Where Did Nora Go: Shimmer **** (4/6)

0
849
views

Sangerinden og cellisten Astrid Nora er tilbage med sit andet album, der fortsætter tråden fra det første med et delikat og melankolsk lydbillede. 

Where Did Nora Go debuterede sidste år med et meget rost, selvbetitlet album – blandt andet kvitterede kollega Thomas her på siden med 5 stjernerShimmer kan oversættes til at betyde at lyse, stråle eller skinne, men med et dæmpet lys. Det passer ganske fint på Where Did Nora Go’s musikalske univers, der skinner på sin egen tyste måde.

Det starter diskret på åbneren ‘Passing Through’, der fører lytteren ind i Where Did Nora Go’s relativt tyste univers. En dynamisk bas sætter mere gang i sagerne på titelnummeret, ‘Shimmer’, hvor bassen sætter dagsordenen, og Astrid Nora ser: “Yet through the gap a shimmer/A shimmer in the dark night” efter en rejse gennem en mørk hule. Mere dvælende og svævende bliver det på ‘Shelter’ og den dystre ‘Hear, Emily Sings’. Begge fungerer på hver sin egen måde som fine udbygninger af albummets lydbillede, ‘Shelter’ med piano, bas og cello, som flot følger Astrid Nora’s vokal på vej, mens en korstemme svæver diskret i baggrunden, mens ‘Hear, Emily Sings’ har en mere dyster klang, hvor Nora’s vokal mere virker som om den prøver at finde vej gennem en mørk skov, der er befolket af lurende lyde lige udenfor synsfeltet.

Mere tempofyldt bliver det på ‘Beating Drum’, der med netop sin bankende tromme som pulsslag, er både fængende og dynamisk, og viser at Where Did Nora Go også har andre virkemidler end det dæmpet-tyste – og som albummet skrider frem, kunne jeg godt ønske mig at de blev anvendt endnu mere. ‘Beating Drum’ er et tidligt højdepunkt på albummet.

Det starter også ildevarslende på ‘Taking Me Over’, men pianoet gør det mere luftigt sammen med vokalen, hvor Nora lyder mere håbefuld end på de foregående sange, men for mig begynder albummet at stå en lille smule i stampe her omkring. Celloen træder for alvor ind centralt i lyden på ‘The Cord’, hvor Nora’s vokal klinger flot, men jeg alligevel finder mig selv lidt uopmærksomt betragtende på sidelinien, her på midterdelen af albummet, hvor vi også finder ‘Through Fire’. Jeg bliver til gengæld igen trukket godt ind i universet igen på ‘After All’, der med relativt simple virkemidler skaber et kort, men fængende intermezzo, hvor Astrid Nora vokalt viser endnu et eksempel på sin store spændvidde. En god lille opfrisker.

‘I Have Wandered’ antager en mere højtidelig form og har en snert af noget østasiatisk over lyden, mens ‘Kankucho’ (som i følge min google-søgning betyder “fugle, der pines af kulden”, hvilket korresponderer fint med teksten) svøber Nora’s vokal i strengeinstrumenter og diskret støj, et stille pulsslag. Her giver Where Did Nora Go’s instrumentering stærkt stemningsskabende, så det risler lidt ned af ryggen på én. Det er flot udført, og følges også flot op af ‘In The Palm Of Your Hand’, der fluktuerer undervejs og er flot afstemt.

‘Heart of Hearts’ runder albummet af, igen med cello-flader centralt i lydbilledet, og jeg synes næsten Nora’s vokal drukner en smule i de omgivende lydflader ind i mellem. Det toner dog stilfærdigt ud med dæmpet piano-spil, og runder således Shimmer af.

Where Did Nora Go fordrer en vis tålmodighed af lytteren, men man belønnes også med mange nuancer og en anderledes instrumentering (her er klokkespil, harpe, klarinet, rhodes, würlitzer, med mere) og generel vellyd. Astrid Nora har ligeledes en flot og alsidig vokal. Der er ingen tvivl om at det musikalsk er uhyre veludført og på et meget højt niveau. Jeg føler mig dog ikke alle steder undervejs lige rørt af Where Did Nora Go, og midtvejs på albummet har jeg simpelthen fornemmelsen af at kompositionerne står lidt for stille. Måske er det facebook-induceret utålmodighed, måske er det internettets og informationsbombardementets skyld – men sådan oplever jeg det. Det skal dog ikke tage noget fra numre som ‘Shimmer’, ‘Shelter’, ‘Beating Drum’, ‘Kankucho’ og ‘After All’, som jeg alle synes holder et meget højt niveau. Det samlede indtryk bliver til 4 glimtende stjerner, hvilket bestemt også er nok til at lyse op i det musikalske landskab.

Where Did Nora Go spiller release-koncert i aften (fredag d.26/9) på Københavns Musikteater – alle fremmødte får en personlig hilsen med hjem, og Kirstine Stubbe Teglbjærg spiller også. Læs mere om begivenheden på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here