Pångk: Æ Synnejye (EP) ★★★★☆☆

0
612
views

Nu bliver det godt! Sønderjysk punk der er så autentisk at det rent faktisk ER punk med synnejyske tekster og breje dialekt. Eller måske skulle man bare kalde det pångk, nu trioen, med base i Aarhus har valgt at kalde sig Pångk. Det lyder måske lige lovlig kækt, og med for meget glimt i øjet, men denne EP fungerer.

Ved første lyt var jeg dog en smule forbeholden, ikke mindst overfor forsanger/råber Kenneth’s sønderjyske vokal. Ved et helt utroligt tilfælde, som jeg først opdagede et stykke inde i min lytte-proces, så er jeg født i samme by i Sønderjylland (og vokset op i en naboby) som Hr Kenneth. Så jeg føler mig noget på hjemmebane her, også i dialekten og det var her mine indledningsvise bekymringer satte i.

For den skarpe, lidt hakkende og “hårde” Bredebro (Breje) dialekt, som er den Kenneth hovedsageligt benytter sig af, er ikke en jeg, med al respekt, forbinder med et modersmål som jeg nødvendigvis ville kalde egnet til at synge på. Der er meget lidt melodi i tonen og dialekten, modsat eksempelvis østkyst sønderjysk, hvor de mere “synger” å æ sproch. Den dialekt er nok mest kendt i musikalsk sammenhæng fra L Ron Harald, fra Synneborg City, og netop hakkende hiphop ville jeg sjovt nok tro var mere egnet til Breje-dialekten.

Den kræver da også lidt tilvænning i sunget form, lige kønt lyder det ikke hele vejen igennem de 4 numre på Æ Synnejye, men jeg vænnede mig overraskende hurtigt til det. Måske fordi jeg kender stilen og ordene, for alle vil nok ikke føle sig på hjemmebane her eller kunne se charmen i det, men vokalens rå og råbende klang, der brøle-synger de sønderjyske tekster med stor autoritet, passer faktisk rigtig godt til genren, når man lige har tunet ind på frekvensen.

Den bliver også godt hjulpet på vej af selve musikken, der i sin grundessens er amerikansk, melodisk punkrock af den klassiske slags, men tilsat 90’er grunge, lidt ska og momentvis endda noget mere tungt og metallisk. Det er faktisk rigtig fedt og lyder godt. Bas og trommer får rigtig meget plads, så der er godt med tyngde og også godt gang i groovet, det både swinger og slår sgu tilpas hårdt, det her pångk.

Åbningsnummeret, “Nål å nex (å engenteng)” rummer lidt af det hele af det ovennævnte, OK, måske ikke så meget ska, men det er melodisk, det har godt med nåsse, der dingler til groovet og den fremtrædende bas. Samtidig er der både smæk på og det er fængende nok til, at man begynder at stå og trippe og smådanse lidt, hvis man ikke lige får lyst til at råbe lidt med. Nu vi er ved nosser, så har de i følge titelnummeret “Æ Synnejye” “hå å min kaule” og “grajs i æ najs”, hår på kuglerne og græs i næsen, så behøver du ikke vide mere om en sønderjyde, då!

Den slags små, lokale vendinger, udtryk og sønderjysk slang dukker jævnligt op i løbet af de 4 numre, men der er faktisk mere at komme efter end kække onliners og “sjove ord”. Med sådan noget her, er der en reel fare for, at det sønderjyske islæt kan komme til at fremstår som ren gimmick, eller noget der nærmer sig en parodi, aka “L Ron Harald effekten”. Det er en hårfin grænse og balancegang, men jeg synes faktisk Pångk formår at holde tungen lige i munden og dosere det, så det ikke kammer over. Nok er der glimt i øjet og leg med sproget, men der er også en følelse af, at det kommer fra hjertet og bliver sunget på sønderjysk fordi det ikke kunne udtrykke det på en anden måde.

“Breje” rummer lidt af det hele, den emmer af kærlighed og også en form for savn efter hjemstavnen, men mest af alt er det nok bare en hyldest. Men ikke en ukritisk en af slagsen, for hvor er byen egentlig henne, når alt lyset det er slukket i det nogen med et negativt ladet ord måske ville kalde en lille soveby. Musikalsk er det her ska’en er mest fremtrædende, et tempofyldt nummer som ikke glemmer tyngden, men samtidig er vaks å æ føe, så bentøjet har svært ved at stå stille. Fedt nummer. Det er afslutteren “Shnallert” (det kan oversættes til “fuld”, “beruset”, “stiv” osv.) også og med sine næsten 5 minutters spilletid det længste nummer på Æ Synnejye. Heldigvis kan den bære det, det er sgu’ en tungt gyngende og medrivende makke’, som har et frækt svaj i melodien, der går lige i danse-skuldrene, mens det hoppe-råbe-med venlige omkvæd, med et obligatorisk “MOJN”, får gang i resten af kroppen.

OK, hvis du ikke lige er sønderjyde, eller kan se fidusen i dialekten og stilen den leveres med, så kan Pångk måske godt være en lidt svær størrelse af sluge. Men jeg synes sgu det her har og kan et eller andet, og ikke KUN fordi jeg kan relatere til universet, selvom det muligvis hjælper. Det har charme, musikalsk er det velspillet, varieret og samtidig sammenhængende og virker afbalanceret. Det er skarpt produceret, så både lyd og miks matcher den overordnede stil, så det både lyder fængende og fyldigt. Det har noget på hjerte og bruger det sønderjyske element til andet og mere end “bare” til, at få det til at skille sig lidt ud.

Det gør, at Pångk ender med at fremstå ganske originale, trods det klassiske udgangspunkt, og ender med en EP til 4 store synnejyske åpcåming stjerner.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Pångks på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here