GFR Fokus: Whores & Thieves på tour i Danmark og Tyskland

0
1898
views

Du har nu chancen for at få et solidt spark i rockrumpen, når Whores & Thieves drager ud på de danske landeveje og den tyske autobahn, med numrene fra deres anmelderroste debutalbum Anti Echo Chamber.

Det er ingen hemmelighed, at vi her på GFRock har været meget begejstrede for lige netop den plade, og deres EP The Ugly Truth der ligeledes udkom sidste år. Faktisk så meget, at Anti Echo Chamber endte med som eneste udgivelse at optræde på samtlige skribenters top 5 over danske udgivelser da vi kiggede tilbage på rockåret 2012. Det skyldes nok, ud over at der er tale om en række glimrende sange, at bandet emmer af ægte rock ‘n roll autencitet hele vejen igennem – uden at det virker påtaget eller bliver for selvhøjtideligt.

Med rødder i den jyske hede og vestkystens vindblæste natur, fremstår Whores & Thieves dejligt rå og upolerede, hvilket kommer tydeligt frem i musikken. Sangene er indspillet uden fokus på at rette fejl, eller pudse det endelige produkt af efterfølgende, så Anti Echo Chamber bliver et herligt skramlende og vibrerende sted at opholde sig. En skive uforfalsket rockmusik uden kunstige tilsætningsstoffer, og som vores anmelder blandt andet skrev: “De leverer hede-rock med store cojones og enorm slidstyrke. Vestjyderne fortjener et gennembrud i rock-Danmark for ’Anti Echo Chamber….”. Hele anmeldelsen kan læses HER

Nu har du så muligheden for ved selvsyn, at opleve bandet og deres rock-cojones, når de tager ud på en turne fra Aalborg til Magdeburg. Vi havde selv den udsøgte fornøjelse, at få et gedigent los bagi, da de spillede solen ned og mørket frem på Bispetorv i sommers. Den tyske del af turneen arrangeres i samarbejde med Nordlicht-tour, som arbejder for at introducerer danske bands i det tyske. Nu er det så blevet Whores & Thieves tur til at sprede en ruskende omgang rockstøv ud på de tyske spillesteder.

Vi anbefaler, at du ikke snyder dig selv for denne mulighed og tjekker dem ud et af følgende steder:

22/02 – Studenterhuset – Aalborg

07/03 – Fatter Eskil – Aarhus

29/03 – Rust – København

27/04 – Posten – Odense

03/05 – Realen – Fanø

11/05 – Generator – Ringkøbing

22/05 – Privatclub – Berlin (Tyskland)

23/05 – Groove Station – Dresden (Tyskland)

24/05 – Gladhouse – Cottbus (Tyskland)

25/05 – Blue Note – Magdeburg (Tyskland)

Samtidig med annonceringen af denne tour, har bandet smidt en ny video på nettet til nummeret “Diggin’ Holes”. Et nummer vores anmelder har beskrevet, som “en rocksang, der er særdeles velegnet som soundtrack til en tur i firehjulstrækkeren i eksempelvis ørkenen omkring Las Vegas”, i hans anmeldelse af EP’en The Ugly Truth, hvor nummeret optrådte for første gang. Videoen er i følge bandet produceret af Suzy Attah Mikkelsen, en designstuderende fra København som gerne ville gerne tage udgangspunkt i bandets musik til sit bachelor-projekt, og bandet var friske på at give hende frie hænder til at kreere et visuelt grundlag til deres sang, som handler om:

“En mand, som bliver forfulgt gennem ørkenen og til sidst får nok. Han drikker derfor en heftig drik, som får ham til at vokse og begynder nu at forfølge forfølgeren og ender med at fortære ham og hans bil”.

Tjek den film noir inspirerede video til “Diggin’ Holes” ud lige her.

Læs vores interview med Whores & Thieves HER

Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal, and the what have you, hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here