Jon: Mørket Greb Ikke Dit Hjerte (EP) ★★★★☆☆

0
881
views

19 somre gammel kan Jon ikke trække på den store livserfaring. Det stopper ham nu ikke fra at begå en fin EP, der i udtryk og til dels også tekst tåler sammenligning med folk som Nikolaj Nørlund.

Udstyret med en toppet guitar og nogle ærlige tekster former Jon på Mørket Greb Ikke Dit Hjerte en fin stemning. Og nemt ville det være at påpege at guitaren måske ikke altid stemmer. Og at vokalen – lidt som Nørlund – ikke nødvendigvis rammer tonen lige præcist hver gang.

Men det vil være at ramme forbi målet. For med de særdeles enkle midler formår Jon at skabe fine, ærlige stemninger og fortællinger som analogt med Nørlund, Superjeg og andre fortællende acts referer til en hverdagspoesi uden at blive bøvede.

Dengang bliver en let sentimental kommentar på at forlade barndommen og den mindre komplicerede verden, den repræsenterer. Og titelnummeret, ‘Mørket Greb Ikke Dit Hjerte’, bliver et rørende vue på en desperat person. Og fordi det hele er ret naivistisk, kan man sagtens tilgive rimet hjerte/smerte. Noget, jeg ellers troede var reserveret for C. V. Jørgensen.

”Mørket greb ikke dit hjerte / nu løber du væk fra / sorg og smerte” er måske ikke så voldsomt dybt, men det fungerer fint med den let forstemte guitar, lidt rumklang og en fortællende stemme hos den unge kunstner.

Under afslutningsnummeret brister den sarte illusion lidt da nogle uheldige tekstvendinger netop falder ud over den kant, de tre første numre har balanceret på.
Måske er det også den ubetingede hyldest til et medmenneske, der bliver for meget – nummeret er egentlig bare en opremsning af, hvad Jon vil give til sin udkårne. Uden ironi.

Jeg vil gi’ dig alt / hvad du ku’ få / Men du er nok for mig / Mere end nok for mig” går refrænet i ‘Mere End Nok For Mig’ og jeg er noget mindre imponeret over dette nummer end de tre foregående.

Nuvel. Jeg er fundamentalt modstander af at lade folks alder være hverken fordel eller ulempe, når jeg anmelder. Det er en del af den tilsigtede objektivitet (som aldrig bliver objektiv) som anmelder.

Og skulle jeg finde på at hive knivene frem, så kunne jeg sagtens angribe den af og til let forstemte guitar, temposkift og andet, der alt i alt afslører, at Jon ikke er nogen guitar-virtuos.

Jeg kunne også angribe den lidt bendede vokal og det lidt tynde udtryk med en guitar, til tider lidt synth og ellers ikke så meget andet. Men det ville fjerne fokus fra at det er i hvert fald tre meget fine numre, Jon har indspillet.

Store produktioner er ikke altid det, der skal til, og selv om teksterne ikke er helt så poetiske som hos Superjeg og Nørlund, så er der et virkelig stærkt kort i at kunne bruge sin stemme så fortællende.

Måske er vi lidt i demo-land her, men i så fald er det en virkelig fin demo og det melodiske øre og viljen til at fortælle fejler intet. Så jeg er klar til at æde den lidt banale beskrivelse af kærligheden til den udkårne på afslutteren.

Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.