Imens jeg lytter til Cirkus Danmark, falder tankerne på Fastpoholmen, og ja – utallige andre bands og genrer. For, Keminova Cowboys, er et kollektiv med utallige artister og derfor mange bands i ét.
Bandet sætter Danmark på spidsen, og de både minder- og synger om mange folkekære sangere – men fortæller også om de mere atypiske danske hverdagsfænomener som Annegrete på amfetamin og mænd med kjoler, for hos Keminova Cowboys er der plads til alle.
Åbningsnummeret på pladen er rent musikalsk og storladent, men får mig samtidig til at tænke på både stemningen i et cirkustelt samt Heilungs seneste koncert på Amager Bio. Det er svært (på den gode måde) at forestille sig, hvor pladen kommer til at tage en hen, med en intro der kan beskrives som en slæbende, mystisk folk krydret med en god del gøglerstemning.
Første nummer kører smooth over i næste nummer, hvor der udbryder en sirene. Dette nummer ‘Velkommen’, er klart albummets bedste nummer. Som titlen antyder, så bydes der her velkommen til alle, lige meget om du råber, danser, er en af livets tåber, har feberbørn i sengen eller slukker tørsten med blod og penge. Vokalen minder om en dyster Claus Hempler, blandet sammen med noget der kunne minde om Balstyrkos, “Intet stopper helt“.
Det svinger og det groover! Nummeret giver lyst til at skænke dig selv en drink og nyde musikken og stemningen resten af natten. For det er virkelig lækkert.
Desværre stopper begejstringen lidt her, fra denne anmelders side. ‘Velkommen’ nummeret, gav store forventninger, men satte niveauet for højt, for resten af albummet, kan ikke helt leve op velkomsten.
Ikke, at resten af albummet ikke kan skabe en stemning – og det ville afgjort være en fornøjelse at nyde bandet live hvor det er muligt at være en del af festen, det skal der ikke være nogen tvivl om. Men når albummets lyttes til hjemmefra, er det af og til som om, at du sidder udenfor og kigger ind på festen. En fest som der måske til tider er blevet en lidt for ekskluderende jam til en morgenfest. Læs: man skulle have været der.
Men, når det så er sagt, er der også lagt op til en god omgang fjollet fællessang og fællesskål med eksempelvis nummeret “Dalton”, der både giver os lov til at drikke os ned med Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen. Det samme gør sig gældende i: “Hun kommer fra Skive” og “Skridt på hvidt”. Tilfælles har alle numre, at der er tilføjet en stor portion ‘Lalalalalalalalalalaaaaaaaaa’, som fungerer godt som et samlingspunkt for festen, hvor alle kan være med.
“Skridt på hvidt”, lyder som en parodi på Peter Sommer, men det går fint i spænd med, at vi skal have alle de folkekære musikere med i manegen. Imellem de mange numre har bandet valgt at tilføre små musikalske afbræk, i form af instrumentale intermezzoer, disse fungerer godt som en musikalsk rød tråd igennem pladen.
Alt i alt, er Keminova Cowboys bud på et Cirkus Danmark godt på mange måder, men der er også missere som eksempelvis numre som “Revolution” og “Taylor”, som selvom de er godt produceret, ikke lever op til niveauet som pladen åbnes med.
Dog løftes pladen op på et af albummets sidste numre: “På Kanten af hverdagen”, som virker godt og inkluderende. Her bliver vi også endnu en gang budt velkommen og bliver endda yderligere budt på en øl.
Afslutningsvist vil jeg sige, at det er som om Cirkus Danmark har både gode og dårlige dage. Nogle dage er de helt oppe at ringe og har alle med, men andre dage knapt så meget, hvor de mister publikums opmærksomhed. Hele pladen er dog meget velproduceret, og der er ikke noget at sætte på produktionen og kvaliteten af denne. Derfor får Cirkus Danmark 3 ud af 6 stjerner.
Anmeldt af Andreas Møller
