Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Octophuzz: Spreading The Phuzz (EP) *** (3/6)

Octophuzz: Spreading The Phuzz (EP) *** (3/6)

2010
0

Octophuzz leverer en kompetent og solidt udført omgang “alternativ” rock, der desværre lige savner det sidste for ikke at lyde som stiløvelser, og noget der er hørt lidt for mange gange tidligere.

Lad os slå fast med det samme,  Spreading The Phuzz ikke er nogen dårligt udført eller spillet EP. Det er en en habilt rockende lille udgivelse, men der mangler lige et eller andet der hæver den op over middel. Men nu er “middel” jo heller ikke noget dårligt fundament for forsat udvikling, og Octophuzz lyder som et band der bestemt har evnerne. Spørgsmålet er så hvordan det ser ud med kreativiteten.

Spreading The Phuzz består af 4 numre med en samlet spilletid på knap 14 minutter, så man når aldrig at kede sig, trods den lidt slidte tilgang bandet har til rockmusikken. Det er rock med stor lyd, det swinger faktisk ganske glimrende og de 4 gutter formår også at levere driftsikre melodier. Overraskelser eller virkeligt mindeværdige øjeblikke kniber det til gengæld lidt mere med, kompetent men lidt konservativt og formularisk, er den følelse man sidder med efter 3 af de 4 numre.

“Meantime”, EP’ens anden nummer, går QotSA og Josh Homme lidt i bedene, med noget der klinger lidt henad dennes klassiske hakkende guitar signaturlyd. Det er et nummer med et velfungerende “swung” i melodien, du kan roligt knække lidt i knæene og bevæge hofterne til den. Vokalen er lettere “forvrænget” og fint flabet i sin klang, men det hele fremstår også lidt som et orkester, der holder sig indenfor en skabelons sikre rammer. Det gør det ikke dårligt, bare lidt forudsigeligt.

Det samme gør sig lidt gældende for afslutteren “Out of Your Way”. Her er der dog skruet noget op for tempo og intensitet – i hvert fald i den dejligt ruskende indledning af sangen. Tempoet klæder Octophuzz fint, derfor er det også lidt en skam, at det er som om nummeret mister pusten en smule i versene. Man sidder beklageligvis lidt med følelsen af “ja, det er sørme et støvet rocknummer, det er da tydeligt”… og så føler man ikke meget andet, eller jeg gør i hvert fald ikke. En fin solo får det til at slå lidt gnister til sidst, men ellers er det igen som om gruppen er en smule hæmmet af den ramme, de sætter op – man savner, at de bare smider tøjler og fornuft og laver et eller andet uventet.

At de måske har evnerne til det, viser Octophuzz lidt af i “19”, hvor tempoet sættes ned og lyden tager en drejning mod mere stenet beton-rock. Den tungt summende stemning brydes af velplacerede temposkift, hvor farten lige skrues op i korte eksplosioner inden der stenes løs igen. “I’m swallowing my pills as I’m talking to myself”, lyder det fra forsanger Fabian Harlang. Lyrisk betræder Octophuzz heller ikke ligefrem uudforskede stier, men det ligger naturligvis fint i tråd med den lidt konservative rock-linje bandet har lagt på andre punkter.

Men det er faktisk på Spreading The Phuzz’s instrumentale åbningsnummer, at jeg synes de musikalsk er mest spændende og uforudsigelige. “Liquid” åbner med en guitarklang, der nærmest lyder lidt hen ad The Edge fra U2?! Associationen forsætter når resten af orkesteret slutter sig til, indtil “omkvædet” sætter i. Her lyder Octophuzz mere som regulær tung-rock med tyngde, fed intensitet, ikke mindst da der kommer lidt lirede guitarflader ind i nummerets sidste halvdel. Næsten en skam der ikke er vokal på, men måske et nummer de ikke kunne få til at fungere med vokal?

Octophuzz åbner altså EP’en med deres for mig stærkeste øjeblik, her føler jeg at der er noget interessant at bygge videre på. De andre numre afslører et solidt rock-fundament, men også ét der er bygget lidt for mange type-rock-huse på i tidens løb. At man ikke behøver at genopfinde genre, eller byde ind med noget egentligt nyt for at levere udgivelser langt over middel, er der utallige eksempler på. Hvad Octophuzz mangler på Spreading The Phuzz for at smide fornemmelsen af halv-stive stiløvelser, kan jeg ikke helt sætte en finger på. De gør meget “rigtigt” og alligevel er det som om summen af EP’en bliver mindre end dens enkeltdele.

Vi lander på en sikker middel karakter, gerne mere “fuzz” næste gang, så kigger vi op ad på skalaen.

Anmeldt af KDT

Lyt til eller download Spreading The Phuzz gratis på Bandcamp

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!