Home Artikler Forpremiere: Ny single fra Stonebird

Forpremiere: Ny single fra Stonebird

2983
0

Stonebird, som var blandt de bedst anmeldte navne her på siden sidste år, er klar med en ny 7″ single. I morgen udkommer singlen officielt, men allerede i dag kan du lytte til en forpremiere på A-siden “Thunderstorm” lige her.

Bandet gør sig inden for god gammeldags blues’et hårdrock, med en slagside til det melodiske. Jeg sendte selv 5 stjerner efter deres svedige EP Who Will Slay the Beast?, der blandt andet indeholder den sumpede super-single “Blues On The Rise”. Stefanie gik faktisk endnu længere, da hun anmeldte bandets koncert på Rust tilbage i begyndelsen af december måned. 6 stjerner og ord som:

“Jeg var så tændt, at jeg var ved at eksplodere. Publikum kunne næsten heller ikke klare det. Så fangende, så fandens smukt, så fandenivoldsk”.WUHU, resten kan læses HER

Og så var bandet blandt den håndfuld kunsterne, som jeg mente burde spændes fast til en raket og fyres af her i 2016 – det var positivt ment!

Nu er bandet klar med nye toner, og det lover virkelig, virkelig godt for fremtiden. Den nye single, “Thunderstorm”, som vi har forpremiere på her, viser i mine ører nye, og stærke sider, af bandet (B-siden “City Calling” er mindst lige så stærk, men mere nedtonet og snigende, inden der 7o’er-rockes solidt igennem).

Det er ikke fordi Stonebird betræder nye græsgange, som mange andre bands ikke har sjosket rundt i siden slut-60’erne og frem, men de gør det, de gør, virkelig elegant. De har sans for genrens virkemidler og ører for melodier, der både er tilpas iørefaldende og har krudt nok til at sætte sig i kroppen.

“Thunderstorm” lægger ud med at sætte en lidt foruroligende og hjemsøgt stemning, inden nummeret langsomt og kontrolleret luskes i gang, mens de velkendte virkemidler med sikker hånd tilføjes lydbilledet. Der bygges tålmodigt op og ovenpå, indtil vi står tilbage med et medrivende og kraftfuldt klassisk rocknummer.

Læs mere om udgivelsen HER, singlen udsendes fredag d. 4/3, der er officiel release i Route 66 og besøg da lige bandet på facebook og stik dem et like!

Af Ken Damgaard Thomsen

Previous articleDance With Dirt: Marathon ★★★★★☆
Next articleMetallica – Battery/Master of Puppets – 4/3 – 2016

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.