En halv-grødet mandevokal oven på blues-inspireret underlægning.
Den har vi da vidst hørt før?
Allan Simonsen kunne sagtens afskrives som endnu én i rækken, hvor hans delte navn med et stort, dansk fodboldkoryfæ var det mest opmærksomhedsvækkende.
Men der er heldigvis mere at komme efter.
I min omgangskreds var der respekt om Johnny Madsen – dels med et tykt lag af ironi, men også med en anerkendelse af at både manden selv og især hans band var særdeles kompetent.
Eksempelvis Sig For Fanden Ja, hvor en sej slide-guitar bider lige nøjagtigt nok til hvad den slags skal.
Teksterne er samfundsrevsende og peger både fingre af Systemet og af individet. Det kan være trættende, kan blive lidt punk-kritisk, men for Simonsen tilbydes der faktisk også nogle svar. Er det banalt at sige, man skal sige ja? Måske lidt, men sådan er det jo af og til med ting, når de henfalder til praksis.
Der bliver endda også taget favntag med Det Haver Så Nyligen Regnet. Det giver anledning til nok en gang at lægge mærke til teksten. Da jeg boede i grænselandet, blev den set som ret kontroversiel af mine tyske kollegaer. Her, vuggende på en blues får den både bid og distance. Det er faktisk ret fint.
Som pladen folder sig ud, får vi titler som Forandret, Slidt Blues, Det er Okay og Vinden Vender.
Både lidt selvironi, lidt optimisme og i øvrigt en rundtur i forskellige takes på blues: Rockabilly uptempo, sejt tempo og en næsten funky Gi’ Mig En Bid Af Din Tid.
Afslutteren, Vinden Vender, introducerer klaveret og som det næsten kan forventes, er der hands-on maritime billeder i teksten. Kor, kvinde b-vokal, slow blues. Lidt generisk afslutning, når vi tidligere på pladen har langt godt og grundigt ud efter Systemet på fx Fire Slemme Drenge (om Putin, Donald, Kim og Xi). Men vel også lidt klassisk, tagen det hele lidt ’hjem’ og anerkende at det nære er det vigtige, der vi lever livet… Ja, der de vigtigste værdier er.
Uden at jeg vælter ned af stolen på noget tidspunkt, synes jeg at Allan Simonsen med band er lykkedes med at lave en fin blues-plade anno 2026.
Der er lidt bid i både underlægning og tekster her og der – men der sejles også ret ofte i meget vandte vande og det overordnede indtryk blive derfor lidt pænt.
Jeg kan sagtens høre denne plade køre i baggrunden under pænt selskab, på café eller lignende.
Blues er letgenkendeligt og den musikalske levering er rigtig fin.
Ja, det kan endda være enkelte tænker, at det da må være en hidtil ukendt Madsen-sang, der kommer ud af højttalerne.
Men så har jeg også svunget mig så højt op, som Fra Virkeligheden kan bære.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag



