Exobrain: EP **** (4/6)

0
1050
views

Aarhusianske Exobrain proklamerer at de spiller eksperimenterende og catchy rock. Bandet har ligget godt til i Karrierekanonen og vundet Upcoming Thursday på Backstage i Aarhus. Der er bestemt også god kvalitet i bandets grungede og tekniske rock, men der mangler også lidt mere af det der catchiness før jeg kommer helt op ad stolen. Potentiale er der dog helt sikkert i aarhusianerne, der har godt styr på deres udtryk.

Vi starter med at tænde lyset – ‘Lights On’, hedder første nummer, og hvad er det så der bliver oplyst? Et stykke rockmusik, der ganske behændigt mikser progressiv rock og grunge, tunge guitarer, vokalharmonier, gode temposkift. Samtidig formår nummeret også at fastholde en god fremdrift og omkvædet er solidt, uden at være svimlende. Et fint udlæg, der også lægger stilen for resten af EP’en. Således benytter også andet nummer, ‘Dodge the Knife’, sig af nogle af de samme virkemidler, dog her med lidt mere cocky og lummer vokalføring, som jeg ikke er udelt begejstret for. Lidt reality-show og medieforbrugskritik får vi også i andet vers. Nummeret løfter sig fint imod slutningen, hvor der bliver brugt flere vokaler til god effekt. Det er i det hele taget noget, Exobrain har et godt greb om.

Også ‘Equilibrium’ gør sig ganske fint, men her, cirka halvvejs gennem EP’en, begynder jeg at savne lidt større variationer i tempo og udtryk – ikke at det er gråt eller kedeligt, men et helt nedbarberet nummer, eller et hurtigt nummer ville måske give den ekstra variation, som jeg kommer til at savne samlet set. ‘Equilibrium’ holder bestemt standarden, og er både solid og velspillet – jeg har det bare lidt som om, jeg lige har fået serveret virkemidlerne tre gange i streg.

Solid og velspillet er ‘M.A.D.’ også, der åbner med vokalen i centrum, og hvor en pulserende bas lægger en stærk bund. På omkvædet får vi også Christian Lauritzen at høre mens han synger igennem, og det er en god afveksling i forhold til den generelt kontrollerede og nogle gange lidt for pæne vokal. Netop vokalen bliver der eksperimenteret ganske meget med på afslutteren ‘Shades’. Et tungt riff sætter kursen, inden vokalen sætter en smule affekteret ind. Den måde at synge på falder måske ikke lige i min personlige smag, det tenderer næsten noget teatralsk et par steder, og det er ikke der jeg synes Exobrain er bedst. Men det kan være et spørgsmål om smag. Til gengæld synes jeg B-stykket er rigtig fedt, og her fungerer vokalen rigtig godt for mig. Samtidig har nummeret noget af den catchiness, som bandet ikke helt rammer på spidsen i de øvrige numre. Der er helt bestemt passager, men på ‘Shades’ er det som om det går op i en højere enhed i den glimrende sidste del af sangen, hvor vokalarbejdet også gør godt indtryk.

Faktisk synes jeg generelt at Exobrain er gode til at levere varen i versene, men der mangler flere stærke omkvæd – især i forhold til, at bandet selv nævner det med at være catchy. Der er bestemt bidder og stykker i samtlige numre, men før ‘Shades’ bliver jeg ikke for alvor rykket op af stolen. Samtidig mangler jeg også lidt mere smæk og kant i produktionen, for umiddelbart er elementerne der, når man lytter efter. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med, at jeg har hørt numrene på Soundcloud, men det tager altså lidt af lytteoplevelsen. Det skal dog ikke koste på karakteren når vi nu er i upcoming-kategorien, for bandet leverer i det hele taget godt og solidt håndværk og har nogle gode byggesten. Men der mangler flere de der stykker, der slår luften ud af én og hiver én med op i de højere luftlag. De der tekststykker eller instrumentale hooks man går og nynner for sig selv efter endt lytning. Exobrain har dog helt sikkert en hel del at byde på, og skruer de op for de fængende passager, så skruer jeg formentlig også op for karakteren næste gang. Det skal også tilføjes at numrene er vokset på mig i takt med gennemlytningerne, og det er så absolut et godt tegn – jeg håber i hvert fald, der er mere i vente fra kvintetten.

EP’en ligger tilgængelig på bandets facebook og soundcloud sider.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here