The Malpractice: Mass ***** (5/6)

0
1940
views

Meget er sket fra Johannes Gammelby og Co. udgav punk-pop pladen Tectonics, til Malpractices nyeste skive, Mass. Hvor Tectonics ramte det hårde pop-hjerte, destruerer Mass alt på sin vej.

Pladeselskabet Crunchy Frog egen opfattelse af pladen, beskriver den oplevelse jeg netop har erfaret, med bravur:

”Et portræt af øjeblikket, hvor man giver op; hvor man giver slip og glider væk, genoptages i det store kredsløb. Der, hvor man smelter sammen med naturen igen, og hvor altings alvor og realitet, alene ved sit omfang, bedøver, og man falder bagover og ned, ned, ned, mens den overhængende kakofoni fortoner sig, og døsen opsluger en”,

Med referencer til Jesus and Mary Chain, Nine Inch Nails, Marilyn Manson, Raveonettes og Nirvana – leverer the Malpractice en gedigen, massiv støjrock plade. Mass tager i den grad støjrocken til sig, smider omkvædene væk, og lade lytteren svælge sig i den melodiske støj, helt derude hvor ingenting er.

Pladen lægger hårdt ud med grungenummeret “Seem” der varmer mit støjrockhjerte helt igennem, og lige som jeg sidder og lytter til det, behøves jeg ikke andet i den her verden – det skulle da lige være en kold fadøl og bandet foran mig og en masse andre glade headbangere. Slutningen af nummeret runder af med et lyst, stille b-stykke inden næste nummer “Droop” overtager og får pladen op i gear igen.

“Lights Out” må siges at være det nummer på pladen der skiller sig mest ud,  og sagtens kunne høre hjemme på en tidligere I Am Bones-udgivelse. Det er kort og kontant punk-pop med en snert af død og grunge over sig, hvor Johannes’ velkendte skrig formår at gøre nummeret ægte og råt mens omkvædet smadrer igennem.

Stemningsfyldte, vokalfrie “Blood Itch” lyder som soundtracket til en gyserfilm og leder efter sin korte levetid på 1.41, lytteren videre til “The Big Empty”, der som navnet antyder virker drømmende og langtfra jordnært, hvilket passer godt sammen med pladens tema; at miste kontrollen, falde ud over kanten og ende i jordens kredsløb. Nummeret tager en radikal ændring og går fra drømmende til et Godspeed You! Black Emperor-Raveonettes-lignende støjorgie, en afslutning der giver støjrocken velfortjent plads.

Mass er hårdere, tungere og meget mere massivt end tidligere udspil – men trods det at omkvædene (pånær på “Lights Out”) er skåret væk, er pladen stadig melodisk og struktureret og derfor drukner støjen ikke i sig selv.

“Dead Zones” er som et de hårdeste numre på pladen, bestemt et lyt værd, med stærke referencer til Beta Satan, dog hårdere, og dermed fremstår “Dead Zones” som det hårdeste der endnu er kommet fra Johannes og Co. Alle  musikalske konstellationer(Beta Satan, I Am Bones), der på behagelig vis, blæser hjernen ud på lytteren.

Nummeret “Mass” runder pladen af med en zombiemarch ud over afgrunden, som, i følgeskab med Malpractices nye album, synes at være et helt behageligt sted at befinde sig.

Verden forgår – massiv støjrock består!

Anmeldt af KBK

Besøg The Malpractice på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here