Forest God: The Boy Who Flew Away (EP) ★★★☆☆☆

0
315
views

Med tre numre på EP’en The Boy Who Flew Away får vi et indblik i en særdeles velpoleret lyd fra det meget selvudslettende kunstnernavn Forest God. Stilen minder stedvis om Porcupine Tree. To ud af tre numre er instrumentale, men selvom det ikke er en dårlig EP, udebliver den større og dybere mening med projektet desværre lidt.

To af numrene, “Boy” og “Stone Heart”, er instrumentale og giver dermed lejlighed til rigtig at dykke ned i lyden. “Boy” er pæn, med crisp akustisk guitar og klaver. Det sender lidt tankerne i retning af noget soundtrack á la Diablo II og fungerer fint som en form for underlægning til… Ja, hvad ved jeg så ikke. Men pænt er det, lyden rigtig fin og et fint lille guitar-tema.

“Stone Heart” har en mere kompakt lyd og kan i glimt, når elguitarer får lov at kigge forbi, minde om Porcupine Tree både i produktion og tonalitet. Det er igen meget pænt, kontrolleret og bestemt ikke dårligt. Jeg bøvler dog igen lidt med at se, hvad det skal være underlægning til – og de mekaniske trommer gør ikke nogen tjenester for lydbilledet.

Det er egentlig ikke fordi der ikke sker noget – men når det kommer til instrumental musik, så må der gerne være lidt mere kød på end en pæn produktion og lidt høvlen akkordrundgange af. Det er ikke så forfærdeligt som det måske fremstår i min skrift ovenfor – men der hænger et stort spørgsmålstegn, ‘hvorfor?’, over projektet – især da “Stone Heart” har form som en sang og en sanger dermed virker mere til at ‘mangle’, i stedet for at nummeret fremstår skarpt og tydeligt i sin kommunikation.

Sidste nummer, “Sky”, kommer der så lidt vokal på. Der holdes fast i den sfæriske men tighte lyd – trommerne her er tydeligvis fra en boks – men allerede her fungerer det (lidt) bedre med nogle ord på. Der er MASSER af rumklang og teksten er lidt banal (linjer som ‘You and I touch the sky’). Så hvor man kunne have håbet, at meningen ville dukke op i teksten, så bliver man skuffet.

Dermed bliver The Boy Who Flew Away et fint lille lydlaboratorium, som dog ikke lyser af mening. Jeg er ikke den store Porcupine Tree-fan, men må da indrømme at denne produktion sendte mine tanker i den retning – og dermed også være sagt, at hvis jeg skulle føle trang til den slags lyd/stemning/musik, vil det trods alt være mere sandsynligt, at jeg fandt en Porcupine Tree-plade frem end denne EP.

Der er intet, der lyder ubehageligt på Forest Gods EP, men jeg synes heller ikke jeg finder nogen indlysende argumenter for at finde pladen frem og lytte til den igen. Derfor lander vi på tre stjerner til lydlaboratoriet…

Af Troels-Henrik Balslev Krag

Besøg Forest God på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here