Ondt Blod: Natur ★★★★☆☆

0
455
views

Natur styrer norske Ondt Blod sikkert uden om de fleste af de faldgruber, punken ellers er så fuld af. Det er en kunst at variere uden at få det til at virke for konstrueret og Ondt Blod når fint i mål med variation og melodiske hooks.

Selv om P6 Beat Elsker Punken nægtede at genredefinere hvad punk er, tør vi godt her på GFR påstå at punken er fyldt med faldgruber og klichéer; for det skal helst lyde vredt, umiddelbart og energisk det hele og resultatet bliver ofte, at det kan blive lidt ensformigt (GFR påstår, at det har de vist aldrig påstået, red).

Løsningen har ofte været at lave korte numre med tilsvarende korte albums. Natur byder heller ikke på de længste numre hvor 5:16 topper tracklisten – og det er endda det ’episke’ afslutningsnummer ‘Giron’. Men de ti numre rummer for mestendels variation inden for numrenes spiltid og låner fra metal, punk og måske især halv-poppede melodiske hooks i omkvæd. Det fungerer rigtig fint!

Titelnummeret åbner pladen, og bliver på den måde et nøglenummer; for der er i hvert fald tre sub-punkgenrer i spil i nummeret: 1-2-3-4-derudaf, alla breve-råbepunk (med kvinde b-vokal?) og et poppet, collegepunket refræn, komplet med kor. To minutter efter start har vi altså fået lidt et indblik hvad der følger i de øvrige ni numre.

Gennemgående er en hæs, skrålende vokal som flere steder lader hånt om sådanne trivialiteter som melodi eller den musikalske klang, norsk ellers indeholder, rent sprogklangsmæssigt.

Tredje nummer ‘Start Han Opp’ starter som noget 90’er thrash, for at gå over i et The Exploited vers – og så bygge op til et melodisk vers. Der er endda breakdown med beskidte djents. Er det et hit? Det er i hvert fald interessant og varieret!

Men her får vi også en skabelon for de øvrige numre, som nogen nok vil finde lidt for dogme-agtig. For sådan kan numrene egentlig også ses; som skåret over en let defineret skabelon.

Men sagen er at selv om man på den vis hurtigt ’regner musikken ud’, så er der stadig kvalitet i det; når det bliver thrashet smadret, er det fedt, men bliver aldrig sådan Slayer-bøvet, da vi får disse afbræk/releases. Og så kan de altså skrive melodier, der af forsangeren råbes med stor indfølelse, mens den kvindelige vokal heller ikke bare er pussenusset.

Nogle numre bliver på denne konto dog ret pæne; som andet nummer, ‘Andre Liv’, der bliver omtrent så punket som en Biffy Clyro-sang. Men igen; BC er jo også super skarpe på melodierne og det polerede udtryk, skotterne er garant for, bliver aldrig rigtigt udtalt hos Ondt Blod.

Og tror man så, at NU har man da fanget idéen og tænker, at det da er lidt strenge at der sådan er tre numre tilbage på pladen, så starter der pludselig en synth-drevet intro på ‘Storma’, som så følger op med et skrålet vers i samme melodilinje som ‘Girls Just Wanna Have Fun’ – og i bridgen kigger der endda en træblæser forbi. It’s all over the place, men fungerer sgu meget godt. Man kan høre, at nordmændene har haft en fest med at indspille og producere på det her – og så er jeg helt til salg for de lidt overdrevne idéer.

Nå. Inden førnævnte ‘Giron’ skal der lige smadres igennem på ‘Giftige Tunga’, som ville være de fleste hardrockbands værdigt og byder på terts-soloer i call/response i bridgen. Jeg gad fandme godt se det her live, for der er tonsvis af energi i projektet og i modsætning til så meget andet punk, er der variation og konstant energi i de mange skift.

Pladen åbner med noget samisk joik, som så kigger tilbage i et mellemspil i den lidt for lange ‘Giron’, der lukker pladen ned. Det bliver lidt en sjov lille ting, som muligvis gav mere mening, hvis man var skarp på norsk. Kan minde lidt om Sepulturas fjollede trang til at hive lidt ’native stuff’ ind på deres plader.

Som nævnt bliver ‘Giron’ lidt for lang og virker dermed for konstrueret. Og det er der måske en lektie i. For Ondt Blod har med Natur begået en fin punkplade, som er stærk i variationen – men variation gør altså ikke, at man kan gå væk fra den ret skarpskårne punkskabelon med korte numre.

Et sjovt, intenst og energisk bekendtskab og som sagt et band, jeg vældig gerne ville se live. Øverste hylde er det måske ikke – men det kunne en livekonert måske være.

Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.