Korrupt: Preachers and Creatures ★★★★☆☆

0
335
views

10 numre på 23 minutter, de norske black-metal-hardcore punkere Korrupt spilder ikke tiden på deres debut. Og det er også lige før man ikke helt når, at opdage hvad der har ramt én inden de er væk igen.

Alright, nordmændene har styr på rigtig mange ting på denne debut, der udkommer via selskabet Fysisk Format. De har energien, ungdommens raseri og vrede og foragt for fartgrænser, de har styr på deres lyd og ser deres bytte og går efter struben.

Det der kommer til at mangle er noget mere variation over 10, korte numre og måske bare nogle generelt mere mindeværdige numre, eller flere der skiller sig ud ved, at være “glimrende” i stedet for “gode”. Det sagt, så er Preachers and Creatures utroligt nem at lytte sig igennem og flyder cirka lige så godt som titlen.

Den lidt over 2 minutter lange åbner “Serpents” er tæt på, at være et af de her fremragende numre, som pladen savner lidt flere af – og samtidig en fin opsummering af det som Korrupt gør virkelig godt. På den relativt korte spilletid når de både at blæse ud af startblokken for fuld blackened hammer, punk-moshe rundt og slå over i et mere thrash-metallisk leje der groove-hugger godt derudaf. Alt imens vokalisten brøler og skriger sine lunger gule og blå, og sikkert ansigtet ligeså (rim!).

På en måde minder det om en mere frådende og bister udgave af landsmændene Kvelertak, men også mere sulten. Sult er godt, og gør også at man tilgiver, at de sådan set bare kører deres black hardcore thrash blanding på shuffle pladen, der sker hele tiden et eller andet, og der dukker jævnligt nogle fede, små passager op som fanger ens opmærksomhed. Som for eksempel på den catchy thrash midttempo headbanger afslutning på “Hellion”, eller den ildevarslende, tunge indledning på “No Past, No Furture”.

Her er det næsten som om bandet for hurtigt skifter over til noget melodisk brøle “synge med” punk, hvor effektivt det end er, så ville jeg gerne have hørt mere af det nummeret lagde ud med. Men det var der ikke tid til, hurtigt videre, hele tiden fremad! At pladen er produceret i samarbejde med Turbonegro’s Tommy Akerholdt kan man måske godt fornemme i de mere skråle-med-venlige punk-passager. Det virker, men det er også en formel der er hørt før.

Vi skal, selvfølgelig også lidt op på barrikaderne og fyre nogle politiske paroler af, “Capitalist” og “Scum” er to forskellige numre, men kan siges ud i et. I førstnævnte er det foden op på monitoren til et gyngende groove og en skvulpende melodi og så står den på fælleskål og ditto brøl, mens den kun 1 ½ minut lange “Scum” følger op og skruer bissen på. Det lyder som en slags råbe-foredrag sat til minimal musik. Ikke videre kønt, men en kærkommen, om end kort, afvigelse fra formlen i næstsidste nummer inden pladen rundes af med “Intuition”.

Den okser fremad i en elegant “bolle-rytme”, der igen sender tankerne lidt i retning af Turbonegro og blege mænd, i lidt for korte bluser med lidt ekstra fylde omkring mavebæltet.

Således frydefuldt opstemte kommer vi i mål efter kun 23 ret så hæsblæsende minutter. Selvom der sker meget og tomgangen sjældent truer, så aner man alligevel en eller anden form for stagnation eller mætning i udtrykket. Jeg gør i hvert fald, men bandet redder den i mål på energien og noget der lyder om ukuelig tro på materialet – det kan også bringe en et godt stykke.

Ikke mindst live, hvor jeg tænker at Korrupt virkelig kunne komme til deres ret og fyre en fest af. Måske på en festival nær dig. Måske endda en dansk en. På en dyrskueplads. Indtil da, ender vi på 4 brølende stjerner.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Korrupt på Facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here