Meninger, Himmelmekanik og barselsorlov – interview med Marc Facchini

0
1276
views

Tidligere på ugen udsendte Marc Facchini singlen “9 Juveler”, første smagsprøve på hans kommende, tredje album, Himmelmekanik. Vi har fanget sanger og sangskriveren til en lille snak om singlen, den kommende plade, at trække stikket og være på barsel og mere mellem himmel og jord.

Undertegnede har mildt sagt været begejstret for Facchini’s første to plader, der blev udsendt indenfor et år i 2015/16. Først landede den vidunderligt finurlige Vidunderlige Drømme og dernæst blev det lidt mere søgende på Mørk Mandala. Men ikke mindre skævt og finurligt!

En leg med sproget og verden, både det helt nære og det noget større perspektiv, som også har fungeret live de to gange jeg har opleve Facchini på en scene, i henholdsvis Jazzhouse med band og i Karens Minde Kulturhus som duo.

Men i sommers trak Facchini stikket, selvom en ny plade pressede sig på, for at hellige sig sin nyfødte datter.

I sommers trak du stikket lidt for at gå på barsel og hellige dig din nyfødte datter, hvordan var det sådan at trække stikket lige pludselig efter nogle ret aktive år rent musikalsk?

Det har været en vild oplevelse. Jeg er blevet anbefalet fra mange kolleger, at tage mig god tid til at falde til i den nye virkelighed. Og jeg er også helt sindssygt glad for, at jeg ikke lige pludselig skulle afsted på tour eller i studiet, men at jeg kunne give mig totalt hen til at være der for min datter i hendes første måneder.

Hvis du spørger min hustru, vil hun måske sige, at det nok er meget godt for alle parter, at jeg går i gang med at arbejde igen: Mit sind trives bedst ved at have mange bolde i luften, og jeg må være ærlig og sige, at jeg har følt en hvis rastløshed i de sidste uger af min barsel. Men det tror jeg kun er sundt; nu glæder jeg mig bare virkelig meget til at komme tilbage til musikken!

Og var det overhovedet muligt helt at lægge musikken fra sig, ikke mindst med henblik på, at du udsender nyt album til næste år?

Mine to producere (Neill C. Furio og Mads Graves P.) har simpelthen været så seje, at de sammen med lydtroldmand Brian Mørk Hansen har kunnet sejle pladen i sikker mix-havn, da jeg gik på barsel. I denne uge mødes vi så igen, for at lukke pladen og få den sendt afsted til tryk. Men på det generelle plan har musikken selvfølgelig været der hele tiden; jeg ønsker at den spiller en væsentlig rolle i min datters liv. Vi har danset, sunget, råbt, skreget og hvisket så meget som muligt.

Hvordan har arbejdet med den nye plade været, har du arbejdet på en ny måde nu hvor familielivet også har fyldt noget under processen (forestiller jeg mig)?

Vi valgte en konceptuel tilgang til indspilningen af Himmelmekanik, for at gå ind i en proces som var spændende og udfordrende for os allesammen. I sommers tog 9 fantastiske musikere med mig til Samsø, hvor vi indspillede hele pladen under en lang række benspænd. Blandt andet det, at ingen af musikerne kendte musikken på forhånd, og at de hver især maksimalt måtte spille med på 8 ud af pladens 12 numre.

Jeg præsenterede sangene én ad gangen, og så var det op til den enkelte musiker, om man havde lyst til at spille med på nummeret. På den måde måtte man som musiker træffe et aktivt tilvalg om at spille hver eneste gang, med det resultat, at man fra start af var anderledes engageret i skabelsen af nummerets arrangement.

Jeg er sindssygt glad for resultatet, og føler virkelig, at numrene er blevet meget bedre, end hvis jeg havde skulle komme op med et arrangement på forhånd. Alle de medvirkende har haft mulighed for at bidrage med deres ekspertise, og det er således deres fortjeneste, at vi står med et album som er enormt alsidigt hvad angår besætning og udtryk fra nummer til nummer.

Har Marc Facchini ændret sig som kunstner i den periode, og/eller er det en anden slags sange der kommer ud nu?

Jeg har arbejdet med at komme tættere på et udtryk, som tager mindre udgangspunkt i mig selv og mere udgangspunkt i min omverden. Det betyder blandt andet, at der på den kommende plade er en lang række dokumentaristiske sange, som simpelthen er gengivelser af radioudsendelser eller nyhedsartikler, som jeg har ladet mig inspirere af.

De mere spirituelle sange ligger tekstmæssigt i en helt anden boldgade, hvor jeg prøver at give mig selv lov til, at give udtryk for, hvordan jeg tror på, at man på en værdifuld måde kan anskue livet og døden. Dermed ikke sagt, at jeg på nogen måde har eneret eller patent på sandheden, men jeg håber på, at kunne sætte tanker og diskussioner i gang, ved selv at melde klart ud, hvad jeg tror og håber på.

Pladen hedder Himmelmekanik, og singlen ‘9 juveler’, en titel der refererer til en antik hindu-tekst, der beskriver “den optrædende kunstners praksis og forpligtelser”. Det lyder lidt langhåret, kan du fortælle lidt nærmere om det og hvordan det kommer til  udtryk på albummet?

Helt konkret beskriver ‘9 Juveler’ hvad jeg føler jeg er forpligtet til at gøre som musiker. Det behøver egentlig ikke at være mere langhåret, end at jeg ønsker at min musik rent faktisk gør en forskel for dem som lytter til den.

For halvandet år siden var jeg meget tæt på at stoppe med at spille musik, fordi jeg ikke følte at musikken var den mest effektive måde, hvorpå jeg kunne have den effekt på min omverden, som jeg ønsker at have. Hvis jeg en dag finder en bedre metode til at vise mine medmennesker, hvor magisk, fantastisk og unik verden er, så håber jeg at jeg har nosserne til at skifte profession.

Indtil da er jeg musiker, og det kan jeg simpelthen ikke være uden at tage det jeg laver enormt seriøst. Jeg oplever, at mange sangskrivere ser det som en dårlig ting, hvis man er prædikende eller politisk i sin sangskrivning. Det skal de heldigvis ikke have lov til at bestemme; jeg sætter selv stor pris på, når mennesker tør være ærlige omkring hvad de synes og hvad de tror på, uanset om det er i et kunstværk eller på et værtshus.

Mandag d. 27/11 udkom første single  derfra, ‘9 Juveler’, hvad er det for en krabat?

‘9 Juveler’ er et af de mest minimalistiske numre fra Himmelmekanik. Jeg spiller klaver og synger hele nummeret unisont med Vera Sianna, som også har lavet pladens artwork. Maria Jagd har lagt de flotte strygerflader.

Rent musikalsk er nummeret lidt af en hyldest til Arvo Pärt, som med ‘Für Alina / Spiegel Im Spiegel’ har skabt noget af det flotteste klaver-og-violin-musik som jeg nogensinde har hørt. Rent tekstligt er ‘9 Juveler’ en meget direkte forklaring af, hvad jeg vil med Himmelmekanik og med pladen generelt. Det er nok et nummer som kræver, at man giver sig selv lov til at have nogle minutters intensiv og rolig lytning. Det kan jeg godt lide. At nummeret i sig selv opfordrer til at leve lidt langsommere.

Det bliver dit tredje album  siden 2015 – hvor får du det fra?

Jeg har aldrig prøvet at sætte 3 timer af til at skrive en sang, uden at jeg stod med en færdig sang efter 3 timer. Nogle gange er det en rigtig dårlig sang, og nogle gange er den god; hvis jeg skriver 25 sange er der typisk minimum 10 af dem som er gode. Så for mig at se handler det mest af alt om at tage sit virke seriøst, og blive ved med at knokle. Woody Allen har engang sagt noget om, at halvdelen af arbejdet handler om at gå i gang, og det tror jeg er meget rigtigt. Den sidste følelse jeg er bevidst om at have, inden jeg er dybt inde i en sang, er typisk at jeg ikke kan skrive flere sange.

Du har i det hele taget været ret produktiv og aktiv på koncertfronten de senere år, hvordan oplever du den periode med to roste plader, liveoptrædender og så videre, hvis du kigger lidt tilbage nu?

Det har været nogle virkelig gode år, hvor jeg har fået lov til at dele studie, scene og spalteplads med mange mennesker, som jeg beundrer. Mit projekt kommer aldrig til at eksplodere, men det kommer forhåbentlig til at fortsætte med at vokse, stille og roligt. Jeg meget taknemmelig over alle de gode ting som er sket allerede.

I denne uge, nærmere betegnet fredag d. 1/12, kan man også fange dig live på Ideal Bar. Hvad er det for en  inkarnation af Marc Facchini man kan opleve der?

Det bliver simpelthen så fedt! Vi spiller med fuldt band; udover mig er det to guitarister, en basist, en violinist og en trommeslager. Vi spiller mange af de nye sange og mange af de gamle; flere af de gamle i helt nye udgaver, og nogle af dem er slet ikke spillet live før. Så jeg vil sige at det er en rimelig unik mulighed for at opleve de nye sange og det nye live-setup, inden der kommer plade og turné i 2018.

Besøg Marc Facchini på Facebook og læs mere om koncerten på Ideal Bar HER

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Mads Ogstrup

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here