RF 15: De Underjordiske – Blomstrede skjorter og neo-syre

0
1891
views

Interview: De Underjordiske stod for en af årets mest velbesøgte koncerter på Rising scenen, hvor bandets dansksprogede neo-syre rock gik rent ind hos unge og gamle. Vi fangede fire af bandets medlemmer til et interview fredag på Roskilde Festival om Rising-oplevelsen, bandets udvikling og det kommende debutalbum. 

Jeg mødes med bandet ved Pavilion-scenen fredag middag, kort før Broken Twin skal spille på scenen. Et par stykker fra bandet kender Majke Voss Romme og har gået i gymnasiet med hende, og glæder sig til at høre koncerten. Ellers har de fire medlemmer fra De Underjordiske, Peter Kure (vokal), Kristian Bengtsen (guitar), Andreas Bengtsen (guitar) og Thomas Balslev Brandt (trommer), som jeg har sat stævne denne eftermiddag, nydt festivaldagene siden bandet spillede koncert på Rising-scenen mandag aften, og bare dasket rundt i de forskellige lejre de bor i. Solen står højt på en nogenlunde skyfri himmel, og stemningen er afslappet og tilbagelænet.

Hvordan oplevede i koncerten i mandags?

Peter: ”Det var vildt. Jeg tror jeg har været lidt høj på det lige siden. Der var glade mennesker. Rigtig, rigtig mange glade mennesker”

Thomas supplerer: ”Det var stort. Der har været så lang tid, hvor det har fyldt så meget, og så blev det bare mere og mere intenst op til. Så det var en forløsning. Det er virkelig sådan noget, der har kostet meget energi oppe i hovedet de sidste fjorten dage. Så det var en perfekt forløsning – der var folk. Jeg havde sådan et mareridt, hvor der ikke var nogen mennesker, og det var der jo”

Kristian: ”Vi gik og snakkede om at hvis det begyndte at regne og vi så endelig skulle spille på Roskilde, og så spillede vi for 10 med paraplyer, det var lidt det, der var skrækscenariet”

Hvordan havde I det op til koncerten?

Peter: ”Jeg var meget nervøs. Indtil vi kom op på scenen og lavede lydprøve. Så blev jeg virkelig meget nervøs. Men så forsvandt det, da man kiggede ud på folk”

Thomas tilføjer: ”Der var virkelig en speciel stemning i øveren, da vi samlede gear inden, folk turde ikke rigtig sige noget, og alle havde sovet lidt mærkeligt. Men det hjalp virkelig meget, da vi kunne se scenen fysisk, og tænke at vi jo bare skulle spille en koncert. Det blev lige pludselig ret reelt, i forhold til at man havde gået og bygget alle mulige scenarier op inde i hovedet. Men der var meget nervøsitet og en ret intens stemning, men vi var også sygt glade. Man skulle bare lige kigge på hinanden, så begyndte vi at grine”

Hvordan oplevede i responsen deroppe fra?

”Jeg tror bare jeg stod og måbede lidt,” starter Kristian, “Folk begyndte at danse allerede til vores andet nummer, og så kom der nærmest sådan en moshpit oppe foran, hvor jeg tænkte, hvad sker der? Det er jo sindssygt, det der. Jeg tænkte egentlig ikke så meget. Jeg var bare helt blæst over det. Jeg stod bare og nød det”

Thomas: ”Det var ret vildt. Folk var virkelig på. De sange, som ikke er udgivet, sang folk med på. Så er der altså nogen, der har været til nogen af vores koncerter”

Peter: ”Ja, så skal man alligevel have været til nogle stykker”

Thomas fortsætter: ”Jeg havde også øjenkontakt med en pige, og jeg kunne se hun sagde: ”Oh my god, han kigger på mig”, og så kiggede hun væk. Så kiggede hun op igen, og så kiggede jeg stadigvæk på hende. ”Oh my god”, sagde hun så. Det havde jeg det lidt flækkeren over. Det var fed respons,” siger han med et grin.

Ind i flammerne

Hvad med albummet, som er på vej?

 “Ja, hvad med det?”, spørger Peter med et grin, inden han fortsætter: ”Det er et helt grande album, vi har lavet der”

Der bliver grinet blandt bandmedlemmerne. ”Jeg kan sgu godt lide det,” tilføjer Thomas.

”Det var sidste sommer vi indspillede det, så det har været stort set færdigt i rimelig lang tid. Så det bliver også fedt at få det ud, og spille nogle shows i røven på det. Så er vi selvfølgelig rimelig spændte på hvordan det bliver taget imod, men jeg tror vi har en rimelig god mavefornemmelse omkring det”

”Ja…jeg ved det ikke,” siger Peter.

”Du ved det ikke? Altså, coveret er fedt”, supplerer Thomas.

”Ja, det er megafedt. Det er sådan et stort maleri som forestiller et Skt. Hans bål, og så er der en masse forskellige skikkelser og skabninger rundt om. Ditte Løfgren, hedder kunstneren. Så har vi fået taget billeder af maleriet, så vi har maleriet derhjemme,” uddyber Peter.

Har det været et bevidst valg at gå efter de her sagnvæsener fra det nordiske?

”Ja, mange af de væsener der er på coveret, de er med i sangene,” forklarer Peter, “Alle de der væsener, de er personificeringer af forskellige fænomener og følelser. Og her er de så placeret rundt om et stort bål. Den hedder ’Ind i flammerne’, pladen”

Når I nu har haft den klar i et stykke tid, er I så i gang med at skrive nyt?

”Ja, vi har planer om at skrive nyt, her i løbet af sommeren. Vi har også et par halvfærdige numre liggende. Men vi ved ikke om der kommer til at ske så meget med sættet til de kommende koncerter,” fortæller Peter.

Thomas supplerer: ”Det er ikke så skemalagt eller planlagt, men der er god stemning om at skrive nyt, kan man mærke. Der skal ikke være særlig mange friminutter før vi er i gang med et eller andet”

”Der er en helt skør stemning når vi går i gang med at lave et eller andet. Så synes vi det er helt vildt fedt, selv om det er noget…lort,”, griner Kristian.

Andreas Bengtsen støder til interviewet, og der bliver hilst.

Vi snakkede om albummet…

 Andreas udbryder med det samme: ”Det bliver fedt! Hvad har I sagt?”

Thomas samler tråden op: ”Det bliver fedt at få det ud. Jeg synes det har været lidt mærkeligt. Man føler lidt at man har lavet et album for lang tid siden, men folk har ikke hørt det endnu. Det er nyt for folk til september, men det føles rimelig gammelt for os”

”De fleste af numrene har også fået en ordentlig tur. Vi har brugt to uger på at gennemkneppe alle numrene,” fortæller Kristian, mens vi griner af udtrykket. “Det var godt vi gjorde det, for vi havde for eksempel ’Sultne ulve’ tracket, som vi var i tvivl om skulle med og om det var fedt nok, og så blev det superfedt”

Andreas fortsætter: ”Jeg synes også vi fik rigtig god stemning omkring pladen i mandags, fordi der var sygt mange, der sang med på numrene. Og det havde vi ikke troet. Det tyder bare på at folk godt kan lide det”

Tourplaner og inspirationskilder

Hvad skal der ske efter albummet – så tager i på tour?

”Ja, det bliver mest i Danmark. Men nu snakkede jeg lige med nogen fra Oslo Psych Fest i går og de vil gerne have os derop,” fortæller Peter, ligeså meget til resten af bandet som til mig.

”Så vi skal til Oslo? Fedt,” siger Andreas, inden snakken går lidt på hvor dyrt det er i Norge, og om man mon får gratis øl og Janssons fristelser? Bandet er også fristet af at prøve sig af i England, hvor det vil være en anden oplevelse at komme som dansksproget band end som engelsksproget. Men nu vi er ved det danske sprog…

I er blevet lidt sammenlignet med blandt andre Steppeulvene i nogle af anmeldelserne af koncerten, hvad tænker I om det?

 ”Det er da megafedt at blive sammenlignet med Steppeulvene, men jeg tror aldrig vi har haft en Steppeulvene-revival i os, “svarer Andreas. “Vi har altid taget udgangspunkt i neo-syren og så bevæget os videre ud fra de spor. Vi har ikke rigtig taget noget 60’er afsæt, som sådan”

Peter fortsætter: ”Der er en enkelt sproglig reference til Eik Skaløe, men der er ikke noget gennemgående overhovedet. Det kan man også høre, det er meget forskelligt. Jeg tror mest det er en nem fælles reference til deres modtagere, men hvis man skriver til et nørdet publikum, så synes jeg ikke man kan sige vi lyder som Steppeulvene. Når man kiggede ud over publikum til koncerten, så var det fedt at se så mange i efterskole og gymnasiealder. Det var meget blandet. Så jeg synes ikke man kan kalde vores musik revival-musik. Jeg synes egentlig den er meget tidstypisk. Vi stod 5 mand i blomstrede skjorter på scenen, men prøv at kigge på publikum, der stod folk også i blomstrede skjorter”

”Vi er fucking moderne, mand,” indskyder Thomas, inden han forklarer at han synes Roskildes beskrivelse af bandet er ret god: “De er gode til at fremhæve de ting, der er karakteristiske. De siger bare noget med atmosfærisk guitar og en stemme, der er karakteristisk, og så nævner de Black Angels, og de har været en meget større inspirationskilde for os Steppeulvene er. Men vi lytter til sygt meget forskelligt musik, og inspirationen er jo et sammensurium af alt muligt”

Et band i udvikling

Hvordan har I oplevet at skulle opbygge en fælles identitet når nogle af jer kommer fra andre bands (Thomas fra The Woken Trees og Christian fra The Wands)?

 ”Kristians guitarlyd og mit tekstunivers var allerede ret opbygget, da Thomas og Skipper (Christian Vind Skibdal, red.) kom med i bandet,” fortæller Peter. “Det har selvfølgelig udviklet sig helt vildt meget, men der var allerede en spæd identitet. Og vi har jo ikke alle sammen spillet i andre bands. Men det er klart, jeg synes man har kunnet mærke nogle input. Skipper har nok været inspireret af nogle af de ting Christoffer laver i The Wands…”

Andreas uddyber: ”Ja, Skipper spiller klart mest 60’er inspireret i bandet, vil jeg sige. Han kan bare ikke lade være, og det er megafedt. Det er også godt med det modspil. Pladen viser også meget godt hvordan vi har udviklet os. Først er det den der tunge neo-syre lyd, og så bliver det lidt mere legende, og meget klask på lilletrommen og ikke så meget tam’er”

Trommeslager Thomas fortsætter: ”I starten da vi spillede, havde jeg jo det der trommesæt, hvor jeg stod op ligesom The Blue Angel Lounge, og der syntes vi jo bare at The Blue Angel Lounge var for fedt. Og der stod jeg bare op og spillede tam’er og tambouriner hele tiden. Så fandt vi ud af at stortrommen var meget fed alligevel. Jeg kan bare huske da vi begyndte at skrive sange hvor det ikke passede at skulle stå op og spille, for eksempel ’Vi kommer nu’. Så det er klart den retning vi går i. Måske noget med dobbelt stortromme. Tre, måske,” griner Thomas.

”Det er også det jeg meget godt kan lide ved pladen, man kan høre den der udvikling fra starten, hvor vi nærmest ikke fattede en skid og bare lavede de der enkle numre,” fortsætter Andreas. “’Trold’ er for eksempel et megasimpelt nummer, og så kan man mærke det udvikler sig til en sammensmeltning af alt det vi har lyttet til det sidste halvandet års tid”

“Jeg tror ikke rigtig vi tør sige noget om hvordan det næste vi laver kommer til at lyde, for det er så spædt”, siger Thomas, inden Andreas supplerer: ”Ja, og det er egentlig meget dejligt. Jeg tror også vi alle sammen har det sådan, at hvis der skal laves en plade mere, så er det fordi det giver mening, ikke bare for at følge op på et eller andet”

”Vi har ikke travlt,” siger Peter og læner sig tilbage på bænken, inden Thomas konkluderer: ”Jeg synes også vi er gode til bare at huske lige at spise en mazarintærte og chille”

Bandet virker i hvert fald afslappede og godt tilpas med udsigten til endnu en dag på Roskilde Festival, da jeg efterlader dem i eftermiddagssolen. Ind i flammerne udkommer d.3. september. Du kan tjekke bandet nærmere ud på deres hjemmeside.

Af Jonas Strandholdt Bach

Foto: Kasper Palsnov

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.