Home Anmeldelser Marts 2022 Mørkt Stof: Mindets Materie (EP/anmeldelse)

Mørkt Stof: Mindets Materie (EP/anmeldelse)

206
0

Mørkt Stof tager tid og insisterer på at sproget får luft. Det er der kommet en ganske fremragende, interessant men  også meget smal lille EP ud af. 

En god begyndelse på en plade siger meget.
Inden jeg begyndte at lytte på Mørkt Stof, snuppede jeg lige en rensende gennemlytning af Life of Agonys Broken Valley: Fire hi-hatslag og så ellers bulder derudaf.
Jeg ved fra de første toner LIGE, hvad det drejer sig om.

Og det gør man også med Mindets Materie. Den åbner med… Ro. En guitar slås an, får….tid. Langsomt bygges en figur op og framingen for hele EPen er etableret: Bandet definerer sig som ’langsomrock’ – og det er netop den fornemmelse, denne intro giver. 

Ud over at være langsom og sparsomt instrumenteret og produceret, er EPen ganske poetisk. Sproget bruges uden platheder og stemningen er… Hmm… Lidt kølig? 

Den kølige stemning kommer især til udtryk når åbningsnummeret, Enten Eller, går i refræn som tonalt sagtens kunne have været en grandioso, patetisk eksplosion – men her er noget andet på spil. Der bliver ligesom holdt igen og et oplagt pop-hook virker nærmest til at blive undgået med vilje for at give ordene større vægt:
For sig det som det er

hvis du da ved noget?
noget om at være
for enten så er vi
eller os’ er vi ikk’
fri til at vælge selv
der’ ikk’ nogen mellemting

virker måske lidt hverdagsdansk-fladt. Men med tyngden i tonen, fremførslen og rummet i den sparsommelige instrumentering, fremstår det vægtigt og vigtigt. 

Den poetiske åre står centralt og frækt er det, når den sløve Havet og Mig åbner med 

Skriver luftige linjer
laver flødeskum af ord…” og minder mig om den ene højskoletime om sangskrivning, jeg i mit liv har deltaget i. 

Inden da har en næsten tempofyldt Vejviser med nærmest anklagende, tyndt sunget refræn sat bare en smule fut i projektet. Men stadig med den der ro…

Og da EPen så lukker ned med en nærmest lo-fi slacker-tilgang i Sukker hvor vokalen dovent ligger oven på en mere doven guitar, så gør EPen rigtig fin profil.

Og dog tror jeg desvære ikke, den vil have mange lyttere. Der er noget næsten anti-poppet over projektet og det gør det interessant, men nok også ret beset lidt svært tilgængeligt. 

Det er ærgerligt.
For det er en god EP. Og jeg vil ikke have det på nogen anden måde!

Men hvor er det også skønt, at der findes folk, der laver det smalle derude. Som leger med sproget, slacker-ironi og insisterer på…tid. Ro. Tekst. 

Rigtig stor anbefaling herfra!

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

Previous articleRF ’22: De første ord og tanker om programmet
Next articleIda Wenøe & Samantha Whates: Turn (EP/Anmeldelse)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.