blødere toner. Så melder næste spørgsmål, hvad skal være opvarmningen til Robyn? Er det uoverskuelig og urealistisk, at søge mod Gloria 00.15 og se norsk sludge fra Heave Blood & Die? Ja, det giver noget rod når Robyn indtager Orange klokken 01.00… Man kan suse mod Arena og nå noget Underworld klokken 23.30, men, det er også lidt af en tur fra Pavilion og så tilbage mod Orange… man kan også tage en puster og nappe næste koncert på Pavilion, som er Sons of Kemet XL 00.15 og så daffe mod Orange? Er det jazz? Jaha, det står der, at det er, så det gider man nok ikke, jo! Bagmanden, Shabaka Hutchings, spiller også i The Comet Is Coming, som også kan opleves på Roskilde i år. Deres spaced out jazzy flip var jeg nok mere til…

Hvorom alting er, så er der dømt svensk dansepop med Robyn derefter, det skal nok blive en fest. Og hvis det ikke suger de sidste sørgelige rester af energi ud af undertegnede, så kan man jo toppe dagen af med en “high energy” koncert klokken 02.30 på Pavilion. Det er feee døi, det kommer væltende fra Aarhus, det er BAEST. Noget af et ondsindet spilletidspunkt de gæve gutter har fået sig der, efter de flækkede Rising Scenen sidst de gæstede Roskilde. Vi, og jeg selv, har oplevet bandet live en hel del gange de seneste år, på forskellige tidspunkter i deres kometagtige karriere. Fra den spæde start i Aarhus, over Copenhell/Roskilde/Uhørt festival den samme sover til et delt headliner show i Lille Vega sidste efterår. Gør de som de plejer og forsøger, at rive hele lortet ned? Helt sikkert! Har jeg kræfter til det efter en lang dag? Knap så sikkert!

OK, lad os opsummerer, låse planen nogenlunde fast og se hvordan fredagen nok kommer til, at arte sig:

13.00, Gloria, Sidney Gish
15.00, Avalon, Aldous Harding
16.15, Pavilion, Lankum
18.00, Pavilion, Weyes Blood
19.30, Orange, Vampire Weekend
21.00, Pavilion, Black Midi
22.30, Pavilion, Misery Index
(23.30, Arena, Underworld)
01.00, Orange, Robyn
(02.30, Pavilion, BAEST)

Pyha.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival ’18

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.