De Efterladte: Synger dagen ind ★★★★★☆

1
383
views

De Efterladte fortsætter ufortrødent med deres poetiske take på hverdagen og livet, denne gang med et mere retro-synth-domineret lydbillede som ramme for Peter H. Olesens tekster. 

Peter H. Olesen, som synger og skriver teksterne i De Efterladte, har tidligere udfoldet sig med sin bror, Henrik Olesen i underkendte Olesen-Olesen, og før det i blandt andet Greene. I dag er hans primære musikalske legekammerat Michael Lund, som også var musikalsk sekundant i Olesen-Olesen, mens Boi Holm igen har produceret og været duoens tredjemand og været det “fremmede øre”, som der står i presseteksten.

Musikken er minimalistisk, endnu mere end vanligt hos De Efterladte, og i denne ombæring primært frembragt på keyboards fra medlemmernes tidlige ungdom i 70’erne. Det vil sige mellotron, moog- og korg-synthesizere og el-piano, og ind i mellem er der også guitarer med. Lydbilledet er primært i mol, men til gengæld er teksterne mere optimistiske.

Albummet åbner med den korte, men stemningssættende, intro, ‘Synger dagen ind’, inden Olesen indrømmer, ‘Jeg bilder dig ind vi kan se helt til Sverige’. Det er en Olesen, der i højere grad taler til et bestemt du denne gang – et du, han beder; “kys mig farvel før du går”. Og et du, der vender tilbage senere på dagen, og som han altså legende kan bilde ind at de kan se helt til Sverige. Der er ikke så meget af bitterheden, som Olesen ellers har excelleret i mange gange tidligere, til stede her – til gengæld er den minimalistiske brug af synths virkelig velfungerende.

Således er også ‘Nattens lys’ mere en påmindelse om tidligere end nuværende ensomhed. Her sidder linier som “Nu sover sneen//På byens tage//Jeg ligger vågen i rummet//Og ønsker intet tilbage”, i skabet, inden albummets mest uptempo track, ‘Aldrig ind i denne dag’ følger efter, med et groove, der smager lidt af tidlig Eels

Så er tempoet straks et andet, langsomt pulserende på ‘Jeg ser udsigten’, hvor Olesen, B-menneske, er stået tidligt op. Det lyder banalt, men i Olesen’s mundrette tekster bliver det faktisk en form for poesi at høre, hvordan det at stå tidligt op bliver en eksotisk og nærmest hjemsøgende oplevelse. Udsigten er blandt andet til “en brandert, der pisser i en port/En kat, der lister hjem”, og ikke mindst månen, “månen er også bleg”. Det er også albummets længste nummer, der lader synthsene klinge langsomt ud efter de 7 minutter er rundet.

Vi får også, traditionen tro for De Efterladte, et spoken word nummer, ‘Først i det nye år’, og en lyddrone i form af ‘Gry’, mens ‘Mandag er brugt’, der falder mellem de to, står som et af albummets højdepunkter – her er rytmisk fremdrift og en Olesen i rigtig fin form. Hans vokal er ikke på nogen måde klassisk flot, men har sin egen kantede kvalitet, og her står den godt til en underlægning, hvor man faktisk lige aner anslagene på guitaren mellem synths’ene. “Mit liv har kendt bedre dage//Jeg vil have pengene tilbage//Giv mig en ny tur på husets regning”, forlanger Olesen i mandagshumør, inden albummet efter ‘Gry’ rundes af med to afdæmpede sange.

Først ‘Bliv hos mig’, der, i modsætning til hvad man måske kunne tro, ikke kun er en bøn til den anden om ikke at blive forladt, men lige så meget et tilbud om at være med til at bære den andens byrder ved tilværelsen. Det er faktisk ganske smukt udfoldet, med en lavmælt højlydt synth-underlægning. Storladen og lavmælt, kalder de det selv i pressematerialet.

Endelig får vi ‘En sang der tror på at vinteren er forbi’, en forsigtigt optimistisk sang om den cykliske overlevelse i den sikkert både konkrete og metaforiske vinter, som vi skal igennem igen og igen. Ligesom på resten af albummet fungerer brugen af synths som kerneinstrumentering faktisk rigtig godt for De Efterladte. Man kan selvfølgelig godt ind i mellem savne et guitaranslag eller et trommeslag, men synthsene bruges varieret og stemningsskabende, og det er faktisk et album, der vinder ved at man lytter med hovedtelefonerne på.

Det er også et album, hvor De Efterladte lyder revitaliserede, og et album, med skarpere sange og lyrik end forgængeren, det ligeledes relativt optimistiske Adjø Tristessesom slet ikke var dårlig. Derfor skal vi også et nøk op på karakterskalaen, og vi lander på 5 stjerner til Synger dagen ind.

De Efterladte er netop nu på vej rundt i landet og give koncerter. Du kan finde bandet og deres tour-datoer på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

Warning: A non-numeric value encountered in /customers/2/8/0/gfrock.dk/httpd.www/wp-content/themes/ionMag/includes/wp_booster/td_block.php on line 1008

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.