Risk/Exist: Stories (EP) ★★★★☆☆

0
835
views

Risk/Exist er progressiv metalcore af den klassiske skuffe, det vil sige masser af temposkift, skrig og brøl, bistre attituder og smæk for den der berømte skilling. Over 3 numre holder formlen, selvom der måske lige mangler en sang eller to der trækker det tunge læs fra “godt” til “glimrende”.

Bandet er af den slags, hvor der ikke er mange oplysninger at finde på nettet. De har eksisteret siden 2013, udsendte dennne EP tilbage i april måned og præsenterer sig blot som Mads, Morten, Alexander, og Marc. Resten må man selv gætte sig til, eller det er underordnet? Formoder at denne fremgangsmåde er valgt for at understrege, at det er musikken der er i centrum – ikke så meget pis og svinkeærinder!

Nuvel, så kaster vi os da bare direkte ud i det og stikker hovedet i flishakkeren. For hakket flis, og klippet en tå, det bliver der hos Risk/Exist. “Progressiv metal/metalcore”, som er det klistermærke kvartetten selv har puttet på deres musik, er ellers noget jeg som udgangspunkt er varsom med at udsætte mit sarte nervesystem for – det er de der temposkift og breakdowns, det er som uønsket interval træning for min krop og hjerne.

Selv om det går hidsigt for sig og Risk/Exist ikke er bange for at stampe på hverken speederen eller bremsen, så føler jeg mig dog, heldigvis, aldrig hægtet af eller ramt af et momentvis invaliderende sidestik, når jeg lytter mig igennem EP’en.

I carry a split heart
Where is the light, it fades away
It just won’t stop beating
Where is the light, it fades away
Should I just let it die?

Sådan lyder åbningssalutten på “And, Like Andromeda”, hvor der fra start veksles mellem de hardcore klingende skrig og mere dybe brøl, der nærmer sig growl. Musikken virker febrilsk, rastløs og manisk, med små, korte eksplosioner og skudsalver. Det buldre og slår gnister, men trods en masse faktorer der burde udløse stressfaktorer hos mig, så holder min puls sig på et tåleligt niveau og man ender med at sidde og vippe og vugge med på den små-kaotiske melodi.

Risk/Exist er ikke bange for at skrive lange numre, åbneren er med sine lidt over 4 minutter det korteste af de 3, hvor de 2 sidste sniger sig op over de 5 minutter. Det giver masser af råderum og plads til at folde sig ud på, men kræver også, at man har nok at byde ind med, så lytterne ikke begynder at kede sig eller på anden vis tjekker ud. Jeg er faktisk med hele vejen, så noget tyder på, at bandet, trods manglen på et virkeligt mindeværdigt nummer eller to, alligevel har godt styr på sangskrivningen.

Med sine 5 minutter og 53 sekunder er “Lives Left Untouched” EP’ens længste, her styrer bandet lyden i en lidt mere storladen retning. Altså, det er stadig arrigt som bare fanden, men en smule mere melodisk og med lidt mindre frådende fræs. Halvvejs får Risk/Exist’s progressive side lov til at kigge frem, nummeret skifter fuldstændig stil og retning, og bliver et atmosfærisk og udsvævende lydtæppe et minuts tid, inden guitaren begynder at knurre og stikke snotten frem igen. Og så bliver det sateme olmt nummeret ud!

Stories lukkes og slukkes med “Wakeful”, der sætter tempoet lidt i vejret. De første bare huggende minutter er nok der på EP’en hvor jeg er tættest på at koble lidt ud, det er ikke dårligt, det er bare lidt for…. tja… anonymt eller velkendt, måske? Men omkring 3 minutter inde i nummeret ændrer det karakter, bliver mere pågående og ondsindet, og så er jeg pludselig på vagt igen, på den gode måde.

Risk/Exist har lavet en af den slags udgivelser, hvor jeg tænker, der er som sådan ikke noget at udsætte på det de gør, men for at jeg er helt blæst bagover, så mangler der lige det sidste “et eller andet”. Fundamentet, både bandets tekniske evner, lyden og som sådan også sangskrivningen, der er solid, men lidt forudsigelige måske, er som sådan helt i orden.

Alle redskaber og forudsætninger for, at det her kunne blive et rigtige spændende band at følge synes at være tilstede, eller i hvert fald inden for rækkevidde. Der skal bare kløes på, svedes igennem og så måske eksperimenteres og varieres endnu mere med lyd og udtryk, så når vi måske højere op på skalaen end de 4 fine upcoming stjerner her.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Risk/Exist på Facebook, eller lyt/hent musikken til name your price HER

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here