Mathias Winther: Sært Skarn (EP) ★★★★★☆

0
1843
views

Unge Mathias Winther leger med sit udtryk på Sært Skarn, som også tager stilling til menneskets udbytning af naturen, og lykkes godt med sin tålmodigt opbyggede atmosfæriske rock, med mere. 

Sidst vi anmeldte Mathias Winther, var det for EP’en Thoughts for to år siden. Siden er Winther skiftet til dansksprogede tekster. Således bærer hans nye EP titlen Sært Skarn. Det klæder Mathias Winther’s udtryk at der synges på dansk. Som Troels-Henrik var inde på i sin anmeldelse af Thoughts, så er Winther’s vokal til den mere specielle side. Lidt døsig og tilbagelænet, og ved første lyt fangede den mig slet ikke.

Heldigvis forsøgte jeg mig igen, også med hovedtelefoner på, og især med et par hørebøffer fungerer sangene på Sært Skarn faktisk ganske godt. Det er godt nok lidt modigt at lægge ud med den langmodige og dvælende ‘Blåhvalens sang’, som heller ikke er min favorit på udgivelsen, men den sætter nu alligevel en tone for EP’en. Med lyttene kommer man også til at værdsætte det sfæriske kor og den tålmodige rytmesektion, mens Winther messer om hvordan “verden drukner i selvoptagethed” og måske ikke helt rammer plet da han rammer de højere toner.

Det kan måske godt virke lidt for neo-hippie-agtigt med blåhvalers sang, og at “jagte drømme i trækronernes top”, som hovedpersonen gør på den ligeledes relativt stenede ‘Alt er stille nu’, men det virker som om, Winther og venner mener det ganske alvorligt, og det er grundlæggende svært at være uenig i, at naturen er under pres i verden af i dag. Og når Mathias Winther også formår at fremme sine budskaber gennem det tålmodigt opbyggede musikalske univers, hvor guitar, bas og trommer flyder organisk sammen med keyboards og kor, så må man godt kippe lidt med flaget.

På ‘Udødelig’ bliver det pludselig sådan lidt dunkelt neo-soulet, og “ulven hyler i nat/når snestormen tager fat”, mens et bas-beat og elektroniske trommer pludselig giver Winther en ny ham, på et nummer, som heldigvis ikke fryser fast i det køligt soulede men bygges op til en mere organisk rocket anden del, hvor trommespillet træder i karakter, og der eksperimenteres med et mere dynamisk udtryk.

Vi skal også ud og kigge på ‘Mælkevejen’, som lyder som en kærlighedssang, og som holder sig i et relativt langsomt rockende tempo, hvor bassen ruller livligt afsted i versene, som faktisk er rigtig glimrende. Gennemgående fungerer det rigtig godt, men der er et par steder, hvor jeg tænker en lille smule tilbageholdenhed kunne have gjort nummeret endnu skarpere. Men thumbs-up for korstykket, som er stærkt. Det gav mig mindelser til Kent lige omkring og efter Vapen & Ammunition.

Rigtig godt er det også på titelnummeret ‘Sært skarn’, som sender mine tanker i retning af Radiohead anno OK Computer. Winther når ikke samme høje pitches eller et tilsvarende niveau af desperation som Thom Yorke, han lyder mere døsig og tilbagelænet, men når det kombineres med køligt gnistrende guitarer (der er et fremragende guitar-hook) og i det hele taget en dygtigt eksekveret instrumental del, og i øvrigt en overvejende velfungerende tekst, som antyder mere end forklarer, så er det altså igen på sin plads at rose Mathias Winther.

Det er en EP, der kræver lidt tålmodighed, og måske også at man kan med Winthers vokal, men den vinder altså også med lyttene. Sammen med de kunstværker, der er udarbejdet til at akkompagnere sangene, får man også et indtryk af et velovervejet og gennemarbejdet udtryk. Bevares, der er er stadig kanter, der kan slibes til, men Winther er godt på vej med Sært Skarn, som sniger sig op på 5 upcoming stjerner.

Sangene kan høres og de medfølgende kunstværker ses på www.saertskarn.dk.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here