GFR Fokus: Heavy Days In Doomtown III – lørdags programmet

0
988
views

Den kommende weekend, plus det løse, afholdes Heavy Days In Doomtown for tredje gang i Ungdomshuset, med en lille afstikker på Loppen. Her er et kig på hvad den doom- og psykedelisk rockende festival kan byde på lørdag, torsdag finder du HER og fredag HER.

Heavy Days In Doomtown løber over hele 4 dage, og der er nok af kunstnere og bands at dykke ned i, nogle velkendte og andre af mere ukendt karakter. Enkelte navne i det spændende program føler jeg mig godt inde i, hvorimod en stor del af navnene er komplet ukendte for mig. med nysgerrige ører har jeg kastet mig ud i ukendte musikalske farvande, men tiden har ikke været til at dykke alt for dybt ned i det mangfoldige hav af doom og psykedeliske toner. Derfor er fremgangsmåden i denne lille oversigt ganske enkelt, de for mig velkendte navne skriver jeg lidt mere om end de ukendte. Beskrivelsen af de (for mig) ukendte navne grunder i første indtryk udfra et tilfældigt valgt nummer med pågældende band. Så med forbehold for at mine første indtryk er helt skæve, lad os se hvad der sker i Doomtown!

Så nåede vi til lørdag, en lang dag med lange doom numre i vente:

Demon Head (DK), kl. 16.00, Dødsmaskinen

Hos danske Demon Head faldt valget på et nummer kaldet “Ride The Wilderness”, fordi.. ja, fordi det allerede satte gang i en lille indre film inden jeg havde hørt musikken (der forresten kan hentes ganske gratis HER). Filmen er endnu engang optaget igennem et 70’er-filter, hvor Demon Heads’ soundtrack er klassisk klingende heavy rock, med masser af spade og groovy riffs. Stilistisk befinder vi os lidt i samme halv-stenede, heavy rockede univers som beslægtede Doublestone (der spiller senere på dagen). For at runde af i film-metaforerne, så er det ikke ligefrem nyskabende filmiske virkemidler Demon Head opfinder, men det virker som en fin åbning på dagen og rar retro-nostalgi.

Isole (IS), kl. 17.00, Main Stage

Islandske Isole er et af de bands i Doomtown, som har nogle år på bagen. 1990 siger dåbsattesten, så det er lidt et lotteri at vælge et nummer udfra en udgivelseshistorie på næsten 25 år. Lykkehjulet drejer og lander på…. “The Watcher” fra albummet Forevermore (2005). Så blev det da for alvor episk og storladent i Doomtown, ud på de atmosfæriske slagmarker med heroisk vokal og store melodiske armbevægelser. Er det en skandinavisk ting på grund af vikinge-blodet i årene? Jeg synes godt man kan mærke og høre på musikken, at det er nogle erfarne herrer der står bag. Der spilles med stor sikkerhed, der er styr på de højtragende virkemidler, men det bliver måske også lidt for kontrolleret og stift til mig. Mere blodtørst og vildskab, tak!

Dopelord (PL), kl. 18.00, Dødsmaskinen

Hehehe, Dopelord, far-fucking-out polish duuuudes! “Weed inflicted, stripped down (…) stoner doom” kaldes det i bandbiografien, lad os se om det passer. Hmm, “Acid Trippin'” eller “Pass The Bong”? Vi tager lidt syre, lad os se hvad der sker når polakker tripper på syrer? Ok, med det bandnavn og den præsentation, så er musikken ikke overraskende tilrøget, tåget og tungt stenet. Rent musikalsk ER der heller ikke de store overraskelser at finde her, det er habilt udført, men en kende forudsigeligt måske. Ens personlige trip kommer nok til at afhænge af éns indtag af diverse stimulanser, det skal jeg ikke blande mig i… pass the bong, man.

The Body (US), kl. 19.00, Main Stage

Duoen præsenteres som det mest brutale band på planeten! Javel ja, let’s just see about that! Alright, blandt numre som “Cop Killer”, “Dead Cops” og “Police Story” faldt det tilfældige valg på en under 3 minutter lang, lille upbeat sag kaldet “Tired Of Being Alive”. Musikken er nærmest bare kulsort brummen, imens vokalen ligger et sted i baggrunden som et desperat skrigende ekko. Mareridtsagtig ville være en dækkende beskrivelse for The Body’s farveløse doom. Jeg kender et par folk der næppe ville kalde det her for “musik”, det lyder også mere som en frygtelig “tilstand” – men slet ikke uden en sært tillokkende stemning.

Witchsorrow (UK), kl. 20.00, Dødsmaskinen

Så er vi tilbage i helt klassisk doom territorium, englænderne spiller laaaangsomt, tuuuungt og mørk doom af den klassiske skuffe. Den over 9 minutter lange “The Agony” er min smagsprøve på den velkendte vare……. hva? Nå, så gik der da pludselig 5 minutter hvor jeg bare sad og små-nikkede og sumpede til musikken, tja, det er vel ganske udmærket det her, men helt som lovet også ret traditionelt og fattigt på overraskelser. Stil- og driftsikkert er nok ordene.

Graves At Sea (US), kl. 21.00, Main Stage

Yes, så står verden i flammer igen, Graves At Sea lyder som noget rigtig knogleknuser doom, med styg og væmmelig vokal. “Documents of Grief” hedder nummeret, og det lyder som dystre løjer fra helvedes forgård. Hæse vræl og skrig gjalder, bakket op at af kværnende trampe-doom, som en forvokset dæmon der med store tunge skridt marcherer gennem landskabet og lægger alt øde på sin vej. Der er lidt spredte heavy metal riffs i den rumlende blanding, der er med til at variere de knap 8 minutter nok til at jeg ikke mister interessen undervejs.

Nightslug (D), kl. 22.00, Dødsmaskinen

Så stiger tempoet en anelse, men modbydeligheden er stadig pænt intakt, med tyske Nightslug. De er aktuelle med debutten “Dismal Fucker”, hvorfra jeg har valgt det potente titelnummer til gennemlytning. Musikken snurrer grumset derudaf uden at gaspedalen trædes helt i bund, imens vokalen holder sig i et forpint og forvrænget leje. Halvvejs bremser nummeret lidt op og skifter retning fra fra den punkede indledning til noget mere stillestående dooom’et, ganske effektiv cocktail!

Sourvein (US), kl. 23.00, Main Stage

Så kommer der noget historie-tungt på scenen igen med Sourvein, der kan fejre 20 års jubilæum. Dermed er der naturligvis også en del materiale at lave et tilfældigt nedslag i…. hmm, bum bum bum… jeg er født i tvillingens tegn, så “Gemini” it is! Hårh, TUNGT. Jøsses, det er som at blive kørt over af en stor traktor, og blive slæbt med under den. Simpelt, men stadig ganske overrumplende og melodisk. Brum brum BRUM, det skal da vist opleves live.

Doublestone (DK), kl. 00.00, Dødsmaskinen

Trioen albumdebuterede sidste efterår med Wingmakers, et album som jeg smed 5 stjerner efter. Om deres stoner-rock skrev jeg blandt andet:

“I det hele taget emmer Wingmakers af fascination og begejstring for både musikalske forbilleder, og selve mytologien og stemningen omkring den klassiske håndspillede rock. Det er gammeldags, men ikke på en måde der lyder bedaget eller uddateret, det lyder nærmere dybt autentisk og som om bandet er landet i 2013 med hjælp fra en tidsmaskine”.  Læs resten af anmeldelsen HER

Bandet har spillet et hav af koncerter, så det burde være en flok brandvarme retro-rock fetishister der indtager Dødsmaskinen lørdag midnat.

Skepticism (FIN), kl. 01.00, Main Stage

Finnerne er efter sigende pionerer indenfor funeral doom, dannet tilbage i 1991 er det samtidig nogle rutinerede herrer der lukker lørdagens program. Det trækker op til storm på “Sign of the Storm”, igen et episk nummer der bruger over 9 minutter til at udfolde sig. Vi starter storladent, nærmest symfonisk og solbeskinnet, inden mørke skyer trækker op og sammen, blæst fremad af den afgrundsdybe vokal. Sgu noget af et udstyrsstykke med synth flader, bækken og tromme-brag, en atmosfære man sagtens kan fortabe sig i, men på en varm forårsdag som denne (i skrivende stund), er forholdene måske ikke helt optimale for mig. En mørk nat efter midnat, det er straks en anden snak.

Heavy Days In Doomtown løber af stablen fra d. 1. til d. 4. maj, og der tilbydes 4 forskellige muligheder for billet køb – læs mere HER

Af Ken Damgaard Thomsen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here