RF07: The Flaming Lips – Orange Scene, Lørdag **

0
952
views

Hold kæft og spil!

Det begyndte som forventet fremragende for Oklahoma drengene og deres geniale Frontmand Wayne Coyne.

Entre i en oppustelig kæmpeboble henover de forreste båse og fuld knald på sceneshowet med folk klædt ud i mere eller mindre bizarre dyrekostumer, konfetti regn og alle de andre kendte cirkus tricks bandet ynder at underholde publikum med…
Men herefter blev vi vidner til en ujævn koncert rent musikalsk, der i lange passager var decideret rodet og gabende kedelig. Lidt af et paradoks når man tænker på ovennævnte visuelle galskab.

Hvad gik der galt denne lørdag eftermiddag, hvor vejrguderne endelig havde forbarmet sig over de hårdt prøvede festival gæster??
Det flammende cirkus manglede simpelthen retning og flow – sætlisten var præget af for mange sangvalg, hvor man efterfølgende kunne tænke, ”hvorfor spille netop det nummer og undlade andre?”. Der var alt for lange pauser mellem mange af numrene, om det så skyldes tekniske vanskeligheder eller andet skal være usagt.

Desværre benyttede Coyne en del af disse stille stunder til at tage rollen som sprechteilmeister lidt for seriøst! Alen lange anekdoter, små historier og sikkert velmente kommentarer til verdenssituationen. Og Wayne Coyne er uden tvivl en mand med talegaverne i orden og noget på hjertet…. Hvis man ellers kunne høre hvad krøltoppen sagde!! Det var desværre nærmest umuligt til venstre for scenen, oppe ved hegnet, hvor vi havde placeret fødderne i de sidste mudderkager.

Halve og løsrevne sætninger hist og her og så ellers tiltagende problemer med at mobilisere interesse nok til at få deres glimrende tekster og melodier ind under huden, hvor de hører hjemme!
Der var dog enkelte stjernestunder, der beviste bandets berettigelse til at spille på festivalen og som understregede deres position som et af klodens absolut bedste live bands. Medrivende udgaver af ”the yeah yeah yeah song”, ”Yoshimi battles the pink robots pt. 1” og en himmelråbende smuk og gribende fremførelse af ”Do you realize?”.

Dette var dog langtfra nok til at redde helhedsindtrykket, og efterfølgende stod man tilbage med en følelse af at man netop var blevet snydt for noget der kunne have været uendeligt meget bedre. Især på en mere intim scene.

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here