Søster: Søster (EP) ★★★★☆☆

2
576
views

Esther Maria er Søster. Hun er ude med en 6 numre lang EP, der summer af 70’er stemning og tekster der kredser om hverdagen og et flakkende hjerte.

Søster har 4 engelsksprogede album på samvittigheden som Esther Maria, men nu har hun altså kastet sig over den danske sangskrivertradition, bakket op af af Søren Andersen på trommer, Mikkel Uttrup på guitar og Kristian Krämer på bas, mens Kim Hyttel har produceret. Den side af sagen er der ikke mange fingre, at sætte på, til gengæld vil tekstuniverset, som fylder meget på Søster, måske dele vandene lidt.

“Det er sommer og byen sveder// må jeg låne dine læber, bare for en nat”, lyder det i den sommerlune “Verden Venter”. Trods de lune temperaturer i musikken og gløden i Søsters vokal, så gennemstrømmes sangen også af en vis længsel (eller udlængsel?) og en snert af vemod. Som om, at nok er der en form for kærlighed og gode vibrationer tilstede, så er alt ikke som det kunne være i Søsters verden. “Måske skulle vi lade stjernerne vise vej // måske skulle vi sige ja i stedet for nej // måske skulle vi lade hjertet vise vej // måske skulle vi give slip”, lyder det længere inde i samme sang.

Man fornemmer en vis tvivl eller usikkerhed hos Søster, der bokser lidt med livet på over 6 numre på denne EP. “Jeg tog min frakke på og lod hoveddøren stå for, der er langt herfra og hjem”, sådan åbnes Søster med “Endnu En Nat”. Coveret prydes af en hjerteformet redningskrans omgivet af noget der ligner et uvejr, og Søster har “kigget helt derind, hvor hjertet slår // skåret helt ind til benet og slikket mine sår”, det er lige før det bliver lidt for tykt og (hav)saltet.

Grunden til, at det ikke kammer helt over for mig, og jeg får lyrisk og symbolsk søsyge er, at Søster generelt har en stærk, nærværende og lytteværdig vokal, og hun formår at tøjle dramaet i stemmen tilpas meget. Jeg undgår ikke helt, at få en fornemmelse af at sidde og lytte til en omgang dagbogspoesi, “men kan du elske mig endnu en nat // så vil jeg give dig de drømme, du troede var forladt”. Der skal lidt af en stemme og selvkontrol til, at levere den slags uden, at det klasker sammen eller bliver til noget klistret sirup. Men jeg synes Søster slipper godt fra den del af øvelsen.

Musikalsk befinder vi os i et krydsfelt af noget mørk pop og rocket 70’er singer songwriter, der veksler mellem en halv-dunkel kulde, som i “Endnu En Nat” og det mere lune, som i førnævnte “Verden Venter”. Det er ikke en uinteressant blanding, men det er som om atmosfære og stemninger tager fokus lidt fra arbejdet med melodier, hvilket gør, at et nummer som eksempelvis den lettere tågede og roligt vuggende “Måneskin og Gin”, lever og dør på om, man bliver fanget af sangens tusmørkestemning. “Lad mig vugge dig ind i mit beruselsesspind”, synger Søster lokkende, som en anden edderkop, der sidder på lur i skyggerne.

Tonen føles noget lettere og mere lys på den afsluttende “Hjem til Dig”, i hvert fald rent musikalsk, hvor tempoet ryger lidt i vejret og der skrues op for det rockende element i musikken. Søster selv lyder stadig som om hendes hjerte er på spil og synger som om hun befinder sig i et andet nummer, og et stykke i baggrunden. Det giver en lidt sjov kontrast og afstand mellem musikken og hendes stemme, men symboliserer på sin vis fint det der element af afstand og tvivl, der gennemstrømmer EP’en. Det er måske meget sigende, at et af de steder, hvor vokalen træder i forgrunden, da synges der “mine øjne de var åbne, alligevel var jeg blind”. Kontrasterne er konstant til stede hos Søster…

… men måske ville det klæde hende, at justere tydeligheden i teksterne lidt? Det bliver meget 1:1 og ikke til at misforstå. Lyrikken er ikke dårlig, bestemt, men, det bliver lidt firkantet over 6 numre, hvor der heller ikke efterlades meget rum til fortolkning. Hvilket er en skam, når man nu er udstyret med så udtryksfuld vokal og forstår at dosere og økonomisere med den.

Til gengæld virker der som om det kommer direkte fra det der konfliktfyldte hjerte, og måske er det her en form for terapi (eller en redningskrans), så det ikke brister? Oprigtigheden betvivler jeg ikke og Søster er næsten dygtig nok til, at pakke følelserne så indbydende ind, at hun kunne slippe helskindet fra, at rime hjerte på smerte. Næsten!

4 af de lidt flagrende og usikre, men kærligt mente, stjerner til Søster.

Af Ken Damgaard Thomsen

2 COMMENTS

  1. Næste gang du skriver en (rigtigt spændende & god) anmeldelse, må du gerne smide den en tur forbi mig, så jeg kan få lov til at lege med dine kommaer & sjove navnemåde-r’er! ??

  2. Haha, mange tak! Den var vist røget lige igennem uden nogen form for korrektur, hvilket naturligvis er noget juks… og pas på vi ikke tager dig på ordet! 🙂

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.