Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Hitchhikers: EP *** (3/6)

Hitchhikers: EP *** (3/6)

1484
0

De unge aarhusianere i Hitchhikers har store ambitioner for deres musikalske virke. De fire gutter vil gerne spille musik, der adskiller sig fra radioens mainstream, og det lykkes de ganske godt med på denne EP. Men der er stadig meget at arbejde med for kvartetten. 

Der er store armbevægelser i bandets pressemeddelelse, hvor der blandet andet står at Hitchhikers bestræber “at skabe en helt enestående musik, med en ny og yderst personlig lyd”. Endvidere udnævnes vokalen til at være “sublim” og “karakteristisk”. Nuvel, der er nu i ny og næ noget ganske befriende over bands, der ikke sætter deres lys under en skæppe, og Hitchhikers lykkes heldigvis i flere momenter musikalsk med deres blanding af tidligt Muse’sk vokal-vanvid, tidligt Kashmir’sk ditto, mere regulær rock og en saxofon.

Den fem numre lange EP starter med ‘Astronaut Junkie’, der naturligvis starter med lidt rumstøj, guitarer med ekko og William Dengsø’s næsten kabaret-agtige vokal. Ind over guitar, bas og trommer kastes en saxofon, der giver nummeret, og Hitchhikers’ lyd i det hele taget, en del af dens særpræg (selv om saxofonen ikke just er et ukendt rock-instrument, eksempelvis for dem der er bekendte med The Boss og hans E Street Band). Endnu mere særpræget bliver den vokale indsats i andet vers, og vi er ude i noget acquired taste i forhold til om man kan holde af Dengsø’s vokal, der sammen med en overstyret saxofon for mig virker lidt forstyrrende på afslutningen af ‘Astronaut Junkie’.

‘Mythomania’ lyder mere happy-go-lucky med sin saxofon-intro, inden Dengsø klagende synger “Baby/Won’t you please come home”. Ind i mellem er der mindelser om Kashmir i de tidlige 90’ere i den fandenivoldske tilgang til vokalen, mens saxofon og melodi i dette nummer er i et en kende mere afdæmpet, melodisk leje.

Det er i samme leje, ‘Freak of Nature’ lægger ud, og her fungerer Dengsø’s vokal ganske godt for mig i større passager. Jeg er lidt i tvivl om jeg synes skiftene fungerer for mig, og lander nok på, at det gør de ikke helt, selv om det i anden ombæring fungerer udmærket  med B-stykket.

Stærkest for mig står EP’ens to sidste numre. Først ‘Resurrection’, hvor Dengsø’s vokal er faretruende tæt på at kamme over i starten, men en, om ikke gennemgribende original, så velfungerende guitarlinie i begyndelsen, skaber balance i forhold til vokalen, inden vi får et karakteristisk saxofon-stykke, som her klæder bandets øvrige toner godt. Selv om nummeret stritter lidt vel meget, så er der rigtig fine passager og den dramatiske afslutning fungerer godt, selv om vokalen igen er på de høje nagler.

Også afslutteren ‘Lone Wolf’, der med sin glitrende guitar og veltimede trommespil rammer noget ganske velfungerende, ligesom vokalen fungerer godt – det samme gør skiftene, ligesom saxofonen her heller ikke komplet overtager scenen, men supplerer den øvrige lyd.

Det er næppe alle, der vil synes William Dengsø’s vokal er sublim, men karakteristisk er den i hvert fald. Det er næppe heller alle, der vil synes om Hitchhikers musik. Hitchhikers store force – deres eventyrlyst og tro på egne evner – er samtidig også bandets svaghed, for der er i hvert fald nogle kanter, der skal slibes, hvis de store ambitioner skal indfries.

På den anden side er det overstyrede også noget af det, der gør Hitchhikers til et interessant bekendtskab, og som måske bare skal have hjælp til at udfolde sig vildtvoksende og skævt. Jeg er egentlig ganske meget i vildrede i forhold til, hvor mange stjerner denne EP skal tildeles, men uanset hvad er der bestemt noget at arbejde videre med for de fire unge herrer. Med den rette udvikling og måske en producer, der kan hjælpe med at beskære de vildtvoksende idéer, kan bandet godt gå en spændende fremtid i møde. Men udtrykket her er ikke helt færdigstøbt og der skal arbejdes med både det vokale udtryk og sangstrukturerne før jeg bliver helt solgt. Første skud får 3 saxofon-forslåede stjerner og en opfordring om at fortsætte med at udforske udtrykket.

Tjek Hitchhikers ud på deres facebook-side.

Anmeldt af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.