Black Book Lodge: Steeple and Spire ★★★★★★

0
2694
views

Black Book Lodge går på ubestemt pause med udgivelsen af Steeple and Spire, der på alle måder står som en stærk kulmination for projektet. Er du til rock med både tyngde og melodiøsitet finder du næppe en bedre dansk udgivelse i år. 

Black Book Lodge har bevæget sig fra en mørkere og køligere metallisk kant på debutalbummet Tûndra til at være mere luftig progressiv hård rock på tredje album, Steeple and Spire. Der er sket noget siden der blev stoner-riffet ud over tundraen på debuten og Steeple and Spire er en både mere melodisk og harmonisk affære, uden at den af den grund bliver en tynd kop the. Tværtom.

Faktisk er Steeple and Spire et virkelig stærkt album. Det er helstøbt, stærkt produceret, og vokser med hvert lyt. Et godt destillat af albummet er titelnummeret, ‘Steeple and Spire’, som falder et par numre inde – det melodiske riff, der indleder sidder lige i skabet. Et dæmpet versstykke bygger langsomt op igen, med bas og trommer som underlægning til Ronny Jønssons vokal, som også har været igennem en positiv udvikling. Faktisk er hans vokal ganske alsidig, både på titelnummeret og resten af albummet – ind i mellem er der en snert af Cornell (uden at have helt samme kraft) over det. På ‘Steeple and Spire’ bygges der op til et flot udfoldet guitarstykke og en tung og intens, men melodisk, afslutning på det over 6 minutter lange nummer.

Black Book Lodge har hele tiden været et projekt med Ronny Jønsson som omdrejningspunkt, hvor Jønsson har skrevet tekster og musik, og har dermed også altid haft et element af kontrollerethed over sig. Og selv om Steeple and Spire også føles kontrolleret, så bliver det aldrig stift. Faktisk virker albummet som en organisk helhed, også i højere grad end bandets to første albums, hvor især Tûndra kunne føles mere fragmenteret og Entering Another Measure sværere at komme ind på livet af. Samtidig er der også en ny åbenhed i kompositionerne og en lysere tone i både musik og lyrik, uden det af den grund bliver hverken letbenet eller lalleglad.

Det er faktisk lidt en udfordring at brække Steeple and Spire ned i bidder og skrive om de enkelte numre (en grøft jeg sædvanligvis falder i), så for at undgå det, rækker det måske med nogle nedslag undervejs. Det hele starter med tunge, præcise trommer og et tungt riff på ‘Weightless Now Pt. I’ (som reelt flyder sammen med Pt. II), og albummet lukkes med den fængende ‘Sum of Every I’ – ind i mellem fluktuerer Black Book Lodge musikalsk i mellem dæmpede stykker og momentvise eksplosioner, melodiske hooks og tunge riffs, og uden at følge traditionelle sangstrukturer.

Den tungt svingende ‘In Halves’ er blandt albummets mere hårdtslående, men ligesom på stort set samtlige andre numre er der også melodiske hooks og stor afveksling undervejs – her falder blandt andet det varierede guitarspil i ørerne. ‘Spoil the Child’ handler om sanger, guitarist og sangskriver Ronny Jönssons oplevelser med at blive far, og med tanke på at seneste album behandlede Jönssons mors død, og dette album behandler at få barn, giver det god mening at der er mere lys og varme på Steeple and Spire, både på ‘Spoil the Child’ og som helhed. ‘Teething’ har både melodi og tyngde og nogle af albummets stærkeste vokalhooks, mens afslutteren ‘Sum of Every I’ er et afsnit værd i sig selv.

Her viser Jønsson sig (igen) som en særdeles stærk melodimager – faktisk er det måske albummets højdepunkt. I stærk konkurrence med flere andre, men alligevel. Åbningen er i hvert fald både diskret kontrolleret og alligevel flot udfoldet, og Jønsson synger måske noget af det mest følelsladede jeg har hørt ham synge. Rytmisk eksperimenteres der med taktarter, uden det virker påklistret eller forstyrrende, ligesom der bliver brugt vokaleffekter, formentlig også for at understrege pointen fra titlen; der er ikke ét jeg, men mange. Og fik jeg nævnt det melodisk stærke guitararbejde?

Men det er mestendels elementer man kunne fremhæve på alle albummets tracks. Der er ikke et sløjt øjeblik undervejs, og Black Book Lodge formår, på hvad der formentlig bliver deres sidste album, at sammensmelte lyden fra de to første albums og tilføje noget nyt, så det hele går op i en højere enhed – melodi med tyngde, tyngde med melodi, et homogent udtryk, men alligevel med stor variation. Ikke alene på albummet som helhed, men også på den enkelte numre.

Bedre svanesang kunne man ikke ønske sig og som konklusion på Black Book Lodge’s eksistens som band, står Steeple and Spire også som deres stærkeste og mest helstøbte værk. Det er kort og kort på et meget højt niveau, kompositionsmæssigt og instrumentalt, og fortjener fuld plade. Er du til rock med tyngde, der også har øre for melodier, så bør du gøre dig selv den tjeneste at tjekke Steeple and Spire ud.

Black Book Lodge spiller to koncerter for at markere albumudgivelsen: På H9 i København d.18. maj og på HeadQuarters i Aarhus d.19. maj.

Tjek dem ud på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.