Home Upcoming & Rockin' Februar 2019 - U&R Denni Ian: Mr. November (EP) ★★★☆☆☆

Denni Ian: Mr. November (EP) ★★★☆☆☆

1232
0

Mr. November er EP-debut fra Denni Ian, en lo-fi akustisk omgang med tekster med litterære ambitioner. EP’en ender dog lidt som den bløde mellemvare, selv om man godt kan høre potentialet.

Denni Ian har tidligere været en del af Sonic Moon, men nu er han klar med første soloudgivelse, en lo-fi akustisk EP, der bruger elementer fra punken i vokalens lette vrængen, men ellers mest er nedbarberet singer-songwriter.

Det er tydeligvis ikke et poppet udtryk Denni Ian går efter, men hver for sig er flere af numrene i og for sig fængende nok.

Denni Ian’s største problem på Mr. November er ensformigheden, der melder sig allerede da EP’ens andet nummer, ‘You Wouldn’t Like It Here’, åbner i næsten samme stemning og toneleje som den fine åbner, ‘Anti Anti’. Jeg kan ikke helt undslippe fornemmelsen af deja-vu flere gange undervejs på EP’en, og det er egentlig lidt ærgerligt.

‘Anti Anti’ fungerer ellers netop godt som åbner for Ian’s univers med sine nærmest dovne guitaranslag og Ian’s let vrængende og lidt affekterede vokal. “I always was a lousy anarchist,” konstater Ian undervejs, og der er flere skarpe tekstbidder undervejs.

Det er der egentlig hele vejen igennem EP’ens fem numre, for eksempel disse fra ‘What an Odd Day For Rain’, der ligesom de øvrige sange har litterære ambitioner: “I spent my whole life missing a father/Now I don’t wanna be his son but his pallbearer/I heard he sold his daughter/For seven shotgun shells”. Refleksioner over livet flettes sammen med konkrete observationer fra gåturen i regnen, der også indleder sangen. Det musikalske er stadig strippet ned, og det er i høj grad Ian’s vokal der skal bære sangene, og her og på åbneren fungerer det godt.

Det er knap så vellykket på den lidt mere uptempo ‘About Chess’, hvor der er nogle håndtrommer og en diskret bas som underlægning for guitaren og Ian’s vokal. Den virker noget skitseagtig, mens der igen er lidt mere tempo i anslagene på ‘Just For Today’, der runder EP’en af. Den lander i umiddelbart på plus-siden, på grund af dynamikken og fordi den faktisk også er relativt fængende. “Leave me alone today,” beder Ian som udgangsreplik, inden sangen brat ender.

Mr. November er dejligt upoleret og kantet, men Denni Ian arbejder også i et udtryk, der trækker lidt veksler på tålmodigheden. Man skal også være i humør til at lytte, men når man er det, er der et par ganske fine lo-fi sange i mellem på EP’en. Som samlet oplevelse lander vi dog på 3 stjerner, men med en finpudsning af udtrykket og sangskrivningen (ikke lyden), så er der bestemt potentiale her.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleRepeat #3 (anmeldelse af singler)
Next articlePremiere: Ny single/video fra Dans & Lær

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.