Vampire Blow, HeadQuarters, d. 28/5 – 2016 ★★★★★☆

0
595
views

På en tydeligvis lidt publikumsudfordret aften leverede Vampire Blow et energisk, svedigt klub-set for de fremmødte på HQ.

Om det var fordi der var Champions League-finale, fordi det danske forårsvejr igen viste sig fra sin gode side – eller af helt andre årsager, står hen i det uvisse.  Men aftenens koncert på HQ med Vampire Blow kan ingenlunde siges at have været velbesøgt.

I et totalt uvidenskabeligt body-count midtvejs i koncerten, sneg vi os op på 30 mennesker – dog uden personale. Med en entré på 90 DKK var det heller ikke den billigste koncert – men det er dog et band, der har været spillet mere eller mindre flittigt på P3 og P6. Nuvel.

Stemningen var i starten ganske ‘loose’. Århusianerne valgte tydeligvis at nyde den milde aften udendørs frem mod koncertstart, og publikum var en blandet skare af meget unge, veteraner og nogle enkelte ‘indie rockers’ imellem.  Med andre ord: Meget HQ.

Vampire Blow ligger hårdt fra land med en scene hyldet i røgmaskine-røg og energisk two-step inspireret rock. Og det er egentlig ikke innovation eller opfindsomhed, der kommer til at præge aftenen. Derimod er det rendyrket energi og spilleglæde – båret af stærkt fremført, dansabelt materiale og generelt imponerende attitude, de få publikummer til trods.

Da vi er blevet rykket igennem (det beskriver det meget godt!) de første to numre, benytter forsanger/guitaristen lejligheden til med den flabede charme, bandet generelt udviser at eliminere elefanten i rummet ved at påpege, at vi da egentlig kunne lave det til en sid-ned-koncert med de fremmødte – og at man da kunne dedikere et nummer per publikummer. Krukket? Overhovedet ikke! Flabet overskud og vigtigt lige at forholde sig til, at det var dén her setting, koncerten foregik i.

Forslaget om at lave sid-ned-koncert var for øvrigt ganske ironisk, da ingen efter to numre kunne lade være at flytte fødderne bare lidt til musikken. Det er dansabel rock, og da der bliver invitereret til at gå lidt tættere på scenen, sker det også helt naturligt. Efter denne invitation leveres ‘Let’s go out’ – igen i en rocket two-step stil – og selv om publikum lige skal finde ud af, at man nu står lidt længere fremme, så bliver der vugget med og vippet på tæer her og der.

blow 2

Det er i øvrigt imponerende hvad et band med en guitar, bas og et trommesæt formå, lydmæssigt. Der gøres hyppigt brug af ekko/loops på både vokal og guitar – men det hænger enormt godt sammen – også selv om der tyes til klassiske rock-tricks som at spille meget højt. Især bliver det tydeligt, hvordan lyden fungerer, når der spilles guitarsolo. Bassen fylder virkelig godt i lydbilledet og selv når der laves lidt sleazy guitarsoloer, så falder intet til gulvet – især fordi det mere sleazy typisk følges op af en mere potent afslutning på soloen.

Og et langt stykke hen af vejen er det udtrykket; kompetent, overskudspræget, energisk rock med bredt smil på læben – leveret på det nærmeste Aarhus kommer på en rigtig klub…

Syv numre inde i sættet falder hittet ‘Gimme Some’ så, og det leveres overlegent og byder endda på en lille rockcliche, hvor vi alle skal sætte os på gulvet/på hug, mens musikken breaker ned – hvorefter den selvfølgelig eksploderer i energi.  Jeps. Vi er til rockkoncert! Og da bas-soloen i løbet af nummeret lægger fra, er det det eneste tidspunkt, jeg tænker, jeg hellere ville have oplevet det et andet sted. For tænk at have stået og hørt netop dette klokken tre i et telt på Roskilde Dyrskueplads… Det skal dog INTET tage fra HeadQuarters, som leverer den helt rette klub-stemning.

Vi får også lov at snuse til et nyt nummer – en ret klassisk backbeat-sag – og et par  energiske (næsten pik-rock-agtige) numre, før vi fra scenen informeres om, at nu er det altså sidste nummer på det officielle set. Og uden for øvrigt at gå af scenen, får vi to ekstra numre, hvor røven egentlig spilles så meget ud af buksen, at man må bjergtages.

Vampire Blow er usofistikeret, men til gengæld så ekstremt energisk og dansabelt at det virker absurd, at der er mødt så få op. HeadQuarters viser sig igen som et perfekt sted til svedige rockbands – og selv om det var højt (ørerne var allerede udfordret efter gårsdagens Tåge-Far koncert på Train), så var det perfekt og lige i r*ven.

At give fem stjerner er fortjent, men samtig også lidt vildt da et fyldt HQ havde givet mere energi tilbage. Men i anerkendelse af bandets egen energi og charme (der var INGEN sure miner dér), så må oplevelsen bedømmes som værende fra én af de øverste hylder!

Af Troels-Henrik Balsev Krag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.