Home Artikler UHØRT Festival klar med de første navne

UHØRT Festival klar med de første navne

2503
0

Vækstlagsfestivalen UHØRT blev afholdt for første gang sidste år på Refshaleøen, nu er festivalen klar med de første navne til 2014 udgaven.

Først og fremmest har succesen fra sidste år, samt en stigning i antallet af ansøgere, medført, at festivalen udvider fra én til to dage. UHØRT afholdes i år fredag d. 8 og lørdag d. 9. august, lokationen er den samme – Refshaleøen.

Hvis UHØRT selvskal sige det, så kan de byde på følgende:

“UHØRT, der nu afvikles for kun anden gang, er Danmarks største vækstlagsfestival med fokus på bandudviklingen. En række centrale aktører på den danske musikscene står sammen om at skabe denne seriøse og solide platform, som fremadstormende bands kan bruge som afsæt til at sparke karrieren videre. Så det er de optrædende, som er i fokus. Professionelle lyd- og lysmænd står for afvikling af alle scener, coaches overværer hver eneste koncert og giver efterfølgende individuel feedback på sceneoptræden samt råd og vejledning til hjælp for de enkelte bands og musikeres videreudvikling og karriere”.

Lad os kigge på hvilke navne, i den mere rockede afdeling, der allerede nu er offentliggjort. Og her låner vi lige lidt fra pressemeddelelsen igen (det er sidste gang, det lover jeg – og vi skal nok dykke ned i programmet igen når vi nærmer os festivalen).

“Low core shoegaze bandet Zeroine, underfundige og poetiske Tidlige Armbånd, det dansksprogede folk rock act Blå Nætter, tilbagelænede KVADRAT og Aalborg-kvartetten Flod, der ligger sig i Efterklangs spor”.

Det lyder jo spændende nok, men fremhævet bliver 2 navne som du også har mulighed for at opleve på Roskilde Festival’s Rising Scene om et par uger. Fremadstormende Förtress, der efterhånden har opbygget sig en solid base og hype med deres heavy hardrock. Vi oplevede bandet live i Studenterhuset i Aarhus tilbage i april måned, med en pind i blandt andet øret (vi var der i “civil”), og blev overrasket over den kontrast der var mellem bandets gakkede Facebook personaer og opførsel, til det stramme og fokuserede sæt de leverede på scenen. En anmeldelse af Roskilde koncerten kommer naturligvis, og da lover vi at være (næsten) appelsinfrie! Jonas har tidligere anmeldt deres EP Of Bones til 4 stjerner, den anmeldelse kan du læse HER.

Det andet navn er er fremhævet er Get Your Gun, der tidligere på året udsendte deres crowdfundede og meget roste debutalbum The Worrying Kind, en mørk og dragende satan af et album. Udover at have tildelt albummet 5 stjerner, så har Jonas af flere omgange oplevet bandet live i forskellige sammenhænge de seneste par måneder, blandt andet på Radar i Aarhus, hvorom han skrev:

“Tempoet blev skruet i vejret med først den nærmest groovy, men stadig dystre, ‘Staying For a While’ med et fedt tostemmigt stykke uden instrumental opbakning undervejs, inden trommeslager Simon Westmark igen tampede det instrumentale stormvejr i gang. For sådan er det lidt at være til en Get Your Gun koncert (eller høre deres album), man står midt i en stormvejr, og ind i mellem kommer der lommer af stilhed, hvor man godt ved det ikke er ovre endnu”. Læs resten HER

Stormen rammer Refshaleøen til UHØRT, den anden weekend i august.

Læs mere om festivalen HER eller på Facebook

Af Ken Damgaard Thomsen

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag! 

Previous articleGFR Fokus: Koncerter i København, resten af juni
Next articleElectric Hellride – Grey Mass Depression – 20/6 – 2014

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.