Home Artikler Premiere: Ny video fra Bjergtaget

Premiere: Ny video fra Bjergtaget

926
0

Sidste uge udsendte Bjergtaget singlen “Her Står Jeg”, nu er de så klar med en musikvideo til sangen, som vi har premiere på lige her.

Og premiere betyder jo, at vi har fået lov til, at skrive om den først, vi “hoster” jo ikke som sådan sangen, det gør Vimeo, i hvert fald indtil hele den der YouTube sag er løst.

Bjergtaget og deres dansksprogede, poetiske sanger-sangskriver rock har vi tidligere anmeldt i meget positive vendinger her på siden, ligesom jeg faktisk har anmeldt “Her Står Jeg” i den nyeste udgave af Repeat, som du kan finde på siden sådan cirka samme tid som du læser dette – så der er dobbelt op!

Det gør nu heller ikke noget, det er et godt nummer og nu kan du så nyde en billedside til, hvor “Bjergtaget (genfødes) som nordisk prins i genskinnet fra livets pulserende smerte, som driver det musikalske og modige menneske på ensomhedens slot fremad, opad, videre”.

Om nummeret, som du kan læse mindre faktuelle ting om i anmeldelsen, lyder det endvidere:

“Bjergtaget vil som altid have os med på en rejse. Denne gang er det ind i os selv og følelsen af at se ud på verden. Måske handler det ikke om at finde en vej frem. Måske handler det mere om at indse, at der altid viser sig en vej, uanset hvilken retning, den går i. Når illusioner brister, findes der en form for frihed i at opdage det eksistentielle vilkår, at vi står, selvom andre går fra os. Om det er en drøm, et håb eller en elsket, der går, så står vi stadig.

Vi drives umærkeligt frem af vores åndedrag og af verden selv, uden at vi behøver gøre andet end at stå og afvente, hvad der nu sker.”




Medvirkende video:
Idé og koncept: Andreas Valdemar Larsen & Stephan Christiansen Krabsen
Produktion og kamera: Andreas Valdemar Larsen
Make-up artist: Kamille Mai Rye

Medvirkende musik:
Tekst og musik: Stephan Christiansen Krabsen
Guitar, vokal, keys & synths: Stephan Christiansen Krabsen
Bas og kor: Thor Boding
Kor: Astrid Højlund Allin
Trommer: Mads T Jensen
Add. guitars: Palle Schultz
Produceret af Palle Schultz & Stephan Christiansen Krabsen

Foto: Andreas Valdemar Larsen, Bjergtaget pressefoto

Previous articleRepeat #72
Next articleSunken: Livslede ★★★★★☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.