Home Anmeldelser Juli 2022 Hoeg & Nilsson: Endless Journey (Anmeldelse/EP)

Hoeg & Nilsson: Endless Journey (Anmeldelse/EP)

276
1

Hoeg & Nilsson har styr på country/americana og EP’en Endless Journey bæres især af en godt leveret og aldrig presset vokal. Det gør EP’en til en lille country-perle. 

Fire numre får vi fra Hoeg & Nilssons hænder og under paraplyen ’americana’ får vi fire numre, der repræsenterer subgenrer på hver sin vis – men har det stærke udtryk som rød tråd.

EP’en åbner vildt stærkt med en guitar-combo, jeg synes jeg har hørt hos Manu Chao eller Mano Negra. Rum, tid, el og akustisk guitar i en fin blanding, mens rytmegruppen vugger derudaf.

Og oven på dette?

En vokal, der kunne være en sen Lars H.U.G. – fra da alt skaberi var lagt på hylden og insistereren på at være story teller stod centralt. ‘Don’t You Wait Until Tomorrow’ er helt enkelt et decideret fremragende nummer, der lover meget!

Som gennemlytningerne bliver flere, står det dog mere og mere klart, at det er den enlige svale på EP’en, da de øvrige tre numre er mere klassisk country’ede. Den Honky-tonkede ‘No Getting Over You’ med mundharpen. ‘Every Mountain’ med en backbeated feeling og et omkvæd der nærmest skriger på at blive sunget med southern yodel – og dog heldigvis ikke bliver det.

Titelnummeret og afslutteren, ‘Endless Journey’, har næsten en klassisk, grødet vokal over sig.

Men selv om numrene synes at være skåret efter en skabelon, så faldes der ikke i nogen fælder: de fremstår helt enkelt som godt håndværk med en fortællende stemme, der rummer en lovning om visdom, der gør at de måske lidt klicheprægede tekster finder hjem – måske i hjertekulen?

Man kunne meget let have parkeret denne EP i kategorien for stilrene, lidt anonyme bidrag. Og nej, man falder ikke ned af stolen under aflytningen. Samtidig virker det også til, at der er noget på hjerte her – at teksterne ikke bare lires af, og underlægningen spiller rigtig fint sammen med dét udtryk.

Man skal selvfølgelig kunne lide country/americana for at fange det. Og måske vil de fleste, der kan lide country og americana så fremføre, at der findes andre, gode bud derude, som kan det samme. Det må dog aldrig tage fra denne fine lille EP, at den rummer kvaliteter, der især er ro, cool overskud og vokaler, der kan læse en opskrift på æggesnaps op og få den til at virke vigtig.

Det gør Endless Journey til virkelig godt selskab og rejsen bliver lige vel kort.

Men så er det så meget lettere at starte EP’en forfra og genbesøge de ret varierede stemninger.

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

Lyt til åbneren, Don’t Wait Unitl Tomorrow her:




Previous articleRF’22: De sidste ord og tanker
Next articleÆterbrand: Peatlands (Album/Anmeldelse)

1 COMMENT

  1. Så bliver min weekend i hvert fald ikke bedre – tak for lyt og tak for de flotte ord.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.