Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Gonzo Morales – Gonzotown: Prologue – The end of Morales **** (4/6)

Gonzo Morales – Gonzotown: Prologue – The end of Morales **** (4/6)

2244
0

Gonzo Morales’ debut er en koncept plade, forstået på den måde, at man fra start til slut følger den, for lytteren ukendte Morales, der af uforklarlige årsager pludselig finder sig selv, i den lovløse flække Gonzotown, som ligger et ubestemt sted på det nordamerikanske kontinent.

Som Gonzo Morales selv beskriver historien, bliver Morales sendt ud på en hæsblæsende og grum tur i Gonzotown, vanviddets by hvor ALT er præcis som det giver sig ud for at være. Hhhmmm, det lyder lovende, støvet, farligt og støjende, i afspilleren med cd’en, let’s go!

Efter at have hørt Gonzo Morales’ debut plade “Gonzotown: Prologue – The End Of Morales” igennem nogle gange, er jeg lidt i vildrede.

På den ene side er debuten godt håndværk, godt produceret og bandet spiller rigtig fint. På den anden side havde jeg måske forventet at der var lidt mere gang i sagerne, som jeg synes Gonzo Morales’ egen omtale af pladen ligger op til. Men det er som om at vildskaben aldrig rigtig kommer frem. Måske går netop vildskaben og det farlige tabt, i den føromtalte produktion, det er simpelthen for pænt og poleret.

Derfor bliver pladen mere plain rock end hård rock, og det er lidt synd, da jeg kan forestille mig at Gonzo Morales giver den fuld gas live, og i den sammenhæng nok er mere hårde end plain!

Bandet spiller, som før skrevet, rigtig habilt og der er lidt 90’er lyd over sangene, det minder lidt om en blanding af Inside The Whale/Kashmir/Stone Temple Pilots/Faith No More – og der kan helt sikkert nævnes flere/andre 90’er bands. Forsangeren synger overbevisende, og passer, i min verden, perfekt til min lidt specielle blanding af bands.

Sange som “Beaten, Crippled and Buried”, “Morales Finale” og især “Teepee Sanity” træder frem på pladen, og netop “Teepee Sanity” har lidt af den vildskab og hårdhed, resten af pladen mangler. Og misforstå mig ikke, det er absolut ikke dårlige sange Gonzo-banden har kreeret, det er god sangskrivning, men det er som sagt alt for pænt, og der er desværre heller ikke et decideret hit på skiven.

Jeg slipper jo ikke udenom at skulle smide nogle stjerner, eller i dette tilfælde tal, efter Gonzotown: Prologue – The End Of Morales. Det er en solid debut, desværre for pæn, men stadig med potentiale, og Gonzo Morales er helt sikkert et band der bør opleves live.

Da vi hos GFRock ikke giver halve tal, bliver jeg i dette tilfælde nødt til at runde enten op eller ned. Hvis jeg kunne ville jeg give Gonzo Morales 3,5 pga. af den manglende farlighed og vildskab, men det er jo en smagssag, og albummet er, som sagt, godt håndværk og absolut et lyt værd. Derfor ender jeg på et bette 4 tal.

Albummet bliver udgivet på et mindre oplag cd’er samt digitalt, og kan downloades GRATIS HER

Gonzo Morales holdt release-fest d.25/8 på Huset Kbh.
Læs mere om arrangementet HER

Gonzo Morales – Gonzotown: Prologue – The End Of Morales.
Albummet er indspillet og produceret af bandet selv, mixet af Gert Oestrich – Rock Villa, og mastereret af Flemming Hansen – Sweep Studios.

Anmeldt af Bonde

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleGonzo Morales holder GRATIS release-fest på Huset Kbh.
Next articleFoo Fighters lukkede og slukkede Reading Festival 2012