Skifting: Lyset Fra Stammen (EP) ★★★★☆☆

0
339
views

Skifting har syret rundt i undergrunden i nogle år, og nu er de aktuelle med en ny dansksproget, psykedelisk EP Lyset Fra Stammen. En udgivelse de selv kalder et “forsøgslaboratorium” for et kommende album og et ganske vellykket et af slagsen.

På mange måder er Skifting en ret gammeldags størrelse hvad stil og lyd angår. De orienterer sig mod den psykedeliske rock fra i forgårs, som “krautes” op og veksler mellem smukke, udsyrede passager og mere tunge, soniske udladninger. Bandet har gennemgået en del forandringer siden de debuterede i 2014 og de anser dette og et kommende album, som en form for ny debut/start for gruppen.

Lyset Fra Stammen kommer da også vidt omkring på de 5 numre der udgør pladen, hvor den samlede spilletid sniger sig op imod den halve time. Dette fordeles på ét mellemlangt nummer, to i den længere ende og to forholdsvis korte, så alt i alt virker udgivelsen på den led i ret god balance og har helt grundlæggende et godt flow.

Eller svæver det mere end det flyder? Skifting viser tænder fra start med den 5 minutter lange, godt tungt huggende “Lyset Fra Stammen”. Titelnummeret opsummerer meget fint, hvad det er Skifting går ud på, godt med ekko/rumklangsfornemmelse, fuzzy guitar der ramler sammen med de mere tunge hug og et lydbillede der generelt veksler mellem nogle tydeligt hørbare flader og det modsatte, hvor det hele flyder lidt sammen. En tændt elektrisk guitar stikker pludselig snotten frem, mens resten syrer til, inden den klassiske psychrockede vokal igen dukker op og gjalder ud af tågerne et sted i mellemgrunden.

Den lige under 3 minutter lange førstesingle “Ind I Spind”, er mere tydeligt optrukket og ind til benet. Det er stadig vanskeligt at afkode alt hvad vokalen har på hjertet, den fungerer i lange stræk som et ekstra instrument, en følelse eller en tilstand. Guitaren får lov til, at fræse godt igennem her, mens nummeret formes mere efter en genkendelig vers-omkvæd struktur end eksempelvis åbneren. Det går lidt igen på den 3 ½ minut lange “Udkantsfærd”, “alle løber mod det sikreste sted”, kan man hører ud fra vokalens tågede ståsted, omgivet af hylende og flakkende guitar. Trommerne virker lidt mere markante her, på det punkt sker der faktisk nogle ret vilde ting hos Skifting af og til, men, det er ikke altid så hørbart som her.

Fælles for de to kortere numre er, at de næsten virker en kende for skarpt skåret og slutter lidt abrupt. Som om bandet først lige var ved, at spille sig rigtig varme når de cuttes. Det er måske en smagssag, men i mit tilfælde så foretrækker jeg overordnet min psychrock når den får lov til, at folde sig ud over længere tid, så jeg når at svæve væk i den. Derfor er højdepunkterne for mig på Lyset Fra Stammen også de to lange udflugter, den lidt over 7 minutter lange “Vinters Bid” og den næsten 10 minutter lange afslutter, “Drengen Væk”.

“Vinters Bid” indledes med en ret markant trommerytme inden de øvrige elementer falder i og udvisker nummerets puls en smule. Der kommer godt med bid i guitaren igen, der får lov til at lyne i nogle effektive glimt. Vokalen træder tydeligere frem i lydbilledet med en levering, der i takt med, at musikken bygger op, stiger, falder tilbage, blusser op igen, antager en mere messende karakter. “Og sorte fugle er omkring huset // de kan høre os, på det gamle tag // Og indenfor, er ingen ro // næb mod tuden, i tusinde slag”, lyder det temmelig ildevarslende. Her fungerer vekselvirkningen mellem de lidt tilbageholdende og ulmende passager og de pludselig slag med halen og musikken flammen op virkelig godt. Jovist, det er klassiske tricks, men de virker!

Højdepunktet på EP’en er dog den episke lukker “Drengen Væk”, hvor det hele på organisk vis kulminerer for Skifting. Jeg synes både, at det er udgivelsens bedste sang, der hvor jeg bliver mest revet med og så, mindst lige så vigtigt, så virker det helt naturligt og “fortjent”. Som i, at bandet har arbejdet sig logisk frem mod dette øjeblik og forløser det uden, at det føles forceret eller fortænkt. Et nummer, hvor det tredje øje på coveret for alvor åbner sig og man bliver suget ind i det, i et eller andet bevidsthedsudvidende musikalsk trip. Hvad handler det hele om? Ingen idé, men kan lide følelsen af bare, at svæve væk, blive udvidet og udvasket, let som en fjer, næsten opløst og samlet igen.

Pyha, tilbage på Jorden igen og med fødderne på fast grund… Lyset Fra Stammen er på mange punkter en virkelig vellykket og afvekslende udgivelse, men også en der ikke byder på meget nyt, som sådan. Måske betrædes der nye veje for bandet selv og de får prøvet nogle ting af, som peger frem mod det kommende album, men, som passager på rejsen møder man ikke de store overraskelser.

Gør det så noget? Næh, trippet er i sidste ende godt nok, men, det er som om jeg har været på det før, ikke, og den helt skelsættende, eller netop bevidsthedsudvidende fornemmelse, udebliver lidt. I need more drugs! Nær-totalkoger oplevelsen mod slut i “Drengen Væk”, hvor det er lige før jeg opnår følelsen af at gå i opløsning er dog lige ved, at trække den samlede karakter et nøk op.

Lige ved. Men vi ender dog “kun” på fire af de store, syrede stjerner i denne omgang, men tøv ikke med at indtage en Skifting og se om du når længere væk end undertegnende.

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.