Jeg prædiker for alle der gider lytte – interview med Marc Facchini

0
1322
views

Marc Facchini er snart klar med sit 3. solo album, der bærer titlen Himmelmekanik. Vi har fået en snak med ham om arbejdet med den nye plade, den musikalske udvikling han har været igennem og ønsket om, at prædike for dem der gider lytte.

Der har været fart på Marc Facchini de seneste år, hvor det siden 2015 er blevet til 2 roste albums, Vidunderlige Drømme og Mørk Mandala og en lang række koncerter i forskellige konstellationer. Nu venter Himmelmekanik forude, men hvad er det egentlig for en størrelse og hvor er Facchini på vej hen?

Du er snart aktuel med dit 3. album, Himmelmekanik. Denne gang er der gået cirka 1 ½ år siden forrige album, Mørk Mandala, der udkom kun godt 1 år efter debutpladen. Hvad er den ekstra tid blevet brugt på?

Jeg synes at det giver god mening at udgive den her plade sammen med foråret; sangene passer godt til det lys og den stemning, som foråret bringer. Vi indspillede pladen i sommeren 2017, og var faktisk allerede færdige med at mixe den tilbage i november. Så siden da har albummet bare ligget og ventet på at blive udgivet.

Himmelmekanik er, uden at afsløre for meget, en mere afdæmpet og meditativ affære, i hvert fald rent musikalsk. Hvad skyldes denne udvikling mod noget mere udsvævende og mindre markant melodisk, eller i iørefaldende om man vil, som allerede kunne anes på B-siden, på Mørk Mandala?

Egentlig oplever jeg selv de her sange som værende mindst lige så melodiske som mit tidligere materiale, men lyduniverset omkring sangene er blevet mere komplekst, hvilket helt klart er med til at sørge for, at melodierne ikke fylder lige så meget i lydbilledet. Den eneste bevidste intention der ligger bag skiftet er, at jeg gerne vil lave noget musik, som skabes af et kollektivt sind, frem for af flere individuelle hjerner.

De medvirkende musikere på Himmelmekanik har haft stor indflydelse og medbestemmelse over hvordan numrene skulle arrangeres, og derfor føles det som en meget naturlig udvikling, at vi er landet der hvor vi er landet. Det er sjovt hvordan den her udgivelse på en eller anden måde ændrer Mørk Mandala’s udtryk; pludselig bliver det et album, hvor side A peger tilbage mod Vidunderlige Drømme, mens side B, som du er inde på, peger fremad mod Himmelmekanik.

Hvad er Himmelmekanik overhovedet for en plade, hvis man skal prøve at beskrive den med ord? Du forklarer selv, at pladen består delvist af filosofiske meditationer og prædikener, uden at sidstnævnte skal forstås negativt, kan du uddybe det?

Himmelmekanik er en plade, som belønner den grundige lytter med mange lag af nuancer, meninger og lydlandskaber. Det er måske den af mine soloplader som er sværest tilgængelig, men det et også den som jeg er allermest tilfreds med, særligt fordi jeg synes at de medvirkende musikere leverer en perlerække af stjernestunder, uden på nogen måde at adskille deres musikalske præstationer fra de sange som vi allesammen har forsøgt at tjene bedst muligt. Jeg sætter stor pris på, at Himmelmekanik ikke bare i sit udtryk, men også i sin form, portrætterer en verden hvor helheden er i centrum, og individets vigtigste opgave er at blive en del af helheden, frem for at træde ud af den.

Hvem og hvad prædiker du for, og hvad håber/ønsker/forventer du, at kunne få ud af det?

Jeg prædiker for alle dem som gider lytte, om at livet er en magisk, mørk, uretfærdig og fantastisk oplevelse. Livet er i sin essens fuldstændig ukontrollerbar, hævet over vores forsøg på at påvirke skæbnens gang. Jeg tror, at de fleste af os kan få mere glæde og mindre frygt i vores liv, hvis vi stopper med at prøve at styre verdens gang, og i stedet begynder på at stille flere spørgsmålstegn ved alle de sandheder vi tager for givet. Én ting er religion, men hvad med vores forestillinger om lande og kontinenter, for ikke at tale om vores selvopfattelse, som fra hinanden adskilte individer?

Videnskaben har for længst bevist, at nationalidentitet, humanisme og den fri vilje er lige så abstrakte og udokumenterede fænomener som helvede og paradis; alligevel lader vi disse fænomener forme den måde vi opbygger vores samfund på. Der er brug for en ny sekularisering, hvis du spørger mig…

Lyd- og sangskrivningsmæssigt har du bevæget og flyttet dig en del siden debutpladen, Vidunderlige Drømme, fra 2015. Findes disse vidunderlige drømme stadig i dine sange, er det dem der er muteret til Himmelmekanik, eller er Marc Facchini en radikalt anderledes kunstner end dengang?

På de sidste 3 år har jeg udviklet mig meget som menneske, og således også som kunstner. Jeg er nået slutningen af tyverne, jeg er blevet færdig med at gå i skole, jeg har fået et barn, og en masse venner og bekendtskaber er kommet og gået.

Derudover synes jeg, at jeg er blevet en bedre sangskriver, og at jeg har fået en stærkere bevidsthed om, hvordan jeg gerne vil have at min musik skal lyde. Men det ændrer ikke på, at jeg stadigvæk er super glad for en stor del af mit bagkatalog, og til fremtidens koncerter vil man derfor kunne opleve det nye materiale side om side med mine favoritter fra Vidunderlige Drømme og Mørk Mandala.

Udviklingen er også kommet til udtryk live, hvor du over årene har prøvet al fra soloopsætning, duo format med Maria Jagd på violin og med fuldt band. I hvilken ramme er du mest tilpas, eller afspejler de forskellige setups også forskellige elementer og afskygninger af musikken og sangene?

De forskellige setups handler for mig om, at jeg skal kunne levere den helt rigtige Marc Facchini- koncert, uanset hvilken ramme jeg skal præsentere min musik i. Derfor vil der i fremtiden ikke bare vær solo-, duo- og bandkoncerter, men givetvis også helt nye setups, afhængigt af hvilken type koncerter jeg får mulighed for at spille.

Det handler ikke nødvendigvis om at føle sig tilpas, for det er også vigtigt at komme ud af sin comfort zone, men snarere om at have mange forskellige besætninger til rådighed, således at det altid kan være den bedst egnede inkarnation af Marc Facchini-projektet der stiller op, uanset om jeg skal optræde på en bodega, til en festival eller i et koncerthus.

I hvilken retning ser du din musik udvikle sig fremover, lad os bare sige nærmeste fremtid. Hvad kan folk først og fremmest forvente sig af kommende koncerter. Og mere fremadrettet, i hvilken retning fornemmer du Himmelmekanik nu tager dig?

Som tidligere nævnt vil de kommende koncerter, uanset besætning, have fokus på at integrere forskellige numre fra mit samlede bagkatalog, i én sammenhængende koncertoplevelse. Derudover arbejder jeg så småt på mine to næste udgivelser, som henholdsvis bliver en rendyrket rockplade med mit faste band, og en mere orkestralt inspireret udgivelse, som jeg arbejder på med den italienske komponist Marco Spallanzani.

Det er vigtigt for mig, at jeg bliver ved med at udfordre mig selv til at lave ny musik i nye rammer; på den måde er jeg i hvert fald sikker på at mit kunstneriske virke konstant udvikler mig som menneske, selv hvis der ikke er nogen som gider at lytte til det der kommer ud i sidste ende.

Følg Marc Facchini på Facebook, der er pladereception for Himmelmekanik i Beat, i København fredag d. 27/4.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Mads Ogstrup

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.